Niels Jeppesen

  Notater:

Han var fæster af Ansager Mølle, der hørte under præstegården.

  Begravelsesnotater:

1775 d. 23 apr. Niels Jeppesen Møller jordet alder 62 år og 28 uger.

Møllegaarden

Fra Ansager Sogns Historie
af Jeppe Hejbøl
Skovlund Sognearkiv 6823 Ansager

Matr. Nr. 3 a: Møllegaarden. Ejer: Laust Knudsen.
Møllen er oprindelig udskilt fra Præstegaarden. Hr. Bertel . . ., Sognepræst i Ansager fra ca. 1590 til 1614, lod Møllen bygge for egne Midler „paa Byens fælles Grund" , som det hedder i de gamle Dokumenter. Det vil vel sige Byens fælles Udmark - Heden. En Aa eller Kanal er blevet gravet langs den Grøft, der gjorde Skel mellem Præstegaardens Tofteeng og Heden, og ad den førtes Vandet fra den egentlige Aa til Møllen, som er opført paa Hedeskraaningen ned mod Aaen.

Da Præsten havde opført Møllen for sine egne private Midler, var det jo ikke mere end rimeligt, at han ved sin Fratræden fra Embedet (eller efter hans Død hans Arvinger) ogsaa havde Ejendomsret til Møllen og dens Herligheder. Men den maatte saa nedbrydes og fjernes. Det blev da i de første hundrede Aar almindeligt, at Eftermanden overtog
Møllen med Tilbehør for en bestemt Sum, almindeligvis 184200 Rdl. Dette fik efterhaanden fastere Form, saa det offentlige foretog ofte Syn over Mølleejendommen sammen med Præstegaarden. Var Møllen udfæstet, skulde Fæsterne holde alt i Orden, men Præsten indestod over for Myndighederne for Vedligeholdelsen. Det kunde let gaa galt, og det skete
ogsaa. Under Sognepræsten Jens Mogensen Graverslund 1673 - 1701 forfaldt saavel Møllen som Dæmningen, da Præsten var meget forarmet. Eftermanden Philip Henriksen
Freidlieb maatte derfor gøre store Bekostninger, eftersom der staar i en af Varde Provsti's Mode afgivet Kendelse, "at Møllen var fast øde, være sig Hus, Slusen, Steen og
Vandværk, Qverne-Stokken allene undtagen" . Hele Bekostningen beløb sig til 491 Sletdaler 2 Mark 10 Skilling. Han nægtede af den Grund at betale Indfæstningssum og forlangte yderligere Erstatning. Den fraflyttede Præst blev dømt til at betale Eftermanden eller hans Arvinger - "med rede Penge, klingende courant 460 Sietdaler og 10 Skilling,
danske" .

Ogsaa senere afstedkom Udfæstningen af Møllen Stridigheder, dels mellem Præst og Efterfølger, dels mellem Præst og Fæster.

Den 20. Maj 1779 udstedte Pastor Fabricius et Arvefæstebrev til Møllefæster Jeppe Nielsen og hans Arvinger. Dette Arvefæstebrev blev siden fornyet af hver ny Fæster
indtil 1882, da Morten Hansen fik Selvejerskøde overdraget. I Arvefæstebrevene bestemtes, at hele Vedligeholdelsesforpligtelsen paahvilede Fæsterne.

I 1870, mens Pastor Stilling var Præst, maatte Møllefæsteren Morten Hansen saaledes gøre store Bekostninger paa en ny Sluse og Møllens Istandsættelse.

Foruden at være Fæstere af Præstegaarden havde en af Fæsterne ogsaa fæstet en lille Eng- og Hedestrækning fra Nørholm, Matr. Nr. 31, som siden forblev sammen med
Møllegaarden og ligeledes i 1882 købtes fra Nørholm.

1715 nævnes Niels Møller og Hustru Magdalene. En Datter af disse, Marie Kirstine Nielsdatter, blev gift med Ungkarl Niels Jepsen fra Farup ved Ribe og overtog Møllen.
Atter en Søn af disse, Jeppe Nielsen, født 1745 og død 1814, gift med Kirsten Olufsdatter fra Lærkeholt, fik overdraget tidligere omtalte Arvefæstebrev af 20. Maj 1779. De havde to Børn, Marie Kirstine Jepsdatter, gift med Jens Bertelsen, Mølbygaard, og Niels Jepsen, der overtog Møllen. Denne sidste blev gift med Johanne Schmidt, en Datter af Ejeren af Frøstrupgaard i Lunde Sogn, Birkedommer i Skjern for Nr. Home og Bolling Herreder.

Niels blev gift med Anne Kathrine Markusdatter den 16 Okt. 1738 i Ansager Kirke, Ribe.¹ (Anne Kathrine Markusdatter blev født i 1707, døde i 1799 i Ansager Mølle, Ansager, Ribe og blev begravet den 26 Maj 1799 i Ansager Kirkegaard, Ribe ⁴.)

  Parnotater:

1738 d. 16 okt. Blev Niels Jepsen Farup og Anna Cathrine Marcusdatter af Ansager Mølle copulerede.