Købmand og byfoged Jørgen Nielsen Muus ²

   FamilySearch #: LVM1-GD9.

  Notater:

Han blev født 1625 i Stange, død i 1668 i Hjørring, Danmark. Jørgen var sorenskriversønnen som tidlig valgte at flytte til Danmark. Han giftede sig i ca 1660 med Tove Jespersdatter (1638-1703). Tove var født i Danmark og det er derfor grund til at tro at Jørgen drog til Danmark væsentligt tidligere end i 1660.
De fik 4 børn som alle blev født i Danmark Jørgen, Marichen, Niels, Jesper.

Jørgen Nielsen Muus var købmand i Hjørring og blev efter en tid byfoged i samme by. Den 11.oktober 1665 blev han borgmester i Hjørring. Da Jørgen Nielsen Muus i 1668 døde, blev han begravet i St. Catharine Kirkes korgulv. I forbindelse med hans død blev man klar over hans ønske om at give kirken et landareal på "5 Agre i Øster Brydal" mod at hans gravsted blev godt vedligeholdt. Det var også et krav at gravstedet skulle ligge urørt både over og under jorden så længe nogen af hans efterkommere fortsat var i live, og de lever fortsat.

Etter hans død, flyttede Tove Jespersdatter til deres fælles datter Marichen i Skagen. Der døde hun og blev gravlagt i 1703.

I Klitgaards bog med titlen: Hjørring Bys Historie Står der på side 250-252 bl.a:

Jørgen Nielsen Muus blev Borgmester her 11. Oktober 1665 efter siden 19. Oktbr. 1661 at have været Købmand og Byfoged her. Han var Søn af Sorenskriver paa Hedemarken i Norge Niels Rasmussen Muus og Marie Dideriksdatter Nøff, men Familien Muus stammede vist fra Sjælland, skønt en Hans Laursen Muus nævnes som Kirkeværge i Hjøring 1610 og en Niels Laursen Muus som Kirkeværge her 1674, ligesom der ogsaa i det 17. Aarhundrede fandtes Personer af Navnet Muus i og ved Nibe samt i Skagen.

En Søster til Borgmesteren var vist den Anne Nielsdatter Muus af norsk Slægt, der var gift med Brygger Jakob Riis i København, hvis Søn, Niels Jakobsen, Præst i Kerteminde, antog Navnet Muus efter Morfaderen og blev Stamfader til den bekendte Købmandsslægt Muus fra Assens.

Som Byfoged var Jørgen Muus Medunderskriver af Suverænitetsakten 10. Januar 1661. 28. Juli 1663 udbød Jørgen Muus til Byens Borgere sit Købmandsgods, da han fra denne Dag ikke ville drive Handel længere. 1665 var han Værge for St. Katrine Kirke og havde da laant noget Tømmer af den, hvilket den anden Kirkeværge, Raadmand Mads Christensen, ikke ville samtykke i, "som dog er latterligt", og "hvorom den uhørlige Alarm blev gjort". Han leverede saa det laante tilbage (se iøvrigt under Kirken). Jørgen Muus døde som en ung Mand i Efteraaret 1668 (Skifteregnskab 22. Oktober) og blev begravet i en muret Begravelse i St. Katrine Kirkes Korgulv.

****

Kommentar nr 1: "Han var Søn af Sorenskriver paa Hedemarken i Norge Niels Rasmussen Muus og Marie Dideriksdatter Nøff" er med stor sandsynlighed forkert. Niels Rasmussen Muus var gift 2 gange og dette var hans anden kone. Han giftede sig med sin første kone Agnethe Lisbeth Henriksdatter i 1620, men hun døde i 1628. Året efter i 1629 giftede han sig igen, med Marichen Diedricksdatter Nøff. Sønnen Jørgen Nielsen Muus som blev født i 1625 må derfor have været barn af hans første kone. Ligeledes hans søster, Anne Nielsdatter Muus som også er nævnt i samme bog. Hun blev født i 1626.

Kommentar nr 2: "Hans Laursen Muus nævnes som Kirkeværge i Hjøring 1610 og en Niels Laursen Muus som Kirkeværge her 1674". Dette er 2 personer man kun ved lidt eller intet om.

  Om Jørgen

1. Han arbejdede som borgmester omkring 1650 i Hjørring by. ³

Uddrag af Hjørring Bys Historie, Hjørring by ³

Hjørring Bys Historie
Indtil det 19. Aarh. Midte
Af C. Klitgaard

side 250-252 og side 266-268

side 250

17. Jørgen Nielsen Muus blev Borgmester her 11. Oktober 1665 efler siden 19. Oktbr. 1661 at have været Købmand og Byfoged her. Han var Søn af Sorenskriver paa Hedemarken i Norge Niels Rasmussen Muus og Marie Dideriksdatter Nøff 4 ), men Familien Muus stammede vist fra Sjælland, skønt en Hans Laursen Muus nævnes som Kirkeværge i Hjøring 1610 og en Niels Laursen Muus som Kirkeværge her 1674, ligesom der ogsaa i det 17. Aarhundrede fandtes Personer af Navnet Muus i og ved Nibe samt i Skagen. En Søster til Borgmesteren var vist den Anne Nielsdatter Muus af norsk Slægt, der var gift med Brygger Jakob Riis i Kbhvn., hvis Søn, Niels Jakobsen, Præst i Kerteminde, antog Navnet Muus efter Morfaderen og blev Stamfader til den bekendte Købmandsslægt Muus fra Assens.

Som Byfoged var Jørgen Muus Medunderskriver af Suverænitetsakten 10. Januar 1661. 28. Juli 1663 udbød Jørgen Muus til Byens Borgere sit Købmandsgods, da han fra denne Dag ikke vilde drive Handel længer. 1665 var han Værge for St. Katrine Kirke og havde da laant noget Tømmer af den, hvilket den anden Kirkeværge, Raadmand Mads Christensen, ikke vilde samtykke i, „som dog er latterligt", og „hvorom den uhørlige Alarm blev gjort". Han leverede saa det laante tilbage (se iøvrigt under Kirken).

Jørgen Muus døde som en ung Mand i Efteraaret 1668 (Skiftereg. 22. Oktbr.) og blev begravet i en muret Begravelse i St. Katrine Kirkes Korgulv. Ved sin Død skyldte Jørgen Muus 94 Rdl. til Kirken, og hans Enke maatte herfor pantsætte sin Gaard i Hjøring; senere ses hun at have pantsat nogle andre Ejendomme til Kirken, hvilke brændte 1693, og ligeledes ses, at den følgende Borgmester (1673) havde pantsat sin Gaardtil Kirken, fordi


side 251

han havde lovet at tilsvare Jørgen Muus' Enkes Gæld til den; formodentlig har han overtaget hendes Gaard med den paahvilende Hæftelse. 5. Marts 1673 blev Jørgen Muus' Enke stævnet af Laurids Brix i Norge for Penge, som Brix havde tilgode for Hamp; ved Skiftet 5. Marts 1669 udviste Borgmesterens Bo dog et Overskud af 471 Slettedaler til Deling mellem Enken og 4 Børn Han blev 1660 gift med Tove Jespersdatter, Datter af Byfoged her Jesper Christensen og Maren Nielsdatter. Hun havde først været gift med Købmand Niels Jensen Riber, begravet i St. Katrine Kirke 1657, med hvem hun havde Sønnen Jens Nielsen Riber, der kom til sin Farbroder, Christen Riber i Nibe. Efter Borgmester Muus' Død ægtede hun (før 5 /3 1672) Studiosus Mads Christensen Brovst, Degn til St. Hans og St. Olai og Vicerektor i Hjøring. Efter hans Død 1698 boede hun hos sin Datter Marichen og er antagelig flyttet fra Hjøring sammen med hende. Hun levede endnu 1703, da hun som foran nævnt skødede 5 Agre til Byfoged Paulin. Med Jørgen Muus havde hun 3 Sønner og 1 Datter, nemlig:

1. Niels Jørgensen Muus, f Hjøring 1662, begr. Sæby 9. Januar 1716, først Hører ved Latinskolen i Hjøring, senere i Aalborg, 1687 adj. Rektor i Hføring og 1694 Rektor i Sæby. Tog 1704 Magistergraden og var en dygtig Mand, men han pryglede Børnene saa slemt, at Biskoppen maatte give ham en Advarsel, fordi Børnene af den Grund blev taget ud af Skolen. Gift I Aalborg 10. Maj 1694 med Sidsel Thomasdatter, f. 1662, død Sæby 23. Januar 1706, begr. i Kirken, gift II med Christine Olufsdatter Meyer, der overlevede ham. Rektor Muus efterlod sig ikke Børn.

2. Jesper Jørgensen Muus, f. Hjøring o. 1663, død 1716 uden Livsarvinger.

3. Jørgen Jørgensen Muus, f. Hjøring Novbr. 1664, begr. Tornby 8. Oktbr. 1734, blev 1687 Degn i Tornby og Vidstrup. Solgte 28. Juli 1698 en Gaard i Hjøring til sin Slægtning Jesper Christensen. Gift I Gertrud Sørensdatter, f. o. 1660, begr. Tornby 9. Decbr. 1728; gift II Tornby 31. Juli 1729 med Ide Jensdatter Hosbond, døbt Tolstrup 20. Juni 1675, begr. Tornby 13. Marts 1740, Datter af Pastor Jens Pedersen Hosbond og Anna Pedersdatter Brøndlund. Ide Hosbond var Enke, da Muus ægtede hende. I første Ægteskab havde Degnen 9 Børn, hvis Efterkommere dels boede som Smaakaarsfolk i Hjøring og dels som Bønder i Tornby og sandsynligvis endnu findes der.

4. Marichen Jørgensdatter Muus, f. o. 1660, død Skagen 1744, gift I Hjøring 26. Oktober 1698 med Herman Drøes og II med Ole Fuur,


side 252

død før 1716. Hun boede 1720 som fattig Enke i Aalborg og havde ofret alle sine Midler aa at faa sine Børn i Vej, hvorfor hun havde pantsat sit Indbo. Boede senere hos Sønnen. Den under Byfoged Jens Nielsen omtalte Junker Adam Ernst Pentz fra Aastrup fterstræbte ogsaa Jomfru Muus, og ved ham fødte hun 1694 en Søn, der fik Navnet Ernst Henrik Hjøring. Han kom 1704 i Aalborg Skole og blev 1714 Student der fra, blev 1719 cand. theol. og samme Aar Hører ved Sæby Latinskole, 1725 res. Kapellan der, hvorfra han 1731 kom til Skagen som residerende Kapellan og Rektor. II Mandtal til Kopskatten 1743 siges, at han havde ringe Indkomst og var i slet Tilstand med 8 uopfødte Børn, hvorfor han kun kunde give halv Skat. Han døde paa en Rejse til Pinsemarked i Aalborg og blev begravet der 10. Juni 1748. Gift i Sæby 5. Novbr. 1722 med Anne Katrine Bentsdatter Rhinners, f. 7. Septbr. 1697, begr. Aalborg 25. Juni 1766 .

18. Mikkel Madsen Vendelbo blev udnævnt til Borgmester her 9. Oktbr. 1668, og havde tidligere været Raadmand og Byfoged her. Endvidere var han Tolder (1662) og havde som saadan Opsyn med Kystdistriktet fra Tversted til Slettestrand, og da han ofte var fraværende i Toldforretninger, kunde han antagelig ikke overkomme Borgmesterbestillingen, thi i Størstedelen af Tiden fra 28. Novbr. 1671 til 1682, da Magistraten her afskaffedes, var der 2 Borgmestre.

Hvem Mikkel Vendelbo var en Søn af, vides ikke, men sandsynligvis har han opholdt sig i andre Egne i sin Ungdom - maaske i Udlandet - siden han kaldte sig Vendelbo. Han var Broder til Raadmand her Mikkel Allertsen Podemester eller Holst, med hvem han vel har haft fælles Moder. 1661 fæstede han Stolestade i St. Katrine Kirke til sin Hustru, 1668 blev han Kirkeværge, og 1673 pantsatte han sin Qaard i Hjøring til Kirken for 110 Slettedaler, som han havde lovet at tilsvare for sin Formand Jørgen Muus' Enke, og for hvilket Beløb nævnte Enke havde pantsat sin Qaard; det maa derfor formodes, at Mikkel Vendelbo har overtaget Enkens Qaard. 1680 og følgende Aar anføres han blandt de Skyldnere til Kirken, der formedelst Byens slette Tilstand ikke kunde betale deres Renter ; han kaldes da „forrige Borgmester" og er formentlig afgaaet fra Embedet o. 1680. 4. Oktbr. 1670 tog han Skudsmaaf af menige Borgerskab om sit Forhold som Borgmester paa 2 Aars Tid m. m. Raadmændene og Borgerskabet vidnede, at han havde skikket sig som en ærlig Mand, og de vidste ikke, at han havde forurettet nogen. Han døde 5. Januar 1683 og blev begravet 11. Januar, antagelig i Kirken, skønt der ikke ses at være blevet betalt noget for Gravsted der. Hans første Hustru, der levede 1673, hed Margrete Kok og var i Aalborg


side 266

derfor være bleven Medbyfoged 1584. Forøvrigt blev han allerede igen 17. Decbr. 1591 rykket for Regnskabet for den Tid, han havde været Byfoged. Afgik antagelig 1592.

12. Svend Pedersen var Byfoged 1592, 1596 og o. 1600. Blev derefter Borgmester o. 1604.

13. Christen Pedersen nævnes af Dyrskjøt som Byfoged her 1605 og optraadte som saadan 1612 og 1614. Er sandsynligvis den Chr. Pedersen, der 1584 deltog i Christian 4. Hylding i Viborg. Han var født i Harreslev Præstegaard o. 1550 som Søn af Præsten Peder Laursen, som havde været Munk, og som var Halvbroder til Vendelbo Stifts første Biskop efter Reformationen, Peder Themsen, der ligeledes havde været Munk i Børglum. Christen Pedersen afgik ca. 1615 fra Byfogedembedet og døde 1626; han var gift med Marie J akobsdatter, Datter af Borgmester Nr. 14, og havde med hende 4 Sønner, der kom til at spille en meget fremtrædende Rolle i Hjøring i det 17. Aarhundrede, nemlig:

1. Jakob Christensen, Byfoged og Borgmester her,

2. Jens Christensen, Byskriver her,

3. Jesper Christensen, Byfoged her, og

4. Mads Christensen, Raadmand her.

Om deres Efterkommere, siger Dyrskjøt, der personlig kendte disse Brødre, ca. 1700, "dog er deres Børn og Afkom nu slet fattige og øde, og alt Forældrenes Rigdom øde bleven, uden én af Borgmester Jakobs Døtre, Marie, som fik Ernst Wedemann Jørgensen i Aalborg."

14. Hans Thidemann nævnes af Dyrskjøt som Byfoged 1615, og han afgik som saadan 1. August 1620.

15. Søren Iversen blev Byfoged 1. August 1620, men afgik igen 2. Marts 1624 og fik 31. Januar 1625 Rentekammerkvittering for sit Regnskab; var død før 1639. Gift med Johanne Jespersdatter, der endnu levede 21. Juni 1642 10 ). Børn: Anne, var 1639 gift med Peder Nielsen i Hjøring; 2. Johanne, 3. Maren, 4. Inge, 5. Jesper, 6. Iver.

16. Laurids Poulsen blev Byfoged 2. Marts 1624 og nævnes som saadan 1629. Afgik 1631. Under de kejserlige Troppers Besættelse af Byen 1627-29 var den senere Byfoged Nr. 19. Byfoged her, formentlig fordi Laurids Poulsen var flygtet. Han blev senere Raadmand, se Nr. 46.

17. Jakob Christensen blev Byfoged 16. Marts 1631 og beklædte Embedet til 1637, da han blev Borgmester.


side 267

18. Hans Thomsen blev Byfoged 1. Maj 1637 og afgik 1654, var sidste Gang Dommer 24. Oktober d. A. Under Kejserkrigen 1627-29 fungerede han som Byfoged, og en kejserlig Regimentskvartermesters Frue og hendes medhavende Folk var indkvarteret hos ham. 2. April 1639 lyste han paa Bytinget efter sit Signet, der var bortkommet, og han vitterliggjorde, at han ikke vilde svare til de Breve, som herefter forsegledes med det. 1636 drev han Bryggeri, og han var antagelig Købmand. 1642 var han endvidere Tolder. 3. Oktober 1648 tog han Skudsmaal af Magistrat og menige Borgerskab angaaende, hvorledes han havde forholdt sig paa 12 Aars Tid, medens han havde været Byfoged, og han fik et godt Skudsmaal. 1649 solgte han med sin Hustrus Samtykke 1 Fdg. Jord i Bymarken for 100 Sldlr. til Raadmand Mads Christensen. Han døde først i 1660erne. Gift (1649) med Elle Chr istensdtr. Bistrup, Søster til Raadmand Nr. 58. Hun levede endnu 4. Febr. 1673. Af Børn nævnes 1653 Thomas Hansen.

19. Jesper Christensen blev Byfoged Novbr. 1654, afgik atter som saadan 1661 og døde 1664, Skifte 15 /6 begr. i St. Katrine Kirke. Han var Søn af fornævnte Byfoged Nr. 13 og var attsaa Broder til Borgmester Jakob Christensen m. fl. Gift I med Enke Lisbet Hansdatter og II 1637 med Maren Nielsdatter, der endnu levede 1670, men „i Nød og Trang" hos sin Datter Tove, og som derfor ikke kunde betale en Gæld til Gert Isachsen fra Øster Risør, Borger i Christianssand, efter et Gældsbrev, som hun 4. Juli 1664 havde udstedt til Isach Lauridsen i Brevik, Borger i Skien, for 13. Tdr. Rug, 13 Tdr. Byg og 1 Fedesvin, og hvorpaa der endnu resterede 5 Tdr. Rug og 13 Tdr. Byg. Om hans første Hustru vides, at hun af 1. Ægteskab havde en Datter Inger Jensdatter, født i København, som 3. April 1648 gav Jesper Christensen Afkald for sin Mødrenearv, samt at Moderen døde i Hjøring. 1631 var Jesper Christensen Lavværge for og nærmeste Frænde til Johanne Jespersdatter og Børn og lovbød deres 2 Fdg. Jord i Hjøring Mark.

22. Januar 1639 fik han Kvittering af Niels Laursen i Vennebjerg og hans Moder, Inger Jakobsdatter, og Søster, Else Laursdatter, for den Part, de kunde tilkomme i Mandebod efter deres salig Fader, som var blevet ihjelslaaet. 28. April 1657 lovbød han 2 Gaarde i Hjøring (den østerste af hans Gaarde og den nord i Byen) samt 2 Fjerdinger Jord i Bymarken for at faa Penge til at betale sin Gæld med, og hans Status blev næppe forbedret i de efterfølgende Krigsaar, thi som foran nævnt døde hans Enke i Armod.


side 268

Dog kunde han 29. Marts 1662 for sit Lejersted i St. Katrine Kirke give 2 Agre i Hjøring Mark, de Iaa lige nord for Byen i Nyvang ved Kongens Adelvej, som løber til Tirup, og til fattige Skolebørn gav han de 2 sønderste Agre af fornævnte Jorder. De sidste siges ogsaa at ligge i Tytmose, og de brugtes af Kapellanen, der tillige var Rektor ved Latinskolen. Foruden en Datter, der 1653 blev begravet i St. Katrine Kirke, og som
muligvis er den ovennævnte Steddatter, havde han kun Datteren Tove Jespersdatter, se Eftermanden.


I Følge Jesper Christensens Byfogedregnskab var Indtægten af Byen for 1657 kun 31 Sldlr. 3 Mrk. og for Aarene 1659-61 var Indtægten 20 Sldlr. 3 Mrk. 8 Sk.- Udgift 19 Sldlr. 1 Skill., saa Udbyttet blev kun ca. 2 Slettedaler. Byens Indkomst for 1657 blev 1658 „ved allerstørste Ugudelighed" aftvunget Byfogden af den svenske Løjtnant Junckhans 9. Septbr. 1661 anfører Jesper Christensen, at han rejste fra Hjøring til København med Byens Regnskaber og beregner 10 Rdl. i Omkostninger, men Rentekammerets Revision gør den Antegnelse, at man ved "kke, hvad dette kan være, eftersom tilforn ingen Regnskab derfra hid til Rentekammeret er kommen" .

20. Jørgen Nielsen Muus blev Byfoged 19. Oktober 1661 efter sin ovennævnte Svigerfader, men afgik allerede 1665 fra Embedet, da han blev Borgmester her, se derunder.

21. Mikkel Madsen Vendelbo blev udnævnt 20. Novbr. 1665, men afgik 1666 og blev 1668 Borgmester, se derunder.

22. Lutke Clausen blev udnævnt til Byfoged 5. Oktober 1666, men da Tingbøgerne 1666-68 er meget makulerede, vides intet om ham; han synes at være afgaaet i Foraaret 1668, da Raadmand Melkior Nielsen Kli fungerede som Byfoged 20. Maj og da Eftermandens Udnævnelse er fra 28 Maj.

23. Hans Johansen blev udnævnt til Byfoged 28. Maj 1668 og var den første Byfoged, der tillige var Herredsfoged i Horns Herred. Hans Byfogedudnævnelse er konfirmeret 29. Novbr. 1670, men i Følge Dyrskjøt skal han være blevet afsat 1672. Han afgik som Byfoged nævnte Aar, men Tingbogen indeholder intet om Grunden hertil, og han vedblev en Tid at bo i Hjøring.

Om hans personlige Forhold kan oplyses, at han 1656 boede i OverThestrup i Lysgaard Herred og da udstedte Gældsbrev til et Par Viborgborgere, som 1672 stævnede ham for Gælden. Han var gift med Ane Justdatter og havde i hvert Fald Sønnen Just Hansen, der 1672 optraadte som Vidne paa Hjøring Byting.

Jørgen blev gift med Tove Jespersdatter, datter af Byfoged Jesper Christensen og Maren Nielsdatter, i 1660 i Sct. Catharina Kirke, Hjørring.¹ (Tove Jespersdatter blev født i 1633 i Hjørring købstad ² og døde i 1703 i Skagen, Hjørring ².)