Jens Jørgensen Krage

   FamilySearch #: KHKR-M5S.

  Dåbsnotater:

Dåbsindførelsen kan ikke findes, da kirkebogen for Tornby Sogn mangler for årene 1798-1814.
Hans dåbsdato står ved hans konfirmation i Uggerby.

  Dødsnotater:

Refereret fra Vendsyssel Tidende 20. januar 1882:
Ulykkestilfælde:Gårdejer Jens Jørgensen Krage at Tolstrup, Uggerby kom onsdag aften af dage på sørgelig vis. Han styrtede på hovedet i brønden da han var ved at trække vand op til sine kreaturer. Brønden var kun forsynet med et lavt rækværk og da spanden slap vippen, fik han overbalance fordi han ville holde den. En tjenestepige på gården havde set at han faldt i brønden og straks alarm. Der kom øjeblikkeligt hjælp tilsted, men han var kvalt, inden det lykkedes at få ham op. Han var 71 år gammel.
I en beretning om ulykken fra Uggerby fortælles det, at tre mænd netop havde forladt gården, og han havde fulgt dem uden for gården. Herefter gik han hen til brønden som er forsynet med en "vippe", for at øse vand op til køerne. Han fødder må være gledet da han var ved at øse den anden spandfuld op, for pigen der stod i køkkenet, så ham styrte på hovedet i brønden. Man forsøgte straks at redde ham op og en arbejdsmand som var tilstede, kravlede ned i brønden og forsøgte at få ham op med en brandhage. Det lykkedes først da en nabo var blevet tilkaldt og en stige sat ned i brønden.

  Om Jens

1. Han blev konfirmeret i 1825 i Uggerby Kirke, Hjørring. ⁵ Meget gode Religionskundskaber, Sædelig. Tjener hos Mikkel Christensen, som var gift med hans søster Karen.

2. Han var långiver i panteobligation for Iver Jensen 15 Dec. 1828 Krage, Tornby, Hjørring. ^{6 6} Iver Jensen udsteder en panteobligation med sikkerhed i Krage, som han netop har købt af sin svigermor Maren Jensdatter. Han låner 250 Rd af sin svoger Jens Jørgensen og 50 Rd af sin svigerinde Johanne Jørgensdatter. Denne begivenhed blev delt med Iver Jensen, som også delte den med Gårdmand Jørgen Thomsen (Vidne), Jens Larsen Munck (Vidne), Johanne Jørgensdatter (Långiver), og Maren Jensdatter Munck (Vidne)

3. Ejendommen Tolstrupgaard i Uggerby, Hjørring den 13 Feb. 1832. ⁷ Jens Jørgensen Krage køber Tolstrupgaard (hartkorn 3 td, 7 skp, 1 fd, 5/22 alb) af sin svigerfar Christen Nielsen for 400 rd. Denne begivenhed blev delt med Gårdmand Christen Nielsen (salg)

4. Han boede i 1834 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ⁸ Gaardmand. Denne begivenhed blev delt med Anne Michelsdatter (Beboer), Else Christensdatter (Beboer), Gårdmand Christen Nielsen (Beboer), Karen Marie Jensdatter (Krage) (Beboer), og Terkild Nielsen (Beboer)

5. Han boede i 1840 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ⁹ Gaardmand. Denne begivenhed blev delt med Ane Kristine Jensdatter (Krage) (Beboer), Anne Michelsdatter (Beboer), Else Christensdatter (Beboer), Jørgine Jensdatte (Krage) (Beboer), Karen Marie Jensdatter (Krage) (Beboer), og Mine Emilie Jensdatter (Krage) (Beboer)

6. Han boede i 1845 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ¹⁰ Sogneforstander, Sognefoged. Denne begivenhed blev delt med Ane Kristine Jensdatter (Krage) (Beboer), Else Christensdatter (Beboer), Gårdejer Christian Georg Jensen (Krage) (Beboer), Gårdejer Janus Peter Jensen (Krage) (Beboer), Jørgine Jensdatte (Krage) (Beboer), Karen Marie Jensdatter (Krage) (Beboer), og Mine Emilie Jensdatter (Krage) (Beboer)

7. Han boede i 1850 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ¹¹ Sogneforstander, huusfader. Denne begivenhed blev delt med Ane Caroline Jensen (Krage) (Beboer), Ane Kristine Jensdatter (Krage) (Beboer), Else Christensdatter (Beboer), Gårdejer Christian Georg Jensen (Krage) (Beboer), Gårdejer Janus Peter Jensen (Krage) (Beboer), Jørgine Jensdatte (Krage) (Beboer), Karen Marie Jensdatter (Krage) (Beboer), Martin Emil Jensen (Krage) (Beboer), og Sømand Søren Jensen (Krage) (Beboer)

8. Ejendommen matr. 29e i Uggerby, Hjørring den 22 Dec. 1851. ¹² Jens Jørgensen Krage køber matrikel 29e (hartkortn 1 sk, 3 fd, 1/4 alb) i Uggerby af Søren Christiansen Lund.

9. Han boede i 1855 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ¹³ Gaardmand og huusfader. Denne begivenhed blev delt med Ane Caroline Jensen (Krage) (Beboer), Ane Kristine Jensdatter (Krage) (Beboer), Anne Michelsdatter (Beboer), Else Christensdatter (Beboer), Gårdejer Christian Georg Jensen (Krage) (Beboer), Gårdejer Janus Peter Jensen (Krage) (Beboer), Jørgine Jensdatte (Krage) (Beboer), Martin Emil Jensen (Krage) (Beboer), og Sømand Søren Jensen (Krage) (Beboer)

10. Han boede i 1860 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ¹⁴ Gaardmand og huusfader. Denne begivenhed blev delt med Ane Caroline Jensen (Krage) (Beboer), Ane Kristine Jensdatter (Krage) (Beboer), Gårdejer Christian Georg Jensen (Krage) (Beboer), Gårdejer Janus Peter Jensen (Krage) (Beboer), Karen Marie Jensdatter (Krage) (Beboer), Martin Emil Jensen (Krage) (Beboer), Sømand Søren Jensen (Krage) (Beboer), og Sørine Mouritsen Rugtved (Beboer)

11. Han boede i 1870 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ¹⁵ Husfader, jordbruger. Denne begivenhed blev delt med Else Krage Jensen (Beboer), Entreprenør Christen Jensen Krage (Beboer), Entreprenør Søren Jensenius Jensen (Krage) (Beboer), Gårdejer Marius Peter Jensen (Krage) (Beboer), Kirsten Pedersdatter (Beboer), og Martin Emil Jensen (Krage) (Beboer)

12. Han boede i 1880 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ¹⁶ Husfader, gaardmand. Denne begivenhed blev delt med Else Krage Jensen (Beboer), Entreprenør Christen Jensen Krage (Beboer), Entreprenør Søren Jensenius Jensen (Krage) (Beboer), Gårdejer Jens Jørgen Jensen (Krage) (Beboer), Gårdejer Marius Peter Jensen (Krage) (Beboer), Husmand Kristjan Jensen Krage (Beboer), Kirsten Pedersdatter (Beboer), og Martin Emil Jensen (Krage) (Beboer)

Om Jens Jørgensen Krage, Tolstrupgaard, Tolstrup, Uggerby, Hjørring

Om Jens Jørgensen Krage fortæller Søren Kristian Jensen Krage følgende:

Jens Jørgensen Krage var som dreng en Tid i Uggerby hos søsteren Karen og dennes mand Mikkel Christensen. Hvor han ellers var som ung, husker jeg ikke omtalt, men en lille historie fra en plads, han havde. Manden, han tjente hos, skulle i Byen og gav så karlene ordre til, hvad de skulle lave. De syntes, det var rigeligt, men spurgte dog om, hvad de skulle gøre, hvis de blev færdige. Manden sagde "så kan I køre møddingen ind i kålhaven." Det påbudte arbejde blev udført, og så tog de fat på Indkørslen af møddingen i kålhaven og nedgravede den. Hvor vidt de kom, husker jeg ikke omtalt, men de havde gjort et godt Indhug i møddingen. Manden ærgrede sig; men de havde jo kun udført hans ordre. Efter giftermålet med Else Christensdatter overtog de hendes Fødegaard, Tolstrupgård, og Christen Nielsen og Ane Mikkelsdatter blev på gården som aftægtsfolk. Foruden dem nævnes en Therkild Nielsen, der også fik aftægt; sikkert en broder til Christen Nielsen. Efter overtagelsen af gården blev hans kendingsnavn Jens Krage, og hvor man ser hans underskrift, står der Jens Krage. Det ser ud til, at Jens Krage straks tog fat på dræning og mergling af ejendommen; derom vidner de store mergelgrave ved åen. Tillige havde han dér en Teglovn, hvor han brændte stenene til stuehuset, der er opført omkring 1832. Desuden byggede han kostalden i østsiden af gården og et stykke til laden. Der må straks være blevet lagt mærke til den unge mand i Tolstrup, for 1840 blev han udnævnt til sognefoged og var som sådan medlem af fattigkommissionen, og hans underskrift findes på protokollen under regnskaberne fra 1840 og fremefter. På den tid var det sognefogeden, der havde tilsyn med vejene og skulle sørge for deres istandsættelse. Derfor havde han tilsagt kørende og gående til at køre fyld på vejene ved Skeen Mølles Vandmølle, den gamle præstevej fra Uggerby til Bindslev. Beboerne klagede, de ville ikke gøre veje i Mygdal i stand. Sagen blev henvist til amtets afgørelse, og ved et senere forstandermøde forelå skrivelse fra amtet om, at Tversted-Uggerby fritages for at yde bidrag eller udføre arbejde ved vejen i Mygdal.

At være strandfoged på den tid var en god biindtægt. Foruden del i, hvad vraggods, der inddrev, fik de, når der strandede skibe, som jævnligt skete på den tid, 2 lodder af den indtjente bjærgesum. En sådan stilling kunne Jens Krage nok ønske sig, og han vidste, at amtet og ministeriet ønskede, at der skulle være 3 Strandfogeder i Uggerby. Derfor gik han en Dag ind på politikontoret i Hjørring; han vilde have en søfartsbog. Politimester Uttenrejter kunne ikke forstå, hvad han ville med den. "Jo", sagde Jens Krage, "Tiderne er sløje, så det kan nok være nødvendigt at tjene noget ekstra." "Ja", sagde politimesteren, men De kan jo slet ikke undværes. De er jo sognefoged." Så sagde Jens Krage, at der da kunne ansættes en anden i den tid,han var væk. "Nej", sagde politimesteren, så havde han et andet Forslag. Amtet ønskede jo ansat en tredje strandfoged i Uggerby, hvad han sagde, om han nu tilbød ham den stilling. "Ja", sagde Jens Krage, "får jeg den Bestilling, kan jeg da ikke tage ud at sejle, for stranden skal da tilses dagligt." Jens Krage blev Strandfoged. Jens Krage var medlem af forstanderskabet fra 1845 til 1851. I 1849 vedtog forstanderskabet, at de ville skænke 2 Heste til arméen. Ring Elkjær og Jens Krage mente, de havde heste, der egnede sig til det brug, og de tilbød, at de kunne købe hos dem til en billig Pris. Der blev da sat en Indsamling i gang, og hestene blev købt.

I 1850 blev der holdt en ekstra session på Stensbæk i Bindslev, Jens Krage fik ordre til at møde med mandskabet fra Uggerby. Politimesteren fra Frederikshavn ledede sessionen, og da han henvendte sig til Jens Krage, der stod og røg på sin Pibe, bad han ham, om han vilde stikke piben i Lommen, mens han talte til ham. Dertil svarede Jens Krage, at piben var hans, og han bestemte, hvor han ville have den. Politimesteren sagde, at han vel nok var klar over, at han blev meldt for respektstridighed, og at det kunne koste ham hans stilling som sognefoged. Jens Krage svarede, at det var noget, han bestemte, om han ville melde ham, ligesom han bestemte, hvor han ville have sin pibe. Sagen blev indberettet, og Jens Krage fik ordre til at møde på politistationen i Hjørring. Han skulle jo nok have erkendt, at han havde forset sig, men det ville han ikke, hvorfor dommen kom til at lyde på afskedigelse. Politimester Uttenrejter, der var hans personlige ven, og som havde foræret ham den omstridte pibe, bad ham om at give en undskyldning, så skulle sagen være ordnet. Dertil svarede Jens Krage nej.

I nogle af Pastor Friis' ,Horne, efterladte papirer er læst, at Uttenrejter altid var i pengeforlegenhed og lånte penge hos sogne- og strandfogeder, hvorfor de havde ham i deres lomme, og hans domme i strandingssager var altid til deres fordel. Til sidst gik han konkurs, og det kom frem, hvem han skyldte penge; blandt dem var Jens Krage.

Når Jens Krage ikke ønskede at gøre noget for at beholde sognefogedbestillingen, var grunden også den førnævnte, at de skulle sørge for at holde vejene i stand, og arbejdet blev større og større, så det var en lettelse at blive fri for bestillingen.

1867 blev et skelår i kommunal henseende. Forstanderskabet blev ophævet, og der blev valgt et sogneråd, der herefter skulde sørge for vejenes vedligeholdelse og helt overtage fattigkommissionens forpligtelser samt skolevæsenet. Ved sognerådsvalget d. 29. november 1867 blev Jens Krage, Uggerby, tømrer Hans MøIbak, Tversted, og skolelærer Knudsen valgt med flest stemmer. Jens Krage blev genvalgt i november 1870. Jens Krages bestilling som Sognerådsmedlem var slut 1874. Han var da 64 år gammel og havde været valgt 3 gange, første gang 1845.

Hvad her skrives, er hvad gamle folk, der har kendt Jens Krage, har fortalt. Som før omtalt merglede han markerne og har nok avlet godt derefter. Han havde et stort kornsalg, og tillige var han hesteopdrætter og havde selv hingst. Som før nævnt leverede han hesten, der blev skænket til arméen.En gammel Mand fortalte, at når der var marked i Hjørring, spurgte hestehandlerne, om ikke Jens Krage var der med heste i år.

For at få et stykke jord ved bækken sydøst for gården købte Jens Krage det husmandssted, der ejede lodden, lagde den til sin gård og solgte derefter husmandsstedet igen. Ligeledes købte han Jens Krogs ejendom. Til den hørte en god klitlod, så havde han to og kunne der græsse sine kvier og får. Jens Krage var streng i sin dom, sagde sin mening, såvel til høj som til lav, fastholdt den uden persons hensyn. Trods sin strenghed havde han sine sognebeboeres tillid, der også viste sig ved, at de valgte ham til betroede stillinger. De mente, deres sager var i gode hænder, når de var betroet ham. En mand fortalte, at han kom ned til Jens Krage og spurgte, om han kunde få lov til at slå nogle ager grøfter i år. At få den tilladelse var der stærk rift om, derved kunne der fås et ekstra Iæs Hø. Jo, det kunne han da nok, men det er vel bedst, at du også får et stykke af brinken at slå samtidig. Jens Krage havde altid noget at undvære til småfolk.

En anden fortalte, at der var 3 strand fogeder i Uggerby. Niels Svendsen ville, at øvrigheden skulle have det hele. Søren Munk ville have det hele selv, den eneste, der undte os bjærgere noget, var Jens Krage.

Ude som hjemme, når der skulde ske noget, gik Jens Krage ikke af vejen for en stor dram, og mange fortællinger hørte jeg som barn om hans bedrifter, og enkelte husker jeg endnu. Da han kom til Uggerby og var gæst i kroen, var der en af de gamle, der brugte, når stemningen var på det højeste, at stige op på bordet og gå frem og tilbage. Stod der noget i vejen for ham, blev det fejet på jorden, ingen turde røre ham. Nu tillod Jens Krage sig at tage i brystet af ham og fik ham ned på Gulvet. Det var ikke blide Ord, der lød fra den gamle, sådan en grønskolling, hvad han bildte sig ind, om han troede, der blev taget hensyn til ham. Efter denne ordstrøm besteg den gamle atter Bordet og begyndte vandringen påny, og Jens Krage tillod sig at få ham ned anden gang. Hvordan det skete, melder historien ikke noget om, men han besteg ikke bordet mere.

Engang havde Jens Krage været til marked i Hjørring, og på vej hjem ad Varbro Bakke blev Hestene bange ved Broen. I Dagens Løb var der kommet en Vogn med et Tæhus, og for at få det over broen, havde det været nødvendigt at fjerne Rækværket. Det lå nu på vejen, og det var det, hestene blev bange for. De trykkede hinanden, da de kom på broen, så vognen væltede, og passagererne faldt i åen. Jens Krage stod op i det kolde vand, og han bandede på, at begge hans ben var brækkede ved knæene. I mange år derefter blev Broen kaldt "Kragesminde".
Mange rejser gjorde han til Tornby med korn, flæsk og smør. I selskab med ungdomsvenner og familie blev der tømt mange glas, og tit blev det sent, før han blev færdig til hjemkørslen, og tit frarådedes det ham at køre, men havde han bestemt, han ville hjem, så blev det. Engang, de kom ud i stalden, var hestene så urolige, at ingen turde gå op til dem, og de sagde, at når hestene ikke kunne fås ud, måtte han da vente. Efter nogen diskussion gik han ganske roligt og uden at hestene rørte sig op til dem, løste dem, og vognen blev forspændt. Han kom på kuskesædet, men de tilstedeværende holdt på, at der skulde 2 karle med ham, og det tillod han. Hjemkørslen har vel nok til tider gået rask, og i den nederste Horne Bakke væltede de. De kunne ikke i hast få hestene fra vognen, og en af ledsagerne skar skaglerne. Efter Jens Krages Mening havde det ikke været nødvendigt, og det var ikke blide ord, der lød til ham, der gjorde det. Han var smed, og han kaldte ham så "Skavelsmeden". Det blev fremefter hans kendingsnavn.

Det ser ud til, at både Jens Krages heste og hunde var dresseret. Vi så før, hvordan han kunne gå op til hestene. Nu er der en hund, der kommer ind i billedet. Da de havde fået vognen startklar, erklærede Jens Krage, at han manglede sin hue, og den skulle findes, inden han gik op i vognen. Der blev ledt af de 2 ledsagere, og til sidst erklærede de, at huen ikke kunde findes. "Jo", sagde Jens Krage, "så må jeg vel til at prøve, om den kan findes". Han havde med sig en lille hund, der altid holdt sig til hestekøretøjet. Den var afrettet sådan, at når han smed noget, tog den det, men kom først med det, når der blev kaldt på den. Under arbejdet med køretøjet for at få det sat i stand, havde han smidt huen, og hunden havde taget den og stod og ventede på ordre. Så kaldte han på den, og den kom og lagde huen ved hans fødder. Han lo; hvad hans ledsagere gjorde, melder historien intet om. Nu besteg selskabet igen vognen og kom uden uheld hjem."

I Vennebjerg Herreds Skøde- og Panteprotokol 1839-1843 ses Jens Jørgensen Krage at have udstedt følgende Fæstebrev:
"Underskrevne Gaardmand Jens Jørgensen Krage af Tolstrup i Uggerby Sogn bortfæster herved fra mig og arvinger til Anders Jensens fraskilte Hustrue Ane Kirstine Pedersdatter, en under jorderne til min ejende og iboende gård i Tolstrup af hartkorn 3 tdr. 7 skp. I fjdk. I 5/22 alb. henhørende klitlod, grænsende mod øster side med Niels Hamborgs klitlod, mod vestre side Jens Jensens Enkes do., mod nordre ende mod havet og mod søndre ende mod linjen, der gør skel imellem marken og klitten. - Ligeledes bortfæstes det på klitlodden opførte hus. - Fæstet gælder for det hele i Ane Cathrine Pedersdatters levetid, og hun må ikke overdrage sin fæsteret til andre, dog er det en betingelse, at hun må bortleje den i et tidsrum af i det højeste 6 år. - Ligeså er det medtaget, at om hun gifter sig, vedbliver fæstet uden nogen nye indfæstning dog som forannævnt kun for hendes levetid. I landgilde svarer fæstersken mig til 11. december førstkommende 12 rbd. sedler og fra den tid, nemlig i 10 år, 6 rbd.,, skriver seks rigsbankdaler sedler, men når de lo år er forløbne kun 2 Rbd. sedler årlig, alt til hver 11. December. - Huset skal hun endnu i dette efterår lade indlemme i brandkassen og bestandigen holde samme deri forsikret. - Brandkontingentet udreder hun ligeledes. - Det bemærkes, at huset består af 3 fag og en taske (udbygning), og hvad som fæstersken måtte enten tilbygge dette eller ellers at opføre, bliver hendes eiendom og mig uvedkommende ved fæstets udløb. - Skulde fæstersken udeblive med nogen landgilde til de fastsatte terminer længere end i et år over forfaldstiden, da skal dette fæste være for brudt, og jeg berettiget til at tage fæstede i besiddelse. - Sluttelig reserverer jeg mig ret til at slå årlig 2 Iæs lyng i det fæstede, hvor jeg finder for godt. - Indfæstningen er betalt med 40 rbd. Sedler, og om dette fra min gård skete bortfæstning og bortlejning af jordstykker til Niels Christensen Hamborg og Lars Christen Jensen samt om den samme påhvilende aftægt, er fæstersken vidende.

Skrevet i Hjøring den 29. Juni 1840.
Jens Jørgensen Krage. Til vitterlighed: A. Holm. Nielsen."

Jens Jørgensen Krages anden Hustru Kirsten Pedersdatter var en omsværmet, køn, pyntelig pige og samtidig dygtig. Det var meget, hun gik ind til, en halvgammel mand og stedmoder til 8 børn, hvoraf nogle var ældre end hende selv. Men at blive kone på en af sognets bedste gårde og få en mand, der endnu på det tidspunkt var agtet og respekteret, har vel nok skudt betænkelighederne til side. Jens Krage satte en ære i, at Kirsten var af de mest pyntede, og det skulde ikke dølges. Når de var i kirke, forlangte han, at hun skulle gå op i den øverste stol i kirken. Påklædningen var da silkekjole og liv, fransk sjal og hvidt Silkehovedtørklæde. Den 17. Januar var hendes fødselsdag, og den fejredes festligt. Ogsaa d. 17. Januar 1882 var der stor fest, Den 18. om eftermiddagen, da Jens Krage var ved at hejse vand op til køerne, gled han og faldt i brønden og druknede.

Jens blev gift med Else Christensdatter, datter af Gårdmand Christen Nielsen og Anne Michelsdatter, den 4 Dec. 1831 i Uggerby Kirke, Hjørring.¹ (Else Christensdatter blev født den 12 Nov. 1806 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring ¹⁷, dåb den 16 Nov. 1806 i Uggerby Kirke, Hjørring, døde den 7 Okt. 1859 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring ¹⁸ og blev begravet den 16 Okt. 1859 i Uggerby Kirkegaard, Hjørring.)

  Parnotater:

Forlovere ved vielsen var brudens far, gårdmand Christen Nielsen i ToIstrup og Svend Westergaard af ToIstrup.
Folio 267 og 268 mangler i kirkebogen.

Jens blev derefter gift med Kirsten Pedersdatter, datter af Gårdmand Peder Christensen og Maren Nielsdatter, den 16 Apr. 1861 i Tversted Kirke, Hjørring.^{2 3} (Kirsten Pedersdatter blev født den 17 Jan. 1838 i Ø. Tversted, Tversted, Hjørring ¹⁹, dåb den 20 Jan. 1838 i Ø. Tversted, Tversted, Hjørring, døde den 20 Okt. 1916 i V. Tversted, Tversted, Hjørring ²⁰ og blev begravet den 27 Okt. 1916 i Uggerby Kirkegaard, Hjørring.)

  Parnotater:

Forlovere ved Vielsen var brudens Far, gårdmand Peder Christensen Poulsen og skolelærer Knudsen, begge af Tversted Sogn.