Herredsfoged Las Mikkelsen

  Notater:

Storbonde, selvejer i Obling og Sdr. Bork. Fra 1517 herredsfoged i Nørre Horne herred.

Las Mikkelsen er født omkring 1475, og han døde formodentligt i 1556. I bogen fra Jens Abiltrup og slægten bog 2 står der: I et kongeligt brev af 3. august 1528 at herredsfogedens navn blev Lawris Michellsszenn. Las var en meget velhavende mand. I Obling by havde han 3 gårde hvoraf den ene var 4 gange så stor som en almindelig bondegård. I Sdr. Bork to og endvidere en gård i Bovnum i Øster Herred. Første gang han optræder som dommer på Nørre Horne Herredsting var 1517. Der er i 1608 et brev udstedt et brev af kong Christian III, hvori der står at afdød Las Michelsen, en af hans hustruers forældre, der før ham har boet på den ham nu tilhørende gård i Obling ikke har været med i det Opløb der var med Skipper Clemens-fejden hvorfor Las Michelsen og hans arvinger må beholde gården

.I 1517 optrådte Las Mikkelsen første gang som herredsfoged, og i 1533 var han i denne egenskab nærværende i en sag mellem adelsmændene Thomas Stygge til Frøstrup og Peder Christensen til Stubdrup. Sidste gang, Las Mikkelsen optrådte på tinge, var 1544.

Las Mikkelsen blev tid efter anden en rig mand, således fik han d. 3 august 1528 med Kongelig bevilling skøde på en gård i Sønder Bork og endvidere frihed på en gård, som han tidligere havde ejet.

Under grevefejden stod Las Mikkelsen på Christian IIII´s og Adelsmændenes parti, bl.a. søgte han den 30. juli 1534 på Tinget at overtale de ophidsede bønder til at være hørige og lydige over for lensmanden på Lundenæs.

Efter fejdens afslutning fik Las Mikkelsen som en kongetro mand lov til at beholde sine ejendomme ubeskåret, hvilket fremgår af et dokument af 8. marts 1543, der meddeler herredsfoged Las Mikkelsen i Nørherred brev på, " at efterdi han har bevist, at han ikke var med Skipper Clement, Thomas Riber eller dennes tilhængere, men har vist sig tro og villig mod Kgl. Majestæt og dennes krigsfolk, da må han og hans arvinger nyde den bondegård i Obling i Bork sogn, som han nu selv ibor, så fri og for sådan landgilde som han havde før fejden."

Kilde Vera K. Madsen (2017):
Af de forskellige sager - læst i Viborg Landstings Dombøger - fremgår det, at Las Michelsen i hvert fald har haft 5 børn:
Bertel Lassen, Jørgen Lassen, Sidsel Lasdatter, Anne Lasdatter og Niels Lassen.

Her følger en nærmere udredning, sådan som jeg har forstået tingenes tilstand, men jeg håber meget, at der er nogle, der har lyst til at læse med og som også vil være med til at undersøge, diskutere og forstå (nogle af) sammenhængene i den gamle herredsfogedslægt.
Supplerende såvel som korrigerende oplysninger er ligeledes velkomne.

Flg. sager fra Viborg Landstings Dombøger som jeg i denne omgang har læst i:
"Strid om jord", Dombog C, 23. nov. 1622, s. 381a ff. (H H-L (Hertzum Larsens værk), s. 77 ff.)
"Strid om salg af ejendom", Dombog C, 23. nov. 1622, s. 388b ff.
"Strid om jord", Dombog C, 1624, s. 80a ff. (H H-L, s. 70 ff.)
"Strid om arv", Dombog B24-568, 1637, s. 227a ff. (H H-L, s. 23 ff.)

1) Bertel Lassen, g.m. NN, Obling, herredsfoged
Af børn kendes:
-Las Bertelsen, nævnt o. 1621 i Obling
-Knud Bertelsen i Sjælsbøl
-Matthias Bertelsen
-Dorthe Bertelsdatter, gift o. 1591 (til Nr. Bork)

2) Jørgen Lassen, g.m. NN, Sdr. Bork, en gård
Af børn kendes:
-Niels Jørgensen, på gården i Sdr. Bork
-Matthias Jørgensen, på gården i Sdr. Bork
-Las Jørgensen, Sdr. Bork, død før 1622
-Jens Jørgensen, død o. 1611
-NN Jørgensdatter, g.m. Niels Graversen
-NN Jørgensdatter, g.m. 1) Jep NN i Nebel. 2) m. Jørgen NN
-nok også Knud Jørgensen i Bovnum, nævnt i sagen 1637.

3) Sidsel Lasdatter, død o. 1594, g.m. Jens NN i Bovnum
Af børn kendes:
-Michel Jensen
Iflg. min teori også:
-Ib Jensen, hvis søn Mikkel Ibsen, kom til Vrågården i Sdr. Bork
-Lars Jensen, Toftum,
-Terman Jensen på ½-gård i Obling

4) Anne Lasdatter, g.m. Søren (Nielsen?), på gården (efter Jørgen Lassen) i Sdr. Bork,
-En søn, Niels Sørensen, nævnt i 1637.

5) Niels Lassen, død 1600, Obling, herredsfoged, g.m. Maren NN
Af børn kendes:
-Jørgen Nielsen
-Las Nielsen, Bindesbøl, g.m. NN Vistesdatter
-Christen Nielsen, død o. 1622, g.m. Birgitte Clausdatter
(12 børn. En søn Claus Christensen, g.m. Birgitte Christensdatter Høst, Nørkjærgård)
-Niels Nielsen Obling, g.m. Maren Jensdatter af Nr. Nebel (hendes mor var søster til Jens Iversen, Bandsbøl).
Deres Børn:
Niels Nielsen, g.m. Maren Olufsdatter Borch?
Chr. Nielsen
Maren Nielsdatter, g.m. Peder Clausen Fanø
Kirsten Nielsdatter, død 1653, g.m. Hans Hansen Bagger (hans 2. æ.sk. med Maren Jensdatter af Bandsbøl).
Anne Nielsdatter, g.m. Jens Jørgensen til Låge og forpagter på Stovgård.

Kilde Vera K. Madsen (2017):
At herredsfogeden Las Michelsen i Obling, (f. i slutn. af 1400-tallet) var efterkommer af Nis Lauesen/Lagssen, der var bonde på hovedgården Nørkjærgård i Nr. Bork o. 1500, fremgår bl. a. af

Troels Dahlerup: Det kgl. Rettertings domme, bd. II, s. 723:
154o, "Terckel Pedersen hagde breff af Nørherresting, som Las Michelsen met fler hagde utgiffuitt i 1540, lydende at hans fuldmyndig hagde udskilt af Nis Lausens arffuinge Las Michelsen og Eske Michelsen, hvis breve og adkomst, the haffue po thet gotts, som Nis Lauesen fick af Josep Reckhals, som lygendes er y Obeling i Sønder Bork sogn."

Landbohistorisk Selskab, Adkomstregistrering og Navneforskning, oplyser yderligere:
1540, Eske Mikkelsen, bd i Nr. Horne herred, Nis Lauesen, bd, død i Nr. Horne herred. Arvinger Eske og Las Michelsen; Reckhals Josef Christensen til Søndersthoved, (lever i 1513), g.m. Edel Clausdatter, datter af Claus Jensen (Skeel?) til Søndervang; væbner Terkel Pedersen (jyske linje) til Føvling, g.m. Birgitte Josefsdatter Rekhals."

En søgning tilbage i tiden:
Trap, 5. udg., s. 474: Om Søndervang, Stadil sogn:
"Har muligvis tilhørt Bo Høg, der pantsatte til sin svoger på Vosborg.
1424, havde hans sønnesøn Lage Rød en trætte med Ingeborg Vendelbo til Vosborg.
1496, tilhørte den væbneren Claus Jensen (Skeel?), hvis datter fru Edel (død efter 1552) ægtede Josef Rekhals, som 1511 nævnes til Søndervang.
Josef Rekhals datter, Birgitte, bragte den til sin mand, Terkel Pedersen Væbner til Føvling (død 1564)."

Landbohistorisk Selskab, (uddrag u. Nørkjærgård):
1517, Bertel Eskildsen, bd og dmd på Nr. Horne herredsting,
Mikkel Terkelsen, bd på Nr. Horne herredsting,
Nis Lauesen(Lagssen), bd i Nørkjærgård,
Nis Mikkelsen, bd på Nr. Horne herredsting, (vistnok birkefoged i Lønborg),
Las Mikkelsen, herredsfoged, (nævnt i forb. med en sag om kirkejord i Oddum).

Det ser således ud til at Josef Rekhals til Søndervang i begyndelsen af 1500-tallet havde gods i Obling, Nr. Horne herred.
Spørgsmålet er så:
1) Om faderen til herredsfogeden Las Michelsen, har været den Michel Terkelsen, der nævnes herover, som kunne have været gift med en datter af Nis Lauesen/Lagssen??

2) Om den Lave/Lage, der var far til Nis Lauesen/Lagssen, kunne have været Lage Rød, - hvordan slægtsforbindelsen til Josef Rekhals så end har været??

Holger Hertzum-Larsen (H H-L): Undersøgelse af Jens Abildtrups bog "Slægten Abildtrup II" ¹

  Om Las

1. Tingsag: 3 Aug. 1528, Obling, Sdr. Bork, Ringkøbing. Kr. Erslev og W. Mollerup: Kong Frederik den førstes danske registranter, side 174:
1528, 3.avgust. Las Michelsen i Obling, vor herredsfoged i Nørre herred, fik brev for sig og arvinger til evig tid på en gård i Sdr. Bork sogn (Nørherred), som kaldes Slot og som Peder Poulsen nu ibor, mod at give deraf den sædvanlige tynge. Samme fik brev til evig tid at måtte nyde den bondegård i samme sogn, som han købte af Bunde Perssens arvinger mod sædvanlig tynge til Os og Kronen, og være fri for en mark gæsteri årlig deraf. Kolding mandag efter Sct. Petri dag ad vine. Rel. Jens Hvass III, 55; C, 194.

2. Tingsag: 3 Aug. 1528, Obling, Sdr. Bork, Ringkøbing. Kong Frederik den I's danske Registranter, side 174:
3. August 1528: Las Michelsen i Obling, vor Herredsfoged i Nørherred, fik Brev for sig og Arvinger til evig Tid paa en Gaard i Sdr. Bork sogn (Nørherred), som kaldes Slot og som Peder Povlsen nu iboer, mod at give deraf den sædvanlige Tynge. Samme fik Brev til evig Tid at maatte nyde den Bondegaard i samme Sogn, som han kjøbte af Bundi Perssens Arvinger mod sædvanlig Tynge til os og Kronen, og være fri for en Mark Gjæsteri aarlig deraf. Kolding, Mand. efter S. Petri Dag ad vine. Rel. lens Hwass. III, 55; C, 194.

3. Tingsag: 25 Mar. 1537,. C4-12 516 (528): Dokument onsdag efter Judica 1537, heri nævnes Las Michelsen, herredsf. i Nørre h.

4. Tingsag: 8 Mar. 1543, Obling, Sdr. Bork, Ringkøbing. E. Mollerup: Danske Kancelliregistranter 1535-1550: 8. marts,1543, side 264:
8 Marts. Las Michelsen, Herredsfoged i Nør Herred, fik Brev, at efterdi han har bevist, at han ikke var med Skipper Clemend, Thomes Riber - eller deres Anhængere, men har vist sig tro og villig mod kgl. Maj. og dennes Krigsfolk, da maa han og Arvinger nyde den Bondegaard i Obeling i Borck sogn, som han nu selv ibor, saa fri og for saadan Landgilde, som han havde den før Fejden. Cum inhib. sol. Samme Datum, Rel. Henrich Randtzow og Claves Sestede. IV, 381 2).

5. Tingsag: 23 Nov. 1622, Viborg Landsting. ² "Strid om salg af ejendom", Dombog C, 23. nov. 1622, s. 388b ff.

6. Tingsag: 23 Nov. 1622, Viborg Landsting. ³ "Strid om jord", Dombog C, 23. nov. 1622, s. 381a ff.
Oplysning om mange slægtsskaber i forbindelse med Las Mikkelsen. Denne begivenhed blev delt med Christen Nielsen (Vidne) og Jens Iversen Bandsbøl (Vidne)

7. Tingsag: 31 Jan. 1624, Viborg Landsting. ⁴ "Strid om jord", Dombog C, 1624, s. 80a ff.

8. Tingsag: 2 Aug. 1637, Viborg Landsting. ⁵ "Strid om arv", Dombog B24-568, 1637, s. 227a ff.
Her findes der bl.a. oplysning om Anne Lasdatter, på gården i Sdr. Bork. Denne begivenhed blev delt med Anne Lasdatter (Vidne) og Jørgen Lassen (Vidne)

Herredsfogedslægten fra Sdr. Bork

Herredsfogedslægten fra Sdr.Bork.
- noget om kildekritik
af Kathrine Tobiasen
fra "Slægt og Data" nr. 1 i 2010.

Der var engang en herredsfoged. Dem har der været mange af gennem historien, men Las Michelsen, hvis slægt jeg vil beskæftige mig med i denne ombæring, skiller sig lidt ud fra den store mængde. Han levede og virkede i starten af 1500-tallet i Nørre Horne herred i Ringkøbing amt, fjernt fra konge og centraladministration. og vi kan flnde hans spor i tingbøgerne frem til i hvert fald 1544.
Hvordan han selv har været som person, kan vi ikke vide så meget om, men han gør sig bemærket ved at være ophav til en stor slægt af herredsfogeder. Måske har hans egen far allerede udøvet embedet, for omkring 1480 kendes en herredsfoged ved navn Michel Lassen, som oven i købet holder til i samme by (Obling, Sdr. Bork sogn) som Las. Sandsynligheden taler for et slægtskab, men det er ikke bevist. Ligeledes menes det, at han har været gift med en datter af en anden tidligere herredsfoged, Bertel Lassen.

Halshugget.
Det ligger fast, at hans sønner og sønnesønner blev fogeder på stribe. To sønner afløser hinanden på posten, og den ene, Niels Lassen, sørger for, at opmærksomheden rettes yderligere mod familien, da han bliver anklaget for manddrab og halshugget på Nørre herreds ting den 16. oktober 1600. Familien låner 100 rdl. af en vistnok temmelig tvivlsom herre, så de kan betale lensmanden for tilladelse til lade ham begrave i en kiste ved tinghøjen, frem for at han ender på stejle og hjul, som dommen egentlig lyder på.
Familiens ære er dog ikke mere ramponeret efter denne skændselsdåd, end at Niels' ældste søn, Las Nielsen også kan gøre karriere som herredsfoged. Han optræder på tinge fra 1606 og frem, og undertiden fornemmer man. at han har arvet sin fars (formodentlig) hidsige temperament; han stævnes selv et par gange, den ene gang for noget så utiltalende som forsøg på voldtægt, og i hekseprocesserne, som netop på dette tidspunkt får bålene til at brænde over det ganske land, spiller han en mindre flatterende rolle. Der er dog ingen tvivl om, at han er en rig og mægtig mand, og to af hans sønner, Niels og Visti, opnår samme betroede hverv som han. Detsamme gælder enkelte af sønnesønnerne.

Kilder
Jeg er så heldig, at mine rødder rækker tilbage til denne spændende slægt. Det er jeg ikke ene om, slet ikke, og familiens historie er taget op af flere forskere, på forskellig vis. Jens Abildtrup udgav allerede i 1951 Slægten Abildtrup. En herredsfogedslægt ca. 1475-1700 (Jens Abildtrup: Slægten Abildtrup. Eget forlag, 1951), hvor han, på et tidspunkt, hvor han bestemt ikke kunne træde ad allerede banede stier i forskningen, har fundet meget stof frem fra ikke specielt lettilgængelige kilder. Den flittige og grundige lokalhistoriker H.K. Kristensen kan ikke undgå at komme ind På slægten i sit omfattende værk om Nørre Horne Herred (H.K. Kristensen: Nørre Horne Herred. Egvad Egnshistoriske samling, Tarm, 1975). Retssagen mod Niels Lassen har Ribebispen Peder Hegelund skrevet om i sin dagbog.
(Peder Hegelunds Almanakoptegnelser 1565-1613, bd. 1. Ved Bue Kaa, Historisk Samfund for Ribe Amt, 1976), heldigt nok, da retsprotokollerne fraViborg Landsting ikke er bevaret for dette tidsPunkt.

Ebbe Skammelsen
Det var herfra, jeg havde min foreløbige viden om herredsfogederne; jeg havde altså en del kviste og blade på denne slægtsgren, men naturligvis kan det aldrig skade at forsøge sig med en googling på navnene. Og minsandten orn ikke jeg en dag stødte På en forbavsende nyhed. Jeg havde navn på den henrettede Niels Lassens kone; hun hed i følge mine kilder Maren Nielsdatter, men ophav til hende kendtes ikke - hvilket ikke kunne undre, kvindens stilling på den tid taget i betragtning. Men en slægtstavle på Nettet præsenterede et forældrepar til hende, Niels Clausen Bild Strangesen og Karine Pedersdatter hed de, og ikke nok med det. Hun var forsynet med en lang fornem anetavle, tilbage gennem adskillige slægtled gik den, indtil den standsede op ved Ebbe
Skammelsen, der skulle være født omkring 1170. Om ikke andet så er den gode Ebbe kendt fra folkevisen, hvor der berettes om, hvordan han vog sin fæstemø, som i hans fravær havde ægtet hans bror - fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild, som det hedder i folkevisens omkvæd.

Noget om snakken
Hvem vil ikke gerne have sit stamtræ forøget med en stor, spændende gren? Da jeg søgte lidt videre, dukkede rækkenop på flere andre slægtshjemmesider, nogle steder mere udbygget end andre steder, det var f.eks. ikke alle, der var nået tilbage til Ebbe Skammelsøn. Jeg fandt den også i en slægtshistorie, der var udgivet i rigtig bogform. En hjemmeside skrev dog om Maren Nielsdatter, at hun "menes af ubekræftede kilder at være datter af Niels Clausen, men beviser savnes" (http ://www.cbt1926.dk/).
Er der noget om snakken? Der er ingen tvivl om, at kilden til den middelalderlige slægt Strangesen/Bild er Danmarks Adels Årbog. l årgang 1888 flndes en større gennemgang af slægten Bild, der også omfatter navnene Frost og Strangesen. Adels Årbogen lader slægten starte med hr. Esge Udsen tidligt i 1300-tallet og nævner ikke Ebbe Skammelsøn, som vel heller ikke er andet end en folkevisefigur, når det kommer til stykket? Derimod bliver helten fra Randers,Niels E'bbesen, koblet På som sønnesøn til hr.Esge.

Hertzums fund
Lad nu anerækken hvile. Den kan man lægge i, hvad man vil. Det springende punkt er imidlertid, om Adels Årbogen overhovedet nævner en datter af Niels Clausen Bild Strangesen, ved navn Maren? DeI gør den ikke. Niels Clausen anføres som ældste søn af Claus Strangesen til Nørholm (Øster Horne herred) og Holm (Bølling herred); selv arver han begge godserne, og det hedder om ham, at han "taxeres 1525 tll at stille tre Glavind og kaldes da Niels Strangesen, levede endnu 1546". Ikke et ord om kone eller børn (Danmarks Adels Arbog. 1888, s. 69). Det er altså ikke herfra historien og koblingen mellem Maren Nielsdatter og Strangesen slægten stammer.
Nu er det heldigvis sådan, at forskningen i herredsfogedslægten slet ikke er afsluttet med de nævnte ældre undersøgelser. Den, der i dagens Danmark ved mest om denne familie, er formentlig Holger Hertzum-Larsen, der efter iørst at have udarbejdet sin egen meget omfattende slægtshistorie fra samme vestjtske egne, fortsatte med at gennemtrawle tingbøger, domsudskrifter og andre dokumenter fra en tid, som de fleste almindelige dødelige slægtsforsker ikke kommer i nærheden af. Her er han stødt på spor efter famiiien adskillige steder, og en stor del af hans fund er samlet i et dokument, Øster og Vester Horne h., Herredsfogeder m.m.,som kan flndes i DIS-Arkiv på DIS' hjemmeside: kortlink.dk/dis- danmark/7dxf.

Rahbeks slægten
Jeg har spurgt Holger, om han på sine vandringer gennem dokumenterne har mødt noget, der kunne tale for et slægtskab mellem Maren og Niels Strangesen. Det havde han ikke, men han bragte mig på sporet af det, der må være den oprindelige kilde til teorien, nemlig Slægtsbog over Visti Madsen Rahbek, Borris og Christen Christensen Rahbek, Albæk (Slægtsbog over Visti Madsen Rahbek, Borris og Christen Christensen Rahbek, Albæk, bd. 1. Slægtshistorisk Institut, Allingskovby, 1970-71).Værket er udarbejdet i 1970-71 af bureauet Slægtshistorisk Institut.
Denne bog skyndte jeg mig at bestille hjem via mit bibliotek. Den omhandler efterkommere efter parret Jens Christensen og Maren Vistisdatter, der omkring 1664 sad på gården Rabæk i Ådum sogn. Blandt efterkommerne er en notabilitet som Knud Lyne Rahbek, og anetavlen rækker tiibage til vores herredsfogedslægt.' Her får Maren Nielsdatter sit eget afsnit. Det hedder i bogen: "Maren Nielsdatter's anetavle er usædvanlig stor. Vi har kendskab til måske over 1000 aner, så vi vil være i stand til at kunne opstille en anetavle for RAHBEK-slægten af helt enestående dimensioner. Det vil dog være et meget stort ekstraarbejde og vel også falde udenfor meningen med denne slægtsbog, men skulle der i Rahbek-slægten vise sig at være interesse for udarbejdelsen af en detaljeret fuld anetavle opstilling, kan det lade sig gøre, og vi skal gerne påtage os opgaven.
Nedenfor vil vi nøjes med at vise MAREN NIELSDATTER's forbindelse nogle led tilbage. Den kan føres tilbage gennem danske konger, tyske kejsere, og gennem så godt som alle europæiske fyrstehuse i talrige forgreninger tilbage til 3-400 år efter Kristi Fødsel - ja, ifølge enkelte forskere, bl.a. Mogens Bugge, Oslo, skulle den kunne føres tilbage til før Kristi Fødsel til bl.a. den sachsiske konge HARDERIK, der levede ca.90 år før Kristi Fødsel, for såvidt, som den officielle historieskrivning er rigtig".

Tynd anetavie
Store ord, men - dokumentation er ikke lagt frem! Tværtimod, læseren spises af med en særdeles kortfattet oversigt over den "nærmeste adelsslægt", der her går tilbage til Ebbe Skammelsen. For som man også kan læse: "Der vil naturligvis også om ovenstående forholdsvis få forfædre kunne fortælles og oplyses adskilligt, men mange - der ikke har specielle interesser i den slags anetavler vil let føle det som fyld -".Heldigvis blæser der andre vinde i dag, når det drejer sig om levende og spændende formidling af slæglshistorier!
Slægtsbogen har 40 år på bagen og er lavet af et flrma, som ikke længere eksisterer. Ud over en kort gennemgang af kildetyper og de problemer, der møder forskerne i det daglige arbejde på arkiverne, ved genealog H.P. Aagaard (er det mon også ham, der har foretaget det genealogiske detektivarbejde i dette tilfælde?), er der intet oplyst om kilderne. Ikke en lillebitte henvisning der kunne tale for, at vores Maren har trådt sine barnesko på Nørholm gods.

Maren Nielskone
Hvad så? Kan vi komme tættere på? Jo, et enkelt skridt kan vi tage. For blandt alle Holger Hertzums afskrifter flndes et klip fra en jordebog fra Lundenæs lens regnskab 1607-08. Her er opregnet flere medlemmer af herredsfogedslægten, der sidder på deres jordegne (selvejede) gårde. Under Sdr. Bork læser vi: En jordegen gård Maren Niels Lassens, byg 2 ørte, skovsvin 7, toftpenge 4 alb., hestegæsteri 4. Tre stk enge i Arnager forne Nr. 45. Maren Nielskone bruger, smør 18 mk., nok en eng forne Maren Nielskone bruger, smør 6 mk. Altså, Niels Lassens enke residerer stadig på gården og har desuden nogle enge til sin rådighed, og hun svarer diverse afgifter til lenet. Som en sidegevinst får vi navnet: Maren Nielskonel Denne kilde oplyser kun, at hendes ægtefælle har båret navnet Niels, der er her ikke skygge afbevis for at hendes far overhovedet har været en Niels. Muligheden foreligger naturligvis, men bevisbyrden er unægtelig blevet en tand tungere.
Og når vi er i gang med brikkerne, der ikke rigtigt vil falde i hak, så kan det undre, at Maren, hvis hun virkelig havde den adelige slægt at støtte sig til, ikke har hentet hjælp her, i stedet for at hun og sønnerne har været henvist til at låne 100 rdl. til mandens kistebegravelse? Og hvorfor er der ikke- så vidt vides - nogle af hendes sønner, der får navnet Claus? Nej, isen under slægtsteorien er ikke egnet til at bevæge sig ud på.

Kildekritik
Hvad kan vi lære af dette? Ja, først og fremmest at en oplysning ikke nødvendigvis bliver sand, fordi man kan flnde den mange steder, slet ikke i vore tider, hvor en publicering af en historie kun kræver et museklik. Endvidere at heller ikke trykt litteratur behøver at være vederhæftig. Man kan ikke være forsigtig nok med sine kilder. Som ægte slægtsforsker-freak jagter man sine aner og vil selvfølgelig grave sig så langt tilbage, som man nu kan komme, men dokumentationen skal være i orden, i hvert fald noget med "sandsynligheden taler for...". En anetavle på meget gyngende grund giver ikke den rette "høje" fornemmelse. Den kan vi ikke rigtigt bruge til noget.
Til gengæld kan vi glæde os over, at jagten på anerne er uden ende. Der vil altid være nye sten, der kan vendes. I tilfældet Herredsfogedslægten får man dog en del serveret. Tag et dyk ned i det væld af oplysninger, der ligger i DIS-Arkiv.

Strid om jord i Sdr. Bork: 23 Nov. 1622

VIBORG LANDSTINGS DOMBØGER C
"Strid om jord", Dombog C, 23. nov. 1622, s. 381a ff.

(Var skikket ærlig og velb. mand hr. Ulrik Sandberg til Quilstrup [Kvelstrup], ridder, kongl.
mayts. befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud ærlig og fornuftig Niels Nielsen i Obling på den ene, og havde udi rette stævnet Christen Michelsen i Nørbork, Jørgen Michelsen i Vium, Ane Ibsdatter i Sdr. Bork, Christen Jørgensen hans arvinger, som er Jørgen Christensen, Jens Christensen og Karen Christensdatter, Søren Bendsen, Niels Graversen, Niels Lassen på Nyland, Ane Lauridsdatter i Sdr.Bork, Laurids Nielsen og Christen Christensen ibid, på den anden side for nogle vidner de til Nørre herredsting den 11. oktober og den 26. september 1621 vidnet har, at Nr. 100. Mickel Ibsen af Sdr. Bork, såvel som Las Mickelsen ibid. skulle have brugt 2 agre, såvel som en Anders' agerende, forskrevne tvende agerender liggende i vang nør fra Las Mickelsens gård. Hvilke vidner Niels Nielsen på hr. Ulrik Sandbergs vegne beskylder villig vidne at være, efterdi Christen Mickelsen og Nr. 101. Jørgen Mickelsen skulle være Las Mickelsens brødre, og Ane Ibsdatter hans søskendebarn, og Ane Lauridsdatter og Niels Lassen hans hustru og hustrus broder. Tilmed skulle deres vidne ikke formelde på visse åringer Las Mickelsen eller hans fader skulle have brugt forskrevne agre, eller hvor længe de har været forskrevne gård til "verelse" eller og kommet derfra, som deres vidne om formelder. Tilmed skulle deres vidne ikke heller om formelde, at det skulle være gårdsjord til forskrevne gård. Deslige skulle en part af samme vidner formelde, at de ikke andet ved. Mener samme vidne at være tvært imod adskillige vidner, som om forskrevne jord skulle være udgangen, at forskrevne tvende agre og Anders' ager skal være ret stug af kronens jord, og har været brugt til den gård i Obling Christen Nielsen og Jens Olufsen er fradød, og mand efter anden det skal have fæstet af kongl: mayts: lensmand på Lundenæs, som med fæstebreve såvel som kongl: mayts: jordebog på Lundenæs er at bevise. Mener samme vidner ikke så nøjagtig, noksom sandfærdig at være, at de burde at komme ham, på kongl: mayts: vegne, på forskrevne stugjord til hindring eller skade i nogen måde. Deslige havde hidstævnet forskrevne vidnesfolk hver i egen person, som samme vidne vidnet har, så og ærlig og velb. mand Hendrik Lange til Dejbjerglund, og Las Mickelsen i Sdr. Bork, som samme vidne forhvervet har, med samme vidne, om de har noget dertil at svare. Derimod havde forskrevne Las Mickelsen, efter en opsættelse i dag 14 dage udgangen, lydende han da at have hid i rette stævnet Knud Bertelsen i Sjælsbøl [Egvad sogn], Mattis Bertelsen i Obling, Doriche Bertelsdatter i Nørbork, Las Christensen i Sdr.Bork, Mattis Jørgensen ibid., Karen Jeskone i Obling, Anne Pers i Nørbork, Bergethe Clausdatter i Obling, Jørgen Laursen ibid., Anne Nielsdatter i Nordenaae og Las Jensen i Lunderup for nogle vidner de til Nørre herredsting den 27. september og den 15. november forgangne år vidnet har, om tvende agre liggende norden den gård Las Mickelsen nu ibor, at skulle være brugt til den gård i Obling salig Christen Nielsen og Jes Olufsen fradøde. Og beskylder samme deres vidne, Las Jensen og sine medarvinger skal eje og tilhøre halvparten af forskrevne gård i Obling, som de fradøde, og Bergethe Clausdatter og Karen Jeskone at have været salig Christen Nielsen og Jes Olufsens hustruer, de andre vidnesfolk at være deres søskende og søskendebørn. Dernæst skulle deres vidne medføre, at skulle været givet "Seerschyld" af samme tvende agre til kronen, og ikke skal være bevist med fæstebreve eller med kongl: mayts: jordebog nogle af de mænd, som har boet i den gård i Obling, noget fæste at have på nogle af de agre liggende norden den gård Las Mickelsen ibor. Menende deres vidne usandfærdig at være, og burde magtesløs at blive. Deslige havde da hidstævnet forskrevne vidnesfolk med deres laugværger, så og salig Christen Nielsen, Jes Olufsen og Jens Iversen deres arvinger, som er Claus Christensen, Niels Christensen, Christen Christensen, Jacob Christensen, Lisbett Christensdatter, Else Christensdatter, Kiersten Christensdatter, Maren Christensdatter, Mette Christensdatter, Ane Christensdatter, Birgitte Christensdatter og Maren Christensdatter, Mette Jesdatter, Maren Jesdatter, anden Maren Jesdatter, Las Jensen, Jens Jensen, Iver Jensen, Jacob Jensen, Envold Jensen, Iver Jensen, Maren Jensdatter, Ane Jensdatter, Lisbeth Jensdatter og Maren Jensdatter, om de har noget dertil at svare. Dernæst Niels Nielsen Obling, som samme vidne forhvervet har med samme vidne. Udi lige måde ærlig og velb. mand hr. Ulrik Sandberg til Kvelstrup, befalingsmand på Lundenæs, med kongl: mayts: jordebog, om han har noget dertil at svare. Da, for nogen lejlighed, er samme sag opsat til i dag. Og nu fremlagde Las Mickelsen et tingsvidne af Nørre herredsting den 11. oktober sidst forgangen udgivet, bemeldende, Christen Mickelsen i Nørbork for 8 mænd med oprakte fingre og ed, at have vidnet, at han kunne mindes udi 26 år førend han blev gift fra hans salig fader Nr. 100. Mickel Ibsen, som boede i den gård i Sdr. Bork Las Mickelsen nu ibor, og da imidlertid brugte hans fader til samme gård de tvende agre liggende norden samme gård, som der nu om tvistes. Deslige brugte hans fader og den Anders' ager til samme gård imidlertid, liggende imellem samme tvende agres søndre ende, og forskrevne gård. Jørgen Mickelsen i Esbøl [Vium sogn] lige det samme at have vidnet med oprakte fingre og ed, som Christen Mickelsen vidnede, undtagen han kunne ikke mindes længere end udi 20 år, førend han blev gift fra hans fader Mickel Ibsen. Dernæst Ane Ibsdatter i Sdr. Bork, at have vidnet med oprakte fingre og ed, at hun var født udi samme gård, og kunne mindes udi 20 år førend hun deraf [kom], og da imidlertid brugte Mickel Ibsen samme 2 agre og Anders' ager til samme gård. Christen Jørgensen i Sdr.Bork, at have vidnet med oprakte fingre og ed, at vel 35 år, da vidste han ikke, at der havde andre haft samme tvende agre og Anders' ager, end Mickel Ibsen og Las Mickelsen, undtagen på to års tid Jens Iversen i Bandsbøl havde brugt en af samme tvende agre, og i det år Christen Nielsen i Obling brugte en af dem. Dernæst et andet vidne af forskrevne ting den 26. september sidst forleden udganget, Ane Lauridsdatter i Sdr. Bork for 8 mænd at have vidnet med oprakte fingre og ed, at pinsedag næst forleden var det 13 år siden, hun blev gift, og kom til den gård Las Mickelsen ibor, og da brugtes til samme gård de tvende agre der om tvistes, liggende norden samme gård, og siden har de og været brugt dertil, undtagen udi forgangne år 1621, salig Christen Nielsen af Obling brugte en af dem. Dernæst Christen Hansen på Nyland at have vidnet med oprakte fingre og ed, at han tjente Las Mickelsen samme år Ane Lauridsdatter kom til samme gård, og da brugtes samme agre til forskrevne gård, og siden har de været dertil, undtagen udi forgangne år 1621 Christen
Obling brugte en af dem. Laurids Nielsen i Sdr. Bork at have vidnet med oprakte fingre og ed, at han havde tjent Las Mickelsen på to års tid siden han blev gift, og da brugtes samme tvende agre til samme Las Mickelsens gård, undtagen for-gangne år 1621 salig Christen Nielsen brugte en af dem. For det sidste Niels Lassen at have vidnet med oprakte fingre og ed, at det var ham vitterligt, at samme tvende agre har været brugt til forskrevne gård udi 10 år, som hans forrige vidne om formelder. Som de vidner vi-dere bemelder. Og formente Las Mickelsen samme vidner sandfærdig at være, og burde ved magt at blive. Dertil svarede Niels Nielsen, og formente samme vidnesbyrd mesten dels vildig at være, og en del selv at have lagt deres vidne udi tvivl. Mente fordi samme vidner ikke nok som "et", medens med nøjagtige vidner skulle gøres bevisligt samme jord udi langsommelig tid at være brugt til den gård udi Obling Christen Nielsen og Jens Olufsen iboede, dog for særskyld og afgift til Lundenæs. Og fremlagde et vidne af Nørre herredsting den 15. november år 1621 udgivet, Knud Bertelsen i Sjælsbøl for 8 mænd, med oprakte fingre og ed at have vidnet, at for 36 år siden da blev han gift fra sin salig fader Bertil Lassen, som boede udi den gård Christen Nielsen og Jes Olufsen i Obling udi bor, og havde ene samme gård udi "biering", og da udi 10 år næst tilforn var han hjemme hos sin fader, og fulgte hans plov og drev hans avling, og da med andet gårdens jord brugte han hø og korn af tvende stugagre i vang, som løber fra nogle agre kaldes Gryd, og ned til Las Michelsen hans hus og kålgårdsdiger ved tager, og til sin faders gård for deres rette gårdsjord og stug ejendom, og givet sin skyld deraf til kronen. Samledes et vidne af forskrevne ting samme år og dag udgivet Mattis Bertelsen i Obling at have vidnet med oprakte fingre og ed, at for 45 år siden da havde hans salig fader Bertel Lassen den gård ene udi "bierg", som Christen Nielsen og Jes Olufsen i Obling nu ibor; og da en tidlang brugte hans fader til samme gård tvende stugagre i vang, som løber fra nogle agre kaldes Gryd, og ned til Las Mickelsen i Sdr. Bork hans hus og kålgårdsdiger vedtager, og gav sær skyld deraf til kronen. Og [for] 34 år siden, da oplod hans fader ham samme gård og forskrevne tvende stugagre, og så stedte og fæstede han samme tvende agre af kongens lensmand, og brugte dem siden udi nogle år til forskrevne gård, og gav særskyld deraf til kronen. Dernæst et vidne af forskrevne ting samme dag udgivet Dorethe Bertelsdatter i Nørbork at have vidnet med oprakte fingre og ed, at for 30 år siden, da blev hun gift fra hendes salig fader Bertel Lassen, som boede udi den gård i Obling Christen Nielsen og Jes Olufsen nu ibor, og havde de ene samme gård udi "bierig", og da udi nogle år tilforn, der hun var hjemme hos hendes fader, var hun med og høstede hø og korn af tvende agre, som løber fra nogle agre kaldes Gryd, og ned til Las Mickelsens hans hus og kålgårdsdiger vedtager, for hendes fader, til den gård han udi boede, og hendes fader gav særskyld af til kronen. Iligemåde et vidne af bemeldte ting forskrevne den 15. november udgivet, Las Christensen i Sdr. Bork og Mattis Jørgensen ibid. at have vidnet med oprakte fingre og ed, at det var dem fuld vitterlig, at salig Bertel Lassen, som boede i den gård i Obling, som Christen Nielsen og Jes Olufsen nu ibor, lod bruge de tvende agre i Vang, som løber fra nogle agre kaldes Gryd og ned til Las Mickelsens hans hus, til samme gård i Obling udi nogle år førend han døde, og at Knud Bertelsen og Mattis Bertelsen har brugt samme tvende agre til forskrevne gård i Obling for deres fader Bertel Lassen, som de derom vidnede den dag, at Jens Iversen i Bandsbøl og Christen Nielsen har og brugt samme tvende agre til samme gård udi nogle år, men dog ikke samme tvende agre, også brugt noget til Las Mickelsens gård. Endnu et vidne af forskrevne ting samme dag udgivet Karen Jeskone i Obling for 8 mænd at have vidnet med oprakte fingre og ed, at for 15 år siden, da blev hun gift og kom til den gård i Obling Christen Nielsen og Jes Olufsen ibor. Og det første år hun kom did, da brugte hun den ene af de tvende agre i Vang, som løber fra nogle agre kaldes Gryd og ned ad Las Mickelsens hus, til samme gård, og gav særskyld deraf til Lundenæs. Dernæst Ane Pers i Nørbork at have vidnet med oprakte fingre og ed, at hun tjente Karen Jeskone det første hun kom til samme gård i Obling at bo. Og da var hun med og høste det hø af den ene af samme tvende agre for Karen Jeskone til samme gård. Item et vidne af forskrevne ting bemeldte den 15. november næst forleden år udgivet, Ane Nielsdatter i Nordenaa at have vidnet for 8 mænd med oprakte fingre og ed, at for 21 år siden, da kom hun først til Christen Nielsen at tjene, og da udi 7 år der næstefter, da var hun med og høstede hø og korn af en af de tvende agre, som løber fra nogle agre kaldes Gryd og ned ad Las Mickelsen i Sdr. Bork hans huse, til den gård Christen Nielsen nu ibor, for Christen Nielsen. Og udi forskrevne 7 år, da blev den anden af samme tvende agre brugt til den anden halve gård, som Jens Olufsen nu ibor, og ifjor ved Sct. Mikkelsdag, da var hun med at pløje den ene af samme tvende agre for Christen Nielsen. Dernæst et tingsvidne af Nørre herredsting samme år og dag udganget, Bergethe Clausdatter i Obling at have vidnet med oprakte fingre og ed, at for 27 år siden da blev hun gift og kom til Obling at bo, som Christen Nielsen nu ibor. Og da fra 21 år og siden udi 7 år derefter, da blev den ene af de tvende agre, som løber fra nogle agre kaldes Gryd og ned ad Las Mickelsens hans hus, brugt til den halvgård Christen Nielsen udi bor, og givet særskyld deraf til Lundenæs. Dernæst Jørgen Laursen i Obling at have vidnet med oprakte fingre og ed, at ved 18 år siden, da kom han til Christen Nielsen at tjene, og da udi 2 år derefter, da var han med og høstede både hø og korn af en af samme tvende agre for Christen Nielsen. Som det vidne videre formelder. Og mente Niels Nielsen, at samme vidner med underskrevet jordebog til Lundenæs, som forbemeldte hr. Ulrik Sandberg der lenet annammede, leveret er, skulle bekræftes samme jord at være ret stugjord, og gives særlig skyld af til kronen. Og fra den samme jordebog, som ærlig og velb. fru Anne Kaas med egen hånd underskrevet, og formelder iblandt andet: En jordegen gård i Obling Jens Iversen, Christen Nielsen bruger. Endnu har Christen Nielsen og Jens Iversen i Bandsbøl disse efterskrevne boele, stugjorder og stugenge udi fæste, giver årlig det efterskrevne landgilde deraf, og iblandt andet findes 3 stykker agerjord i Vang, 12 rdl, som samme jordebog derom indeholder. Og derhos gav til kende, at samme stugjord altid, for sær skyld, skal have fulgt til Lundenæs, efter jordebogens indhold, og til en efter anden af lensmændene for sær skyld været bortfæstet, som med fæstebreve skulle bevises. Og udi rette lagde ærlig og velbyrdige fru Anne Kaases forseglede og underskrevne fæstebrev dateret Lundenæs den den 9. april anno 1603, da hun af kongl: mayst: har været forlenet at råde over Lundenæs len. Hvor udi hun bekender sig at have stedt og fæstet Jens Iversen i Bandsbøl halvparten af et bol i Sdr. Bork ved navn Slot, halvparten af noget stugjord ved navn ""huid heffuich" jord, og halvparten af tre stykker agerjord i Vang, med mere hendes fæstebrev om formelder. Derhos fremlagde hr. Ulrich Sandbergs forseglede og underskrevne fæstebrev dateret Lundenæs den 30. december anno 1607, som udi lige måde indeholder ham at have stedt og fæstet Jens Olufsen boende i Obling halvparten af forskrevne bol kaldes Slot, halvparten af samme stugjord ved navn ""huid hoffdz" jord, halvparten af tre stykker agerjord i Vang. Derhos fremlagde et andet hr. Ulrik Sandbergs forseglede og underskrevne fæstebrev dateret Lundenæs den 24. april sidst forleden, som udi lige måde indeholder: Han på kongl: mayts: vegne at have stedt og fæstet Las Bertelsen i Obling efterskrevne kongl: mayts: og kronens ejendom, som er halvparten af et bol kaldes Slot udi Sdr. Bork sogn, halvparten af noget stugjord kaldes "huid hoffuid jord", så og halvparten af tre stykker agerjord liggende i Vang i Sdr. Bork sogn. Som samme trende fæstebreve i dem selv videre derom indeholder, dem samme ejendom at skulle nyde, bruge og beholde deres livstid, dog årlig give deraf afgift og rettighed. Og formente forskrevne Niels Nielsen samme vidner dermed noksom at være bekræftet det, forskrevne jord kongl: mayst: og kronen skulle tilhøre, og være brugt til den gård udi Obling af dem, samme jord stedt og fæstet har, og efter jordebogens indhold. Hvortil forskrevne Las Michelsen svarede, at der skulle befindes tre stykker jord udi Vang foruden dette jord om tvistes, som skulle bruges til forskrevne gård udi Obling. Dog han ikke vil påskyde, som ham blev forlangt, at gøre bevisligt nogen anden stugjord at findes, som gaves særskyld af til Lundenæs, efter jordebogens indhold. Og efter slig lejlighed formente Niels Nielsen samme hans fremlagte vidner, som med benævnte jordebog og fæstebreve bekræftes, burde ved magt at blive, og Las Michelsens villige vidner derimod ikke at komme hr. Ulrich Sandberg, på kongl: mayts: vegne, på forskrevne stugjord til forhindring. Gav og derhos tilkende ikke nogen vidner udi sagen den 27. september at være forhvervet, som stævnet er, medens ved dom frafunden. Så og, efterdi Knud Bertelsen, Mathis Bertelsen og deres med følgere udi samme deres vidne år 1621 den 15. november udgangen, udtrykkelig har vidnet samme ager til forskrevne gård udi Obling at være brugt for sær skyld til kronen, og samme vidne med underskrevne jordebog bestyrkes samme tre stykker jord udi Vang, som stugjord der udi for sær afgift til Lundenæs at være indskrevet, hvilket og med forskrevne trende fæstebreve bekræftes. Og ikke bevises nogen anden stugjord udi forskrevne Vang at være liggende, som gives særlig afgift af til Lundenæs. Las Michelsen ikke heller vil påskyde det at gøre bevisligt. Da vide vi, efter sådan lejlighed, ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme. Og Christen Michelsen og hans medfølgeres vidner, som mesten part er vildige, og en del lagt udi tvivl, derimod ikke at komme bemeldte hr. Ulrich Sandberg på samme stugjord til nogen forhindring.

Strid om salg af ejendom: 23 Nov. 1622, Viborg Landsting

VIBORG LANDSTINGS DOMBØGER C
Kronologiske uddrag af alle sager fra alle de bevarede dombøger i denne række, 1616-1656 udarbejdet 2006-2008 af Bjarne Nørgaard-Pedersen og udgivet på CD 2010

"Strid om salg af ejendom", Dombog C, 23. nov. 1622, s. 388b ff.

(388)

** var skikket Matias Jørgensen i sønder Bork med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet hid stævne hans bror Niels Jørgensen sst for nogen uendelige landstings domme, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet over forrige uendelige landstings dom over nogen fordulgte hjemgjorte breve, hjemmelsbreve og lovbudsvidner, Niels Jørgensen sig af berømmer at skulle have bekommet af Matias Jørgensen, hvilke domme han benægter aldrig at have været stævnet eller kaldt for. disligeste havde stævnet salig Laurits Jørgensens arvinger Jørgen Lauritsen, Christen Lauritsen, Laurits Lauritsen, Knud Lauritsen, Apelone Lauritsdatter og Kirsten Lauritsdatter for fornævnte købebreve, de lader dem af berømme, Niels Jørgensen og deres salig far Laurits Jørgensen skulle have bekommet på Matias Jørgensens arvepart, som er en fuld broderlod i den bondegård i sønder Bork, Niels Jørgensen iboer, hvilket Matias Jørgensen ved sin højeste ed benægter sig aldrig at have gjort. disligeste havde stævnet hr Claus i sønder Bork hans arvinger, som er hr Oluf Clausen i nør Bork, Jørgen Clausen, Sindersen Clausen, Envold Clausen, Birgitte Clausdatter. Maren Clausdatter, Else Clausdatter, Mette Clausdatter, anden Mette Clausdatter, Henrik Nielsen, Jørgen Nielsen, Claus Nielsen, Laurits Nielsen, Albret Nielsen og Ingeborg Nielsdatter, alle med deres lovværger: så og efterdi for os er i rette lagt fornævnte Matias Jørgensens forseglede brev, som to præstemænd med ham til vitterlighed har forseglet, hvori han bekender sig at have solgt og afhændet til sin bror Laurits Jørgensen en fuld broderlod, han havde i den gård, Niels Jørgensen iboer, hvilket brev findes dateret 23/2 1602, og ikke Matias Jørgensen eller Laurits Mikkelsen gør bevisligt forinden 20 år efter samme brevs dato, af Matias Jørgensen eller nogen på hans vegne på samme køb at være anket eller talt, ikke heller bevises ham siden den tid nogen bondeskyld eller rettighed af samme gods at have bekommet eller sig tilholdt, så deraf forfares, samme anpart i fornævnte gård og gods over 20 år efter recessens hævd skødet roligt at have efterfulgt, Matias Jørgensen ikke heller samme brev vil vide for falsk eller urigtigt, som ham er tilspurgt, da ved vi efter sådan lejlighed og recessens hævd ikke imod samme købebrev at sige men det ved magt at blive, og efterdi Matias Bertelsen og hans medbrødre deres vidner i så måde med fornævnte købebrev og hævd befæstes, ved vi ikke dem at magtesløs dømme, men efterdi fornævnte herredstings dom, hjemmel, lovbud og dele ikke fremlægges, bør de ingen magt at have, indtil de stævnes på ny og de i rette bæres.

Strid om jord: 31 Jan. 1624

VIBORG LANDSTINGS DOMBØGER C
"Strid om jord", Dombog C, 1624, s. 80a ff.

Var skikket Las Michelsen i Sdr. Bork med en opsættelse her af Landstinget den 6.december sidst forleden udganget, lydende han da at have hid udi rette stævnet Las Lauridsen i Vestergaard, herredsfoged i Nørre herred, for en dom han den 23. januar 1623 dømt har imellem Niels Nielsen i Obling, på ærlig og velb. hr. Ulrich Sandberg til Quilstrup ridder, hans vegne, og forne Las Michelsen, og tilfundet forne Las Michelsen at give bemeldte hr. Ulrich Sandberg kost og tæring, og derover at stande til rette for en vedkendelse han skulle have gjort til Nørre herredsting nogen tid siden, anlangende tvende agre liggende norden den gård han ibor, for Kronens og Capitels grund og ejendom. Hvilken vedkendelse forne Las Michelsen benægter sine ord ikke at have så udtrykkelig været, som forne Las Lauridsen i hans dom eller frafindelse den 27.september 1621 har ladet indføre. Dernæst havde hidstævnet Christen Jensen i Graahede forrige herredsskriver i Nørre herred, for han slige ord i dommen har indført, videre end forne Las Michelsen ville være bestandig, eller og med tingsvidne bekræftes. Menende herredsfogden ikke burde videre i sin dom at indføre, end som skriftlig for ham i rette lagdes. Menende herredsfogdens enige(enlige?) vidne, som i dommen er indført, ikke burde at komme ham på hans pung, gods eller mandheld til nogen forhindring; og forne tvende domme med hans ord om samme vedkendelse der udi er indført, hvilke ikke med tingsvidne bekræftes, burde magtesløs at være.
Samledes havde og da hidstævnet forne Las Lauridsen for en dom han til forne ting nogen kort tid siden, imellem forne Niels Nielsen på forne hr. Ulrich Sandbergs vegne og forne Las Michelsen, dømt har, og frafundet forne Las Michelsen tvende agre, efter nogle vidner og en jordebog af Lundenæs, som skulle have om vidnet, og formelder at samme tvende agre skulle have været brugt til den gård i Obling Christen Nielsen og Jes Olufsen fradøde. Endog ingen af samme vidner skulle have vidnet, at samme agre har været brugt til den gård i Obling udi næst forgangne 30 år, uden aleneste på 7 års tid; dog samme vidnesbyrd skulle have været villig i den sag, og af de mænds egne hustruer, søskende og søskendebørn. Ikke heller deres vidne skulle heden tydes om nogen lovlig hævd efter recessen. Dernæst ikke heller samme tvende agre skulle findes afmærket med sten eller stabel eller nogen særlig grøft, som stug og enemærke bør at være afmærket efter loven. Tilmed skulle jordebogen ikke formelde samme tvende agre at være liggende på de steder, som forne vidnesbyrd har om vidnet. Deslige i samme dom at have tildømt forne Las Michelsen at føre afgrøden på forne tvende agre, med 12 mænds ed, som forgangne år skulle være groet derpå, og derover at bøde 3 mark, uanset at herredsfogden skal have dømt; dog der slet ingen bevis har været for ham, det Las Michelsen har ført nogen afgrøde af samme tvende agre siden de har ført ham trætte på. Ikke heller at have hjemlet nogen at føre nogen afgrøde af samme tvende agre. Og ved sin højeste ed benægter sig slet ingen afgrøde at have ført af samme agre forgangne år, eller at være kommet ham noget tilgode i nogen måde. Og loven formelder, at man skal dele ved dom efter tov, og ikke hans ord i dommen skulle være indført imod Niels Nielsens tiltale, som de skulle være faldet for tingsdom, og forne Las Michelsen at have svaret Niels Nielsen, der han tilbød Las Michelsen, om han ville benægte at han ingen afgrøde havde ført af samme tvende agre, og ikke der han tilbød, at Las Michelsen måtte være kvit for trætte og tiltale. Forne Las Michelsen da at (have) svaret: eftersom Niels Nielsen vil gøre sin ed, at Las Michelsen havde samme afgrøde afført forgangne år, da ville Las Michelsen derfor lide alle hvis lovmål han derfor kunne påkomme. Og mente at slig tilbud, som ikke er givet varsel for, at han ingen ed var ham skyldig; og dersom herredsfogden ville benægte ved sin ed og sjæls salighed det, Las Michelsens ord ikke så har været samme dag, da ville han derfor forpligtige sig fra sin hals. Og herredsfogden dog ligevel har sluttet sin dom efter samme tilbud. Menende herredsfogden ikke videre burde i sin dom at indføre, end som skriftligt udi rette lægges. Og at slig løse ord, som skulle være faldet for tingsdom, som ikke med tingsvidne bekræftes, burde ikke at komme ham på sin pung, gods eller mandheld til nogen forhindring. Deslige udi samme dom at have dømt ham til at give skyld af samme tvende agre udi nogle åringer, efter et vidne forne Las Michelsen forhvervet har, at samme tvende agre skulle have været brugt til den gård han nu ibor. Hvilket vidnesbyrd og med andre adskillige vidner bekræftes forne agre at have været brugt til forne gård Las Michelsen ibor mere end 30 år siden, der hans fader boede i samme gård. Hvilket vidne Niels Nielsen og sin broder afgangne Christen Nielsen, ikke kunne benægte. Mente han ikke burde, at give anden skyld deraf som sin rette gårds landgilde. Men dersom nogen på bemeldte lensmands vegne eller nogen de folk som er boende i den gård i Obling, som de ville samme agre tilvinde, vilde gøre deres ed, at Las Michelsen ejer nogen skyld med rette, da ville han være "offerbødige" det at udgive. Menende herredsfogden udi alle forne punkter uret at have gjort, og burde derfor at stande til rette, og samme dom magtesløs at være. Dernæst havde og da hidstævnet forbemeldte hr. Ulrich Sandberg og forne Niels Nielsen for nogle uendelige Landstingsdomme de lader dem af berømme, kort forleden her til Landstinget at være forhvervet, over nogle formere Landstingsdomme, som Las Michelsen skulle have ladet forhverve over tvende herredstingsdomme, som skulde være magtesløs dømt. Den ene anlangende noget afgrøde at føre på tvende agre, og der tilbødet 3 mark. Den anden om nogen kost og tæring han skulle være tildømt at give bemeldte hr. Ulrich Sandberg. Dernæst skulle samme uendelige domme formelde på en herredstingsdom forne Las Michelsen skulde have forhvervet til Nørre herredsting over forne Niels Nielsen, hvor udi han skulle være tildømt at forskaffe Las Michelsen sin sag så fuldkommen med fylling på ejermænd, som han dem havde den 23.maj sidst forleden, og derover at stande til rette som har med været og retten forkrænket, at han ikke for samme uendelig Landstingsdomme skal være stævnet og kaldt; og efterdi samme uendelige domme ikke lyder endelig, mener han de burde magtesløs at være, og forne Las Michelsens formere landstingsdomme og herredstingsdomme ved magt at blive. I lige måde havde og da hidkaldt forbemeldte hr. Ulrich Sandberg, som samme domme har ladet forhverve, med forne domme. Dernæst forne Niels Nielsen med samme uendelige Landstingsdomme; så og Jørgen Jensen ridefoged til Lundenæs, om han har noget dertil at svare. Da, for nogen lejlighed, er samme sag opsat til i dag. Og nu havde ærlig og fornuftig Christen Olufsen, slotsskriver til Lundenæs, på sin husbond bemeldte hr. Ulrich Sandbergs vegne der imod hidstævnet Niels Jørgensen i Sdr. Bork for et vidne han den 10.august næst forleden år til Vester herredsting vidnet har, at han alene skulle eje og tilhøre den gård i Sdr. Bork som kgl. mjsts. tjener Niels Nielsen, efter afgangne Michel Jensens fuldmagt, havde gjort
vedkendelse på. Mener samme vidne usandfærdig at være, af den årsag med Niels Jørgensens eget købebrev skulle bevises, at han den samme halve gård tilforn havde solgt og afhændt til forne Niels Nielsen, og ikke forne Niels Nielsen for samme vidne skulle have fanget noget varsel; menende der fordi den burde magtesløs at være. Samledes hidkaldt forne Las Michelsen for et vidne han den 24. maj næst forleden år i Lydumgårds borgestue forhvervet efter afgangne Michel Bonums mund, at han der skulle have svaret og bekendt, da han af forne Las Michelsen er blevet tilspurgt, at hans moders arvepart efter hendes fader Las Michelsen af Obling var i den bondegård i Bonum by. Hvilke vidne skulle være imod den fuldmagt, som Michel Jensen til forne Niels Nielsen givet har, og han til tinge havde været bestandig, som noksom med tingsvidne skulle være at bevise, og ikke Niels Nielsen samme sit hjemmegjorte brev og vidne burde magtesløs at være. Dernæst hidkaldt Willads Jørgensen i Bonum, Søren Jørgensen i Hindsig, Maren Pers i Bonum, Hans Poulsen i Thuorlund, Las Olufsen i Malle, Jep Christensen ibid. og Hans Bertelsen ibid. for et vidne de til Øster herredsting den 1.juli næst forleden vidnet har, at en kvinde ved navn Zidsel Lauridsdatter, som for 30 år siden og mere skal være død, som var salig afgangne Las Michelsens datter af Obling, skulle have sagt for dem, at hun skulle have solgt de 3 parter af en bondegård i Bonum, under Kronen, formedelst armod, og ikke deres vidne skulle stemme overens, ikke heller på nogen visse dag eller år at være vidnet hun sligt skulle have sagt, tilmed efter en død menneskes mund. Og ikke med skøder eller noget købebrev skulle bevises hendes bondegods at være afhændt. Ikke heller deres vidne skulle formelde eller hedenstilles på den arvepart, som hun kunne arve i den gård i Sdr. Bork Niels Jørgensen ibor, som Niels Nielsen efter fuldmagt har gjort vedkendelse på. Formener samme vidne burde magtesløs at være. Endnu hidkaldt forne Las Michelsen for en dom han til Nørre herredsting år 1622 den 7. november af kongl. majsts. tjener Niels Nielsen i Obling forhvervet, anlangende at fly forne Las Michelsen hans sag igen med ejermænd, så fersk som han havde den, der herredsfogden selv dømte ham fra ejermænd, uanset hans tjener noksom skulle have i rette lagt kongl. majsts. brev formeldende, salig afgangne Las Michelsen af Obling, som var Michel Jensens oldefader (bedstefar) skulle have igenkøbt af fald den gård Niels Jørgensen nu ibor, såvel som og med arvingers skøder, pantebreve, tingsvidner skulle være at bevise forne Las Michelsens bøndergods ikke nu til endelig ende skulle være skiftet og loddet imellem hans arvinger, og ikke han sine breve skulle have "mot. fangtt" i dommen indført. Og forne dom fordi burde magtesløs at være. Dernæst havde hidstævnet afgangne Michel Jensens arvinger som er Chresten Michelsen i Lyne, Las Michelsen i Uldbæk og Kiersten Michelsdatter i Lyne, om de har noget dertil at svare. Så og forne Las Michelsen med samme vidner og domme som dem forhvervet har. Så mødte forne Las Lauridsen i Vestergaard, og formente sig ingen uret at have gjort eller med sin dom at have forurettet, medens at forne Las Michelsen og Niels Nielsen på begge sider efter at de om samme agre er kommet udi trætte, adskillige sager er imellem faldet, og derover mange vidnet og domme dem er imellem gangen, som dog ikke ret hovedsagen om samme agre anlangende, som de på begge sider vel kunne forbigå, og hovedsagen med hverandre "ordele" som det sig bør. Da, formedelst vor underhandling, blev forne Las Michelsen og Niels Nielsen nu her for retten, udi ærlig og velb. mand Hendrich Lange til Oldager, så og forne Christen Olufsens nærværelse, venlig og vel forligt og fordragen, så de på begge sider afstod al hvis "Bii Sager" dem på enten sider udi samme trætte om forne tvende agre er indeholdende, såvel som og den vedkendelse Michel Bonums sag anlangende, så alle hvis vidner, breve og domme. på begge sider udi forne bisager forhvervet eller udgivet er, skal være kasserede, død og magtesløs, og ingen til hindring eller skade at komme i nogen måde. Hvad belangende er om forne agre de omtvister, der om at gåes ved lovlig proces til deres værneting, hvis ret er som det sig bør.

Strid om arv: 2 Aug. 1637

VIBORG LANDSTINGS DOMBØGER
"Strid om arv", Dombog B24-568, 1637, s. 227a ff.

Var skikket Thomis Pedersen i Sdr. Bork, Maren Nielsdatter og anden Maren Nielsdatter
ibid. deres vise bud Anders Hansen ibid. på den ene, og havde hid i rette stævnet Las Lauridsen i Vestergaard, herredsfoged i Nørre herred, for en dom han til Nørre herredsting den 9.marts sidst forleden dømt og afsagt har imellem Niels Nielsen i Obling, hans moder og søskende på den ene, og Thomis Pedersen på den anden side, og derved dømt den bondegård Thomis Pedersen iboer under samfrænder, uanset af herredsfogden forskrevne Thomis Pedersen med hans afgangne hustru og hendes børn har brugt forskrevne bondegård langt over recessens hævd. Hvorfor Thomis Pedersen og hans medarvinger formener, at den ringe bondegård han udi bor, ikke bør eller kan regnes uden aleneste for en søsterlod hans formands moder salig Anne Lasdatter havde arvet efter hendes salig fader Las Michelsen af Obling, og sig tilkøbt af hendes salig broder Jørgen Lassen. Og formener, at dersom Niels Nielsen, hans moder og deres medarvinger vil kræve samfrender over forskrevne ringe gård, at de da bør at kræve samfrender over al Las Michelsens bondegods, som er først en bondegård i Obling Bertel Lassen da iboede, som er bedre end sådan fire gårde, som den Thomis Pedersen ibor. Nok en bondegård i Obling Niels Lassen da iboede, er også dobbelt så god som den Thomis Pedersen ibor. Nok en halv bondegård i Obling Terben Jensen da iboede. En bondegård i Sdr. Bork Jørgen Lassen da iboede. Nok en bondegård i Øster herred i Bonum Knud Jørgensen da iboede. Og at Niels Nielsen og sine medarvinger bør at bevise med skiftebreve og lodsedler hvor enhver salig Las Michelsens børn deres lod faldt i forskrevne bondegård.
Dernæst har herredsfgden ikke anset i sin dom, at Thomis Pedersens medarvinger i forskrevne bondegård, som er Maren Nielsdatter og anden Maren Nielsdatter med flere, som var salig Niels Sørensen, som tilforn ejede forskrevne bondegård, hans børn og rette arvinger, som ikke skal findes at være stævnet eller kaldet for samme dom, og dog har dømt deres rette arvegods under samsfrænder, uanset loven formelder når arv ganger af søskendes dele, siden kommer det ikke frænder til, første bogs 16. og 18.capitel. Menende herredsfogden der udi uret at have gjort, og samme hans dom bør magtesløs at
være. Dernæst hidstævnet Las Lauridsen, som samme dom dømt har, så og Niels Nielsen og hans moder Maren Nielskone, Christen Nielsen, Maren Nielsdatter, Kirsten Nielsdatter og Anne Nielsdatter med deres rette lavværger med forskrevne dom og hvis skøder og skiftebreve, lodsedler med mere de i den sag vil nyde og undgælde. Så mødte Niels Nielsen og fremlagde samme dom af Nørre herredsting den 9.marts sidst forleden udganget, som indeholder forskrevne Niels Nielsen på sin egen, sin moders og søskendes vegne at have did stævnet Thomis Pedersen i Sdr.Bork for han ikke ville "tage
opneffne och holde samfrender" med ham, hans moder og søskende den gård i Sdr. ork,
Thomis Pedersen ibor, anlangende. Uanset Niels Nielsen sig og sine medarvinger den største part i samme gård efter adkomst berettiges. Da har fogden så om sagt, at efterdi der bevises med skøde og kontrakt at Niels Lassen havde boet i forskrevne gård, og Niels Nielsen på sin moders og søskendes vegne nu tvister med Thomis Pedersen om hvem den største lodsejer skulle være i samme gård. Da, efter slig lejlighed, vidste fogden ikke andet derom at imellem kende, imedens forskrevne breve stod ved magt, som den dom videre bemelder, og formente Niels Nielsen samme dom ret at være.
Så og efterdi ikke befindes forskrevne Maren Nielsdøtre for samme dom at være stævnet og kaldet, endog de udi samme gods skal være interesseret. Da finde vi, efter sådan lejlighed, samme dom magtesløs at være.

Las blev gift med Dorthea Bertelsdatter, datter af Bertel Lassen og Ukendt. (Dorthea Bertelsdatter blev født cirka 1494 i Obling, Sdr. Bork, Ringkøbing og døde cirka 1540 i Obling, Sdr. Bork, Ringkøbing.)