Gårdejer Jeppe Bertelsen

   FamilySearch #: KDBC-X9N.

  Notater:

Efter Jeppe Bertelsens død afstod enken Marie Jørgensdatter 1816 Uddegård til sønnen Jørgen Jepsen og gik selv på aftægt sammen med sin nye fæstemand, Christen Moivig Sørensen.

  Begravelsesnotater:

1814 d. 17 apr. Blev gårdmand Jeppe Bertelsen af Uddegård begraven gammel 70 år.

  Om Jeppe

1. Han boede i 1787 i Lærkeholt, Ansager, Ribe. ⁴ Enkemand. Husbonde. Gaardbeboer. Denne begivenhed blev delt med Appelone Jeppesdatter (Beboer) og Bodil Jeppesdatter (Beboer)

2. Ejendommen Uddegaard i Ansager, Ribe den 27 Jun. 1789. ⁵ Jeppe Bertelsen køber Uddegaard fra Hans Pedersen. Samtidig (12 jun 1791) oprettes en obligation på 464 rd, som Jeppe Bertelsen låner af sin bror Jens Bertelsen.

3. Han boede i 1801 i Uddegaard, Ansager, Ribe. ⁶ Gaardbeboer. Denne begivenhed blev delt med Gaardmand og Høllesmed Bertel Jepsen (Beboer), Karen Jepsdatter (Beboer), Karen Marie Jepsdatter (Beboer), Maren Jepsdatter (Beboer), Marie Jørgensdatter (Beboer), og Sognefoged Jørgen (Uhd) Jepsen (Beboer)

4. Der blev foretaget skifte efter ham den 26 Maj 1814 i Uddegaard, Ansager, Ribe. ⁷ Afdøde havde været gift 2 gange først med Maren Olesdatter, med hvem han havde avlet Bodild Jepsdatter nu gift med Niels Thomsen i Kroggaard. I ægtekab med nuværende enke havde han børnene Karen Marie Jepsdatter (24 år) tjenende i Mølbye, Jørgen Jepsen (22 år), Bertel Jepsen (20 år), Karen Jepsdatter (17 år), Maren Jepsdatter (14 år), Thomas Jepsen (10 år), Kirsten Jepsdatter (6 år). Der bliver til deling mellem arvingerne 909 Rd 5 Mk 13 Sch. Uddegaards hartkorn anføres til 5 Tdr, 6 Skp, 2 Fdk, 2 Alb. Der skrives også at gårdens bygninger behøver betydelig reparation. Gården vurderes til 1760 Rd, herfra skal trækkes 1125 Rd til reparationer m.m. Denne begivenhed blev delt med Bodil Jeppesdatter (Nævnt), Fæstegaardmand Thomas Jepsen (Nævnt), Gaardmand og Høllesmed Bertel Jepsen (Nævnt), Karen Jepsdatter (Nævnt), Karen Marie Jepsdatter (Nævnt), Kiersten Jepsdatter (Nævnt), Maren Jepsdatter (Nævnt), Marie Jørgensdatter (Nævnt), og Sognefoged Jørgen (Uhd) Jepsen (Nævnt)

Jeppe Bertelsens skøde på Uddegård

Jeppe Bertelsens skøde på Uddegård lyder i uddrag som følger:

Kjender jeg underskrevne at have solgt, ligesom jer herved sælger og skøder og afhænder til velagte Jeppe Bertelsen af Lærkeholt, min paaboende Ejendoms Gaard Udde kaldet, staaende for Hartkorn 5 Tønder med al den nu paa samme værende Bygning Og al anden Ejendom og Herlighed, Ret Og Rettighed være sig Agger, Eng, Mose og Kær, Hede og Fædrift, Forte og Fællig og Fiskeri medvidere, ligesom det mig efter Skøde af 1. Maj 1785, som er tinglæst d. 21. September 1785, tilhørt haver. Saa at denne Gaard med berørte al dens Bygning, Ejendom, Herlighed, da bemeldte Jeppe Bertelsen nu har betalt mig den akorderede Købesum 592 Rigsdaler, skal være ham og Arvinger overdraget til fuld Brug og Nydelse uden nogen videre Tiltale eller Fordring af mig eller Arvinger. Altid være og blive ham eller Arvinger fast Hjemmel efter Loven, ligesom han da ogsaa forbindes at holde sig Aftægts Contracten for Christen Christensen Nygaard og Hustru af 25. Juni 1778 i alle Punkter efterrettelig. Dette til Bekræftelse under min Haand og Segl, og har jeg ombedet Sognepræsten Hr Fabritius og Povl Jørgensen med mig til Vitterlighed at underskrive, ligesom Skødet uden Varsel maa tinglyses.

Udde Gaard, d. 27. Juni 1789.

Hans Pedersen.

Jeppe Bertelsen udstedte 1791 en panteobligation til sin broder Jens Bertelsen for et lån på 464 rdl.. og giver ham pant i Uddegård.

Uddegaard

Fra Ansager Sogns Historie
af Jeppe Hejbøl
Skovlund Sognearkiv 6823 Ansager

Matr. Nr. 2 : Uddegaard.
Selv om denne Gaard aldrig har været optaget som Hovedgaard, saa har den dog fra ældgammel Tid været en fri Odelsgaard og Selvejergaard. Under Svenskekrigen 1658 - 59 ejedes Gaarden af Kristen Tonnesen eller maaske af hans Fader. Under disse Krige blev Gaarden flere Gange udplyndret. Engang kom en Flok Fjender anstigende ; i Hast fik Beboerne da en Del Gangklæder og Sengetøj skjult i den store Bagerovn : men det blev opdaget, og Svenskerne bortførte, hvad de kunde faa fat paa. Dynevaar fyldte de med Korn, og ellers tog de Fjerdyner, Klæder og forskellige Redskaber. En af Soldaterne rønes dog over at se en Pige græde over sit frarøvede Tøj ; han gav hende da en Trøje tilbage, men sagde: „Pas paa, at de andre ikke faar den at se; thi saa gaar det galt." Paa Engen var en stor Stud paa Græs. Den vilde de ogsaa gerne have med. En fed Steg var jo ikke at foragte. De fik dog en Del Besvær hermed; thi Studen rev sig løs og løb fra dem tværs igennem Aaen, saa det gav dem en ekstra Svømmetur at indfange den. Der fortælles desuden, at Odelsbonden havde faaet overdraget en Del Kostbarheder til Opbevaring af en Adelsmand. Denne maa vel have troet dem sikrere der end paa Herregaarden. Skatten var da ogsaa forbleven urørt og kunde ved Krigens Slutning tilbagegives Ejermanden i uskadt Stand. Som Belønning gav Adelsmanden ham en Pung fyldt med Dukater, og ved Hjælp af dem overvandt Bonden Følgerne af Plyndringerne. Saavel Pigens Trøje som Pungen opbevaredes gennem flere Slægtled paa Gaarden.

Kristen Tonnesens Søn Tonnes blev gift med en adelig Dame, en Datter af Kristen Nordby til Lunderupgaard ved Navn Anna Nordby. Kristen Nordby var en Søn af Bendix Nordby, Ejer af Urup, Donslund og Lunderupgaard samt Kirkerne i Grindsted, Vorbasse og Ansager. Lunderup og sandsynligvis ogsaa Ansager Kirke havde han faaet i Medgift med sin tidligt afdøde Hustru. Det var derfor ikke saa mærkeligt, at han lod Sønnen Kristen Nordby overtage Lunderupgaard og Ansager Kirke. Efter Kristen Nordbys Død solgte hans Enke 1679 baade Lunderupgaard og Ansager Kirke, men beholdt dog en Eng, der havde tilhørt Kirken, ligesom hun ogsaa havde Andel i Donslund som Arv efter sin Mands Broder, Peder Nordby. Enken Helene Mosmann tog da sammen med sin Datter Ophold i Varde.

Saa hændte det sig, at Tonnes fra Uddegaard var kørende til Donslund Mølle for sin Fader. Faa Dage efter skulde han til Varde, og Fæsteren af Donslund Mølle sendte da Kristen Nordbys Enkes Andel i Fæsteafgiften med Tonnes ud til hende i Varde. Siden rejste andre af Slægten Sag imod hende for at fratage hende Retten til Andel i Donslund og fæsteafgiften deraf. Da kom Tonnes hende til Hjælp, idet han kunde bevidne, at hun tidligere havde oppebaaret denne Fæsteafgift. Dette bevirkede, at Tonnes ofte kom i deres Hjem, og det endte med, at han hjemførte den vistnok allerede da noget alderstegne Dame som Hustru paa Uddegaard. Hun vænnede sig vist godt til Forholdene, og hun færdedes paa lige Fod med den almindelige Almuebefolkning. De fik kun ét Barn, en Pige ved Navn Maren Tonnes datter. Anna døde 1740, 72 Aar gammel, og Tonnes døde 1751, 82 Aar gammel. Maren Tonnesdatter blev gift med Handelsmand Niels Bundsgaard, de overtog Gaarden. De havde tre Børn, to Sønner: Thomas Kristian og Niels samt Datteren Sidsel Kirstine.

Sønnerne viste Lyst til at fortsætte Faderens Bestilling som Handelsmænd. Faderen gav dem da hver 1000 Rigsdaler som Startkapital, medens Datteren, der var blevet gift med Hans Mogensen, fik tilskødet Fødegaarden. Niels Bundsgaard døde 1750, Aaret før gamle Tonnes, og Maren 9 Aar efter i Aaret 1759. Hun blev fundet død paa en Toft i Aalling. Der ymtedes noget om Mord, men det blev aldrig opklaret.

Hans Mogensen slog sig ogsaa paa Handelen, navnlig med Stude; men derved forsømte han Gaardens Drift, og Velstanden aftog i betænkelig Grad ; maaske forfaldt han ogsaa til Drik. Han døde 1777, og en halv Snes Aar efter solgte Enken Gaarden for 1400 Rdl. samt en stor Aftægt. Der var en stor Børneflok ; men hendes Fader, eller maaske hendes Bedstefader, havde for Livstid sikret hende den tidligere omtalte Andel i Landgildet fra Donslund Mølle samt Høafgrøden af den Eng, der havde tilhørt Ansager Kirke. Paa den Maade sparede hun sammen, saa hun kunde give hvert af sine Børn en Medgift paa 200 Rigsdaler,

Hun døde 1795 hos en Datter i Sdr. Omme. Dermed ophørte denne Slægts Tilknytning til Uddegaard. Den fortsattes dog paa Søknudgaard og Holtgaard.Jeppe Bertelsen, der overtog Gaarden efter Hans Mogensens Enke, var en ældre Broder til Jens B., Mølbygaard, altsaa en Søn af Bertel Thomsen og Hustru Bodil Jeppesdatter af Uhregaard. Han havde tidligere boet i Lærkeholt og været gift med Maren Olufsdatter, en Datter af Oluf Jepsen, og havde sandsynligvis overtaget hendes Fødegaard. Han var nu Enkemand, men giftede sig igen 1787 med Marie Jørgensen af Mølbygaard.

Denne Jeppe Berthelsen blev Stamfader til den nuværende Uhdslægt. Han havde tre Sønner og tre Døtre. Thomas og Bertel blev begge gift ind i Gaarde i Kvie By. Thomas blev gift med Ane Kjerstine Sørensdatter, Qg de havde to Døtre. Den ene blev gift med senere Sognefoged Frands Kristensen, den anden med Niels Laugesen paa Nabogaarden. Bertel blev Fader til Jeppe Bertelsen og Bedstefader til Bertel Jepsen. Den ene Datter blev gift paa Holstedegnen, den anden i Sdr. Omme, men hun døde som ganske ung Kone og efterlod sig en lille Dreng, der blev opdraget paa Mølbygaard hos sin Moster, den tredje af
Døtrene fra Uddegaard.

Jørgen overtog Gaarden. Han blev gift med Bodil Jensen fra Mølbygaard. Han var Sognefoged og en Tid Formand for Sogneforstanderskabet efter Pastor Ramsing. Som Sognefoged fritog han en Fætter fra Paabøl, Eske Kristensen for at blive Soldat. Det var jo før 1848. Det kunde dengang lade sig gøre for Sognefogederne at fritage ikke alene deres egne Sønner, men ogsaa andre Slægtninge, naar disse var ansatte som Hjælpere hos Sognefogeden.

Af Børn var der tre Sønner: Jeppe, Jens og Kristen samt tre Døtre. En Datter blev gift med Niels Kr. Nielsen i Lund, en med Thue Larsen i Lærkeholt og en med Kr. Laugesen i Egknud, en Broder til Niels Laugesen i Kvie. Jens blev gift med Jes Borgs Datter i Lund og overtog dennes Gaard. Kristen fik en Ejendom ud fra Fødegaarden mod Vest, hvor nu Thomas Krongaard bor. Jeppe overtog Fødegaarden og blev gift med Ane Marie, en Søster til førnævnte Niels Kr. Nielsen i Lund. Jeppe var ogsaa Sognefoged og Medlem af Sogneraadet. I hans Tid blev meget af Heden opdyrket, ligesom Engene blev anlagt for Overrisling, ogsaa den store Feldvig Eng. Af Børn i Ægteskabet var Jørgen, Niels og Kristen samt Bodil, Thea og Stinne. Jørgen fik først Ulknud, en nyopdyrket Hedegaard, udstykket fra Fødegaarden, og giftede sig med Sine Jensen, en Datter af John Jensen, Rotviggaard. Niels overtog Fødegaarden og blev gift med Ellen, en Søster til Rasmus Rasmussen, Skovlund. Siden byttede han og Jørgen Gaarde, saa at Jørgen flyttede hjem til Uddegaard, medens Niels overtog Ulknudgaard. En anden Gaard, Søknud ved Kvie Sø, havde Niels dog forinden solgt fra Uddegaard, samt en Del Eng og Hede til Søren Sørensen, Engdalgaard. Niels blev senere Tømmerhandler i Tistrup. Kristen blev gift med en Datter af Plauborg, Tistrup gamle Kro, og overtog senere denne. Bodil blev gift med Laurids Kristensen, en Søn af Kr. Laugesen, Aalling, der var Lærer ved Straffeanstalten Vridsløselille. Thea blev gift med Hans Uhre, Uhregaard, og Stinne med Rasmus Rasmussen, Skovlund.

Jørgen Uhd døde i en forholdsvis ung Alder. Den ældste Søn John overtog Fødegaarden, som han endnu bebor. Han er gift med en Datter af Jens Gejl, „Ny Krongaard" . Jeppe er ligeledes gift med en Datter af Jens Gejl og bor paa „Ny Krongaard" . Magnus er gift med en Datter af Lærer Haahr, Tistrup, og bor i Tistrup. En Datter Marie er gift med Ole Nielsen og bor paa en ny Gaard, der ogsaa er udstykket fra Uddegaard. Anne er gift med Kr. L. Thomsen, Kærbæk. Jørgen Uhds Enke, Sine, lever endnu.

Skønt Uddegaard saaledes er blevet delt i mindst fem Gaarde, og den ene af disse, Ulknudgaard, igen i to Gaarde, er Uddegaard maaske endnu lige saa ydende en Gaard, som da det hele var samlet i een Gaard.

Jeppe blev gift med Maren Olufsdatter, datter af Ole Jepsen og Apolone Poulsen, den 24 Sep. 1775 i Ansager Kirke, Ribe.¹ (Maren Olufsdatter blev født den 30 Jul. 1752 i Lærkeholt, Ansager, Ribe, dåb den 30 Jul. 1752 i Ansager Kirke, Ribe,^{8 9} døde i 1786 i Ansager, Ribe og blev begravet den 14 Apr. 1786 i Ansager Kirkegaard, Ribe ¹⁰.)

  Parnotater:

Han blev trolovet d. 4. juli.

Jeppe blev derefter gift med Marie Jørgensdatter, datter af Jørgen Michelsen og Karen Iversdatter, den 8 Nov. 1787 i Ansager Kirke, Ribe.² (Marie Jørgensdatter blev født i 1769 i Mølbygaard, Ansager, Ribe, dåb den 30 Apr. 1769 i Ansager Kirke, Ribe,¹¹ døde den 14 Nov. 1850 i Uddegaard, Ansager, Ribe ¹² og blev begravet den 21 Nov. 1850 i Ansager Kirkegaard, Ribe.)