Præst Søren Grummesen

  Notater:

Wiberg Vorbasse og til 9/10 1810 Grene, fra den Tid Heinsvig:
(1593**). Søren Grummesen Gjørding, vistnok af S. Gjørding-V.; ~ ca. 93 F. D. Marine Nielsdtr.; [relegatus (afsat) 1594; 11/8 93 udkom kglt. Brev, at Præsten havde klaget, at en Person, som han til sin Capellan, sig til Hjelp og Bistand i sin Alderdom, har kaldet, skal sig meget uskikkelig og utilbørlig forholde og handle med ham, saa han forkommer og modvilligen fordøier, hvis Gods og Næring han har, og han dertil for adskillig hans utilbørlige Levned og Handel er Vold oversvoren, hvorfor han begærede, at maatte blive kvit for samme Person o.s.v.].

Fra Borberg slægtens slægtstavle:
Søren Grummesen (Gjørding), Kapellan i Vorbasse, (* efter 1545, f ca. 1616). Var først i Norge, men kom tilbage til Danmark. Var en raa, voldsom og forsømmelig Person, som Faderen søgte at skille sig af med ved for Penge at skaffe ham Expektance paa et Præstekald. Han var nemlig paa Grund af Lejermaal ved Domkapitelsdom anset uværdig til at være Præst, men dog benaadet til at søge Præstekald. Det lykkedes da ogsaa Faderen at formaa Præsten Niels Pedersen Refsing (hoved) i Vorbasse til ca. 1592 at tage ham til „Medtjener" samtidig med, at han ægtede dennes Datter. Livet i Vorbasse Præstegaard blev snart en Forargelse for Sognet. Hr. Niels' eget Rygte var i Forvejen daarligt. Han var offentligt paa Tinge sigtet for at være Horkarl og at forsømme Kirketjenesten. 2/12 1572 var deri den Anledning rejst Klage mod ham, som han dog red af. Allerede 1593 rejste Svigerfaderen Klage mod Hr. Søren over, „at han forholdt sig meget uskikkelig og var utilbørligt Levned og Handel Vold oversvoren". Han ønskede derfor at blive ham kvit og faa en anden Kapellan. Kongen paalagde da Lensmanden at undersøge Sagen. 1594 indstævnedes de 2 Præster paa Grund af den megen Trætte, de havde med hinanden. Dommen afsagdes 4/4 s. A. Den lød paa, at Hr. Søren „haver forbrudt sit Kald, efterdi han ikke haver holdet sin Kontrakt og udi saa lang Tid foragtet alle gode Paamindelser og imod Lensmandens og Bispens Forbud prædiket, en lovforvunden Mand for Bordag (Slagsmaal), Gæld, Gaardfred og Husfred, som fornævnte begge Kapiteldomme formelde m. v. Disligeste, at han haver ladet Præstegaardens Bygninger slemmeligen forfalde og sin Part af Avlen aldeles fordærves og ført et uskikkeligt Levned, siden han kom som præsteviet hjem af Norge og belaa et Kvindfolk, som han avlede Barn med, saavel som siden, at han er benaadet at komme til dette Kald, haver levet med sin Hustru udi idelig Kiv, Slag, Drukkenskab og Slemmeri. Da efterdi saa Hr. Søren beklager sin store Armod o. s. v., skal den Person, som kommer i Kaldet efter ham, igen give ham 50 Daler".Da Hr. Niels havde taget „Pendinge" af Hr. Sørens Fader, „at han skulde tage hannem til sig og dermed mod Ordinansen solgt sit Kald", blev ogsaa han afsat fra sit Præstekald, dog at den nye Præst skulde tilstaa ham „for hans Armods og Alderdoms Skyld en livsvarig, billig Genant aarlig (Aarpenge)". Hr. Niels og hans Tyende skulde flytte fra Præstegaarden inden 1. Pinsedag.Om Sagens videre Forløb meddeler et Kongebrev af 5/5 1595 til den kendte Lensmand Caspar Markdaner paa Koldinghus, at Hr. Søren Grumsen, forhen Kapellan til Vorbasse og Grenne Sogne, har berettet, at han for nogen Tid siden paa Grund af sin Ulydighed er bleven fængslet af Hr. Caspar og har maattet forpligte sig til, under Livs og Halses Fortabelse, at rømme Herredet (Slaugs) og ikke mere føre Trætte paa sit Kald. Da hans Slægt og Venner imidlertid bor dér i Herredet, har han ansøgt om at maatte have sit Ophold hos dem. Det befaledes derfor Hr. Caspar at lade Hr. Søren bo hos hans Slægt og Venner dér i Herredet, saalænge han opfører sig vel; dog maa han aldeles ikke befatte sig med Kaldet, ej heller „uførme" eller føre Trætte paa den Person, der er blevet Præst efter ham. Hvem disse Slægtninge har været, vides ikke. Baade Hr. Søren og Hr. Niels havde imidlertid indanket Dommen for Herredagen (Rigsraadet). Hr. Sørens Hustru, Marine Nielsdatter mødte personligt for de høje Rigsraader; men Herredagen stadfæstede Dommen 26/7 1595. 26/9 1597 fik Lensmanden paa Visborg kgl. Befaling at betale Hr. Søren 12 Daler „efter Kongens Tilsagn". Han er da, som jævnlig uheldige Præster, blevet forvist til Gotland. Blev dog Hospi-talspræst i Visby og 1601 Præst paa Fårö nord for Gotland; død ca. 1616. Gift ca 1592 med fornævnte Marine Nielsdatter, Vorbassepræstens Datter, vist først død efter 1600.

Søren blev gift med Mariane Nielsdatter i 1593.