Fæstegårdmand Thomas Madsen

   FamilySearch #: GMNQ-VMH.

  Notater:

Han var fæstegårdmand i Hetofte, Tistrup Sogn, Og senere i Krogager.

  Dødsnotater:

Præsten skriver i kirkebogen at Thomas Madsen var 85 år gammel ved sin død.

  Om Thomas

1. Han ejede ejendom den 9 Dec. 1782 i Hetofte, Thistrup, Ribe. ³ Fæstekontrakt på gård (hartkorn 1 Td, landgilde 3 Rd, hoveri 8 gangdage) med Nørlund Gods. Der står i fæstekontrakten at han har tjent som landsoldat under det slesviske regiment infanteri 2 afdeling no 94, fra landmilitsen i sessionen i Varde 1782, indtil årsdagen 1783.

2. Han boede i 1787 i Hetoften, Tistrup, Ribe. ⁴ Boelsmand. Denne begivenhed blev delt med Kirstine Thomsdatter (Beboer), Mads Thomsen (Beboer), og Mette Christensdatter (Beboer)

3. Ejendommen iflg. jordebog for Nørholm Gods i Hetofte, Thistrup, Ribe i 1790. ⁵ Thomas Madsen fæstegaardmand i Hetofte.

4. Han boede i 1801 i Tistrup, Ribe. ⁶ Boelsmand. Denne begivenhed blev delt med Gårdejer Knud Thomsen (Beboer), Johanne Kierstine Thomsdatter (Beboer), Kirstine Thomsdatter (Beboer), Maren Thomsdatter (Beboer), Mette Christensdatter (Beboer), og Thomas Thomsen (Beboer)

5. Ejendommen Krogager i Ansager, Ribe den 16 Jun. 1813. ⁷ Fæstekontrakt på Krogager (hartkorn 3 Td, 7 Skp, 1 Fdk) med Nørlund Gods.

Thomas Madsen fæstebrev fra Gødsvang: 9 Dec. 1782, Nørholm, Ribe

Thomas Madsens fæstebrev på gården i Gødsvang er indført i fæsteprotokollen for Nørholm Gods og lyder som følger:

Revers Fæstebrev af 9. December 1782 for Tomas Madsen i Hetofte, der har tjent som Landsoldat under det Slesvigske Regiment Infanterie 2. Afdeling Nr. 94, Fra Landmilice-Sessionen i Varde 1782 indtil Aarsdagen 1785. Hartkorn 1 Td. ,Landgilde 3 Rdlr. ,Havene 8 Gangdage.

Andreas Charles Teilmann til Nørholm Og Lunderup Deres Kongelig Majestæts Etats Raad Giør vitterlig, at ieg til Tomas Madsen, barnefød i Giødsvang har stedd og fæstet ligesom ieg Og herved til ham stedder og fæster det Sted i Hetofte, som Hans Lauridsen sidst har havt i Fæste, men i Mindelighed afstaaet til fornævnte Thomas Madsen, anslaget for Hartkorn 1 Td, Siger een Tønde ; Thi skal fornævnte Thomas Madsen sin Livstid beholde forreskrevne Sted i Fæste paa Vilkaar, At hand deraf til behørig Tid og Sted svarer aarligen alle Kongelige Skatter og Paalæg, sædvanlige og usædvanlige, som nu ere eller herefter paabuden vorde, saave lsom og Landgilde 3 Rdlr. , siger tre Rix-daler, samt Hoveri = 8 Gangdage efter nedenstaaende nærmere Forklaring og Vilkor; herforuden efterlever den med Formanden indgaaede Accord, Er mig eller ordre efter Loven hørlg og lydig: Intet fra Stedet være sig Høe, Halm, Brændsel eller Ejendom, sælger, lejer eller lader bortkomne: Holder Stedet paa Drift, Bygning og Besætning i god Stand og same Forbedrer: Og Forresten i et og alt som en Fæstebonde holder Loven; Alt under Fæste Rettighedens Fortabelse og ald anden lovlig Straf desuden. Til Indfæstning er betalt 15 Rdlr. 2 Mk. De Vilkor, paa hvilke Fæsteren, Thomas Madsen, aarligen skal forrette ovenmeldte 8 Gangdage, ere disse:
1.
Ved en Gangdag forstaaes, at en forsvarlig Karl eller Pige ligesom Arbejdet udfordres og tilsagt bliver, møder til Hoveriet med det sædvanlige Redskab, som til Hovningsarbeidet bruges og behøves, og Fæsteren til sit eget Arbejde selv bruger og behøver.
2.
Foruden nogen Godtgørelse i ovennævnte 8 Gangdage skal Fæsteren, at om Ildebrand skulde paakomme Hovedgaarden Nørholm eller Lunderup eller en Bondegaard, møde, for, saavidt muligt at redde og bierge, samt Ilden at slukke, b) Til Skadens Istandsættelse forrette 4 Gangdage, om Ulykken skier paa Hovedgaarden, men kun 2 Gangdage, om den skier paa en Bondegaard, e) Klappe til Jagt, om forlanges 1 eller 2 Dage om Aaret, d) Efter Omgang med sine Bymænd skaffe Houbud til nærmeste By eller Gaard, naar Bud kommer og saa forlangt bliver.
3.
Hovbuddet skal møde ved Arbejdet fra 1. Oktober til paafølgende Februari Maaneds Udgang ved dag brækning samt fra 1. Marti til September Maaneds udgang Kl. 6 om Morgenen Og derfor blive efter Dagens Længde indtil Kl. 4 a 5 om Aftenen i de først benævnte 5 Maaneder, men i de øvrige 7 Maaneder indtil Kl. 7 om Aftenen. Om Middagen hviles 1 Time fra Kl. 12 til Kl. 1. Herfra Undtages, a) Et Houbud til at tærske skal møde i Laden lige saa tidlig som Ladekarlen og lige med Ham tage Del i arbejdet indtil aften, hvilket og har Sted naar, b) Houbuddet skal i arbejde med mine egne Tjenestekarle, da det tillige med disse møder paa Pladsen, og med dem tager Del i Arbejdet indtil Aften, c) Et Houbud til at tjene Tækkemænd eller andre Haanværksfolk skal om morgenen tidlig møde med dem paa Pladsen og der lige saa længe ud paa Aftenen, som disse vedblive Arbejdet. Ligeledes skal og d) Et Houbud til Høe, og Tiende eller andet Korn at fratage, eller som ved Agning i anden Maader behaves vedblive arbejdet lige saa længe ud paa Aftenen, som Vognen vedblive at age.
4.
Ved Houbuddets Møde skal Arbejdet blive anvist, og, naar gørligt Og muligt blive, saaledes som paa begge Sider for billigt kan eragtes, bestemt:
Naar dette skeer, ansees Dagen som aftjent, naar samme Dags bestemte Arbejde, og ikke før, Thi paakommer Uvejr, eller andre Tilfælde, der ikke staar i min Magt at afvende eller forebygge og hindrer, at det fulde Dagværk ikke den Dag kan blive tilendebragt, godtgøres ikke videre, end for saavidt forrettet er. Det manglende maa saasnart Hindringen er forbi, fulføres, forinden Dagen bliver godtgjort.
5.
Hoveri-Dagene maa tages og bruges, naar og til hvilket Arbejde behøves og tilsiges. Dog maa i een og den samme Uge ej forlanges mere end 5 Gang dage.
6.
I al Almindelighed skal Fæsteren, om Hoveri Arbejdet faa Aftens Varsel. Sker det ikke, eller formedels en eller anden Omstændighed ikke kan ske, er Houbuddet ikke bundet til nogen Bestemmelse. I saa Fald maa ej fordres videre end at det møder, saa snart Ordre kommer og ske kand og vedbliver Arbejdet, saa længe ud paa Aftenen forlanges.
7.
Hoveri-Aaret begynder fra Hvert Aars 1. April. Naar sarrme er udrundet, anses alle Hoveridagene som aftjente, og for følgende Aar ej maa skrives til Restance, med mindre Fæsteren har vaeret tilsagt, men efterladt at møde, eller Arbejdet at forrette.
8.
Fæsterne skal efter nærmere Tilsigelse møde her paa Gaarden 4 Gange om Aaret saasom først i April, Juli, October, Januar Maaneder, for i sin Qvitterings Bog qvartaliter at faa aftjente Hoveridage afskrevne.
9.
Dersom Fæsteren befindes modvillig eller forsømmelig til sit Hoveriarbejde at efterkomme, skal han ikke alene erstatte den Skade eller Tab, som mig derved forvoldes, men endog gjøres 2 Dages for hver 1 forsømt Dags Hoveri, eller om dette ikke heller efter Tilsigelse skeer, betale ud i Mulkt første Gang 2 Mark, anden Gang 4 Mark og det uden videre Lovmaal, under Execution eller Udpantning. Skeer det tredie Gang, tiltales han paa lovlig Maade og derfor lider ligesom i dette Fald i seneste Hoveri Forordning af' 22. August 1775 dens 13 Art Allernaadigst fastsat er.

At saaledes som forestaar er indgaaet, vedstaar under min Haand Og Segl.

Nørholm, d. 9. December 1782
A.C. Teilmann.

Forestaaende Fæste Kontrakt, hvoraf jeg i Dag har modtaget ligelydende Genpart, har jeg indgaaet, lavet og tilsagt, ligesom jeg og herved indgaar, laver og tilsiger ubrødelig at holde og efterkomme i alle optænkelige Maader under Fæsterettighedens Fortabelse og anden lovlig Erstatning og Straf desuden.

Tomas Madsen.

Hvornår Thomas Madsen kom til Krogager vides ikke, men det ses, at han her var fæster af en gård på 3 tdr. 7 skp. 1 fjdk., hvoraf han i årlig landgilde skulle svare 2 tdr. byg, 2 tdr. rug og 4 rdlr. penge. Fæstekontrakt 16 juni 1813.

Thomas Madsen, fæstebrev på Krogager.: 16 Jun. 1813, Nørholm gods, Ribe

Revers Fæstebrev af 16 Juni 1813 for Tomas Madsen i Krogager Hartkorn Gaardens eget 3 td 7 skp 1 Til. Skatter deruden af Rosengaards Øde 1Skp. I alt Hartkorn 4 Td 1 Fdk. Landgilde Rug 2 td Byg 2 td Penge 4 Rbd S: B.
Hoverie efter bestemmelsen i dette Fæstebrev.
Jeg Kammerinde Christine Marie Wormskiold Enke af Rosenørn Teilmann Stamherinde til Nørholm: giør vitterligt, at jeg til Tomas Madsen barnefød i Giødsvang i Tistrup Sogn, har stedt og fæstet, ligesom jeg og herved til ham stedder og fæster den Gaard Krogager i Andsager Sogn, som Niels Joensen forhen har havt
i Fæste, og som endnu staar for det samme Hartkorn, nemlig 3 Td 7 Skp 1 Fdk tilligemed det fra forrige Tider henlagte og endnu liggende Hartkorn af Rosengaards Øde 1 Skp tilsammen Hartkorn hvoraf Skattes 4 td 1 fdk; Thi skal fornævnte Tomas Madsen sin Livstid beholde foreskrevne Gaard i Fæste paa Vilkaar: At han deraf til behørig Tid og Sted svarer aarligen, alle Kongelige Skatter og Paalæg sædvanlige og usædvanlige, som nu ere eller herefter paabudne vorde: Saa?lsom og Landgilde, Rug 2 td Byg 2 td Penge 4 Rbd S: B: samt Hoverie 7 Spand og 14 Gangdage efter hernedenfor anførte nærmere Forklaring og Vilkaar; Herforuden Svarer Niels Joensen og Kone den dem under Dags Dato udlovede Aftægt: Er mig eller Ordre efter Loven hørig og lydig: Intet fra Gaarden være sig Hør, Halm, Brændsel eller Ejendom sælger, lejer, eller lader bortkomme: Holder Gaarden paa Drift; Bygning og Besætning i god Stand, og som forbedrer: Og forresten, i et og alt som en Fæstebonde retter sig efter Loven; alt under Gaardens og Fæstes Rettigheders Forbrydelse og al anden lovlig Erstatning og Straf desuden; Landgildskornet skal være rent, godt og forsvarligt og saaledes at det til Sæd kan bruges: Deraf leveres Rugget inden hvert Aars 15de Sept, Bygget inden hvert Aars 15 Oct. Gaarden er modtaget i saadan Stand, som indhæftede Syn og Taxation udviser. Til Indfæstning er betalt 75 rd D.C. De Vilkaar paa hvilke Fæsteren fornævnte Tomas Madsen aarligen skal forrette ovenmeldte 7?/40, siger syv Spand og fiertie Gang Dage ere Disse:/ ligesom i No 203 pag 233 og af 16de og 17de Art pag 332, hvorefter dette Fæstebrev er sluttet og Dateret saaledes/: Til Vitterlighed under min Haand og Segl Nørholm d 16 Juni 1913. paa Stamherindens min Moders Vegne P: G: Rosenørn.
Forestaaende Fæstebrev, hvoraf jeg har modtaget ligelydende Genpart, har jeg lovet og indgaaet, ligesom jeg og hermed lover og indgaaer ubrødelig at holde og efterkomme, under Gaardens og Fæsterettighedens Forbrydelse og al anden lovlig Erstatning og Straf desuden vedstaaer: Thomas Madsen. Til Vitterlighed underskriver Niels Joensen. Jens Christian Pedersen Fæstebrevet er paategnet saaledes: Læst i Øster Horn Herreders Ret d 23 Jun 1813, derefter indført i Justitsprotokollen paa fol. 563, testeres paa Dommerens og egne Vegne H Ølgaard

Gården Krogager i Ansager Sogn.

Krogager opstod som by opstod først i 1916, efter at jernbanen kom til sognet. Stationen fik da navn efter gården Krogager, som ligger på marken i krogen mellem Nørre og Sønder bæk. Det areal, som ligger mellem to sammenløbende vandløb, kaldes ofte en krog.

Krogager nævnes første gang i 1611. Før den tid har også denne gård vist ligget i landsbyen Stenderup. En jordebog fra Lundenæs giver oplysninger om et par ejendomme i Stenderup fra 1597.Det drejer sig om den gård, som senest 1611 blev flyttet ud på ageren i krogen mellem Nørre- og Sønder bæk og kaldet Krogager, samt om et halvbol. Gården svarede 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 skovsvin og 4 hestes gæsteri. Halvbolet svarede 1 mk. 5 skl. 1 alb. i penge. Denne landgilde blev sat en smule op i 1646, der var det sidste år disse ejendomme findes i jordebogen. Det ser ud til, at antallet af ejendomme har ligget nogenlunde fast i 1600 tallet, nemlig enestegaardene Mølgaard og Krogager, samt seks gårde og 1 bol i landsbyen (Stenderup).

1651 Tiendeyder: Kronens thiener til Lundenis, Niels Hansen Krogager, 1 gaard.
1688 Krogager, ejer Endrupholm, beboer Niels Hansen, Htk. 3-7-1-0.
1766 Krogager, ejer Nørholm, beboer John Nielsen.
1788 Krogager, ejer Nørholm, beboer Niels Johnsen.
1872 d. 4. jul. Skøde Fra Nørholm til Peder Hansens enke Birthe Christensdatter på Krogager. 14a. (Krogagergaard
1844 Krogager (matr 14), ejer Nørholm, beboer Christen Thomsen, Gl. Htk 3-7-1-0, Ny Htk. 3-2-2-1/2.

Beboere.
1597-1599 nævnes Christen Nielsen. 1607-1609 nævnes Jep Jepsen, 1611-1624 nævnes Bertel Nielsen. 1630 nævnes Christen Bertelsen. 1631-1646 nævnes Bertel Nielsen. 1651, 1664 og 1688 nævnes Niels Hansen. 1766-1787 Jørn Nielsen.
1788-11/3 (no 124- Nørholm) Niels Johnsen, forrige fæster hans fader Jørn Nielsen.
1813-6/16 (no 406 - Nørholm) Thomas Madsen, forrige fæster Niels Johnsen.
1817/09/11. Christen Thomsen barnefødt i Hetofte i Tistrup sogn. Forrige fæster hans fader Thomas Madsen i Krogager.
1845/08/25. Peder Hansen i Krogager. Ægter forrige fæster Christen Thomsens enke.
1844 d. 29. dec.
1845 d. 6. jan. Tiendeskøde til Peder Hansen.

Ejere.
1597-1643 Krongods til Lundenæs. Landgilde 1 ørte rug. 1 ørte byg. 1 skovsvin. 4 hester gesteri.
1646 Krongods til Lundenæs. 1 ørte rug. 1 ørte byg. 1 svin. 4 hestegesteri. 4 skl. spindpeng, 1 skrivership. i aar at yde halfft hidt. heelt.
1651 Krongods til Lundenæs.
1664 Udlagt til kaptain Christian Drieter. Er vist udlagt til kaptainen i 1646 efter Torstensonfejden
(1643-1645) selv om oversigten over tiendeydere 1651 viser noget andet. I Lundenæs jordebog forsvinder ejendommen 1646.
1688 Niels Nielsen på Endrupholm.
1749 Andreas Charles Teilmann til Nørholm.

Selvejere.
1869 d. 15. sep. Skøde til Peder Hansens enke Birthe Christensdatter på Krogager. 14a.
1871 d. 16. sep. Skøde til Mikkel Hansen af Starup på 14a.
1906 Skøde til sønnen Hans Peder Hansen og Sofie Rhod.
1942 ca. Johannes Evald Kristiansen og Martha.
1971 Bent Laursen og Rosa.
2003 Knud Husum Christensen og Ann.

Ejendommen.
1597-1643 Landgilde 1 ørte rug. 1 ørte byg. 1 skovsvin. 4 hester gesteri. Gårdnavnet set 1611.
1646 Landgilde 1 ørte rug. 1 ørte byg. 1 svin. 4 hestegesteri. 4 skl. spindpeng, 1 skrivership. i aar at yde halfft hidt. heelt.
1664 Landgilde 10 skp. rug, 12 skp. byg, 1 svin.
1664 Hartkorn 3-2-0-0.
1683 12,11 ha. fordelt på 28 agre. Græsning til 3 køer. 2 læs godt hø og 1 læs mosehø.
1688 Hartkorn 3-7-1-0.
1817 og 1845 Landgilde 2 tdr. rug. 2 tdr. byg. 7½ rdl. Sølvmynt.
1862 d. 16. jan. Skøde fra Nørholm til Hans Christian Laugesen på 14b Lille Krogager.
1869 d. 15. sep. Skøde fra Nørholm til Hans Christian Pedersen på 14c Sandager.

Thomas blev gift med Mette Christensdatter, datter af Fæstegårdmand Christen Knudsen og Mette Pedersdatter, den 29 Okt. 1782 i Tistrup Kirke, Ribe.¹ (Mette Christensdatter blev født den 4 Apr. 1763 i Krarup, Tistrup, Ribe, døde den 15 Maj 1840 i Krogager, Ansager, Ribe ⁸ og blev begravet den 24 Maj 1840 i Ansager Kirkegaard, Ribe.)