Bertel Andersen Kjærulf

  Notater:

Fra Kjærulfske studier:
Som anført Side 18 havde Anders Kjærulf i Fogedgaard og Marin Bertelsdatter en Søn Bertel Andersen Kjærulf, der Ifølge Dyrskjøts Optegnelser ejede Bjørum, Aslund og meget mere Gods i Kjær Herred, men selv om vi indskrænker Ejendomsbegrebet til kun at gælde Parter af Bondeskylden af disse Gaarde, maa vi dog for Aslunds Vedkommende nære nogen Betænkelighed ved Rigtigheden af det anførte, og det turde være sandsynligere, at Aslund, .: Øster Aslund i Ø. Hassing Sogn, har været blandt det Gods, som blev forbrudt i Klementsfejden eller Grevefejden, og som Slægten ikke senere formaaede at genindløse. 30. Maj 1552 blev Ø. Aslund, som da var delt i 3 Gaarde og brugtes af en Peder Thomsen og en Rasmus Jensen, nemlig mageskiftet fra Kronen til Aalborg Hospital, som allerede 1444 havde faaet Gaarden V. Aslund i Nabosognet V. Hassing foræret, og Klostrets Forstander Peder Jensen havde 1548 anmodet Kongen om at faa Ø. Aslund ved Mageskifte. I Præsteindberetning af 1553 siges den at bestaa af 5 Gaarde byggede i én samt af 3 Bol, og den brugtes 1562 af Rasmus Jensen i Forbindelse med en Mads Jensen.
Mageskiftet med Kronen synes dog ikke at være gaaet i Orden for Aalborg Hospital, og 10. Decbr. 1567 hører vi første Gang Gaarden nævnt i Forbindelse med Kjærulfnavnet, idet Bertel Kjærulf da fik Livsbrev paa den, efter at hans Fader Anders Kjærulf havde fæstet den til ham af Lænsmanden paa Aalborghus Otte Brahe. Gaarden vedblev ogsaa at høre til Kronen i de følgende Aar indtil 1579, da den sammen med meget mere Gods blev mageskiftet til Henrik Gyldenstjærne til Aagaard, og med hans Søn Predbjørn Gyldenstjærne til Vosborg kom den under Vraa, hvortil den laa, indtil den ca. Aar 1800 blev solgt til Selveje for 2600 Rdl. I Matriklen 1662 staar Gaarden anført for Hk. 12 Tdr. og en Skyld af 1 Td. Smør; der kunde til den saas 12 Tdr. Rug, 6 Tdr. Byg og 6 Tdr. Havre, og dens Høavl ansloges til 90 Læs; den var da Enestegaard, havde
ikke Markfællesskab med andre, og den var vel ved Magt. Ved Matrikuleringen af 1688 blev Ø. Aslund skyldsat for 13 Tdr. Hk., og efter Matriklen 1844 havde den ca. 16 Tdr., den har altsaa i Aarhundreder været blandt Egnens større Bøndergaarde. Forøvrigt har den siden Bertel Kjærulfs Dage været beboet af hans Efterkommere.
Efter denne lille Afstikker vender vi os atter til Bertel Kjærulf. Han var i Følge Dyrskjøt født 1528 og skal være død 1558, men som vi ovenfor har set, maa sidstnævnte Aarstal være urigtigt, efter som han 1567 fik Livsbrev paa Aslund. Han er maaske dog nok død 1568, og i hvert Fald var han død før 30. Novbr. 1579, da hans Enke Gjertrud nævnes som den, der stod for Gaarden. Han var gift med Gjertrud Pedersdatter Munk af Haubro, der i Følge Dyrskjøt var Datter af Peder Munk og Mette Benderup. Det maa antages at have været den Peder Munk, der i Danmarks Adels Aarbog anføres som Stamfader til den nyere Slægts ældre Linie, og naar Dyrskjøt siger, at Mette Benderup var af Munk Elbæks Slægt, og Munk Elbæk, i Grarup henregnes til Slægten Vognsen, ligger Forklaringen vel i, at denne Slægt Vognsen førte samme Vaaben som Slægten Benderup (et af Sort og Sølv delt Skjold.) Om Gjertrud Munk siger Dyrskjøt endvidere, at hun var født 1530, og at hun 1548 blev gift med Bertel Kjærulf, efter hvis Død hun ægtede Niels Winter i Beltoft (Slet Herred), med hvem hun ogsaa havde Børn. Heri er der noget dunkelt, thi Niels Winter, som Dyrskjøt kalder af Nandrup, og som maaske nok paa Spindesiden nedstammede fra den adelige Slægt Winter fra Nandrup paa Mors, men som iøvrigt hørte til en anset Selvejerbondeæt fra Næsborg i Slet Herred (se ogsaa Holtetlinien), blev 3. Aug. 1578 gift i Haubro med Bodil Pedersdatter Munk, der endnu 1610, 1617 og 1624 boede i Selvejergaarden i Beltoft. Man kunde tænke sig, at Dyrskjøt havde taget fejl, men paa den anden Side vilde en saadan Fejltagelse være mærkelig, da Dyrskjøt havde sin Viden fra Bertel Kjærulf den yngre paa Aslund, f. 1582 og Dattersøn af Gjertrud Munk i hendes Ægteskab med Bertel Kjærulf den ældre, og Dyrskjøt havde tillige i sine Genealogier anført de Børn, som Gjertrud Munk havde med Niels Winter. Rimeligvis har Niels Winter da først været gift med Gjertrud Munk, som efter sit Ægteskab med ham er vedbleven at staa som Bruger af Ø. Aslund, som maaske en af hendes Paarørende har drevet, og efter hendes Død omkring 1578 har han ægtet Bodil Munk, eller ogsaa er her Tale om to Mænd i Beltoft af samme Navn - Niels Winter -, Fader og Søn, der var gift med to Søstre fra Haubro. Spørgsmaalet er dog kun af underordnet Interesse i Henseende til Kjærulfernes Historie, men det kan dog bemærkes, at som Børn af Niels Winter i Beltoft nævnes 1637 Peder Munk Winter og en Gjertrud Winter m. fl., men ingen Bertel Winter.
Bertel Kjærulf og Gjertrud Munk skal have haft 6 Børn; Dyrskjøt havde dem i sine forsvundne Stamtavler, og beklageligvis kender vi nu kun et, nemlig Datteren Anne, fra hvem Aslundlinien nedstammer. Medens man gennem Kjær Herreds Tingbøger og andre Arkivalia saa noget nær har kunnet rekonstruere Dyrskjøts Genealogier, er Bertel Kjærulfs Børn fuldstændig forsvundne paa Datteren Anne nær; men da hans Enke drog til Himmerland, ligger det jo nærmest at antage, at Børnene ogsaa er komne søndenfjords - paa Nibeegnen - og da vi netop her træffer en Del Kjærulfer, som ikke godt kan anbringes i andre Linier, er der største Sandsynlighed for, at det er Bertel Kjærulfs Descendenter. Men Beviset, som man skulde have gennem et Lovbud af jordegent Gods el. l., mangler som sagt; nogle Undersøgelser i de ældste Tingbøger fra Hornum, Slet og Aars Herreder har intet Udbytte givet, og Bertel Kjærulf's Descendenter synes ikke at have haft jordegent Gods i Vendsyssel.