Vogn Hansen Mørk

  Notater:

Fra Slægten Mørk fra Saltum:
1594 indledede hans Faders Børn af 1. Ægteskab Rettergang mod Hans Mørks Enke Johanne Vognsdatter samt mod Vogn Mørk og hans to Helsøstre og deres Mænd angaaende Delingen af Bondegodset og Løsøret efter Hans Mørk, og Lensmanden paa Aalborghus fik kongelig Ordre til at faa Striden ordnet. Ved Aar 1600 solgte nogle af Hans Mørks Arvinger af det ældste Kuld Børn deres Arveparter til Admiral Peder Munk til Hammelmose, Estvadgaard m. m., og af ham købte Vogn Mørk dem, hvad der ogsaa efter Vogn Mørks Død gav Anledning til langvarige Processer for Herredsting og Landsting.
Efter Moderens Død udstedte Vogn Mørk et saalydende Brev, dateret Vadum 28. Nov. 1605, til sine to Helsøstres Mænd:
"Jeg Vogn Hansen i Saltum kender og gør vitterligt for alle med dette mit aabne Brev, at jeg for trohjertig Bistand, som mig af mine kære Svogre Peder Selgensen i Vadumtorp og Lars Pedersen i Østerhalne udi min store Trætte. bevist er, saa og for Kost, Tæring og Umag, som de med mere derpaa anvendt haver, udi lige Maade efter min kære Morbroder, ærlig og velbyrdig Mand Jesper Vognsøn til Hæstrupgaard, hans venlige Begæring, haver undt, bevilget og efterladt, og nu med dette mit aabne Brev under, bevilger og efterlader forskrevne Peder Selgensen og Lars Pedersen, at de maa og skal enhver af dennem paa deres Hustruers Vegne arve udi Jordegods en fuld Broderlod efter min salig Moder Johanne Vognsdatter lige saa rig og saa godt, som jeg udi nogen Maade tilfalde kan, saa jeg ingen Rettighed kender mig udi de to Parter af forskrevne vores Bondeeje udi Sønder Saltum videre, end som jeg kunde have udi deres Minde, og deraf gøre og give dem aarlig deres Rettighed, som det sig bør. Udi lige Maade haver jeg bevilget dem alt1 hvis min salig Moder førte med sig til Kjær Herred, og derhos lover og tilsiger jeg dennem, at jeg nu med det allerførste vil komme til dennem og gøre en klar og endelig Ende for, hvis yderligere Løsøre dennem efter min salig Moder tilfalde kunde. Og dersom vi ikke selv forenes og fordrages kan, lover jeg det indstillet til forskrevne min kære Morbroder og andre vores fælles Venner, som os derom fordrage kan. Og naar vi om forskrevne Løs-øre kommer til endelig Ende, da paa begge Sider, at give og gøre hverandre tryg og nøjagtig Forvaring, som det sig bør, og holde hveranden for os og vore Arvinger alddeles skadesløs og uden al Argelist i alle Maader. Til Vidnesbyrd trykker jeg mit Signet her under og med egen Haand underskrevet. - -
Det bekender jeg Vogn Hansen, egen Haand".

Da Vogn Hansen saa døde i Forsommeren 1606, mødte hans Arvinger, Hel- og Halvsøskende i Saltumgaard for i Overværelse af velb. Styge Høg til Vang og velb. Jesper Vognsøn til Hæstrupgaard at holde Skifte efter ham. De kunde dog ikke komme til Endelighed med Skiftet, og der blev da oprettet følgende Dokument:
"Vi Lars 0usen i Mellerup paa mine og mine Fuldsøskendes Vegne, Peder Selgensen i Vadum Sogn og Lars Pedersen i Østerhalne, afgangne salig Vogn Hansens Arvinger, kendes og gør vitterligt for aHe med dette vort aabne Brev, at vi i Dag, som er 16. Juli, udi den hellige Trefoldigheds Navn haver været her udi Saltum forsamlede om Arv og Gæld efter vores afgangne salig Broder og Svoger Vogn Hansen, saa enhver kunde vide, hvad ham var arveligen tilfalden baade udi Arv at annamme og Gæld efter hannem at betale, og efterdi for adskillige Aarsager ikke nu straks kan kommes til Skifte, haver vi dog igennemset - - (Boets Breve og Løsøre> - - og samtykke i at opsætte Skiftet til 16. Oktbr. Og efterdi der udi samme Arveskifte kan indfalde og tildrage adskillig Tvist og Uenighed - - -, og paa det, vi kan være og blive Søskende og Svogre og give hverandre den Del, som kristeligt og ret er, da haver vi samtykt og bevilget disse efterskrevne Dannemænd, som er Thomas Jensen i Skovsgaard, Lars Christensen i Bjørnkær, Peder Jensen (Mørk) i Røgelhede, Anders Kjærulf i Knæpholt, Anders Ousen (Mørk) i Gunderup, Lars Mørk i Stagsted, Anders Jensen i Klokkerholm og Christen Nielsen i Hundslund samme Dag at hos- og overvære vores foretagne Skifte".
Disse 8 Mænd skulde have Bemyndigelse til at afgøre de Uenigheder, som maatte opstaa paa Skiftet, og Arvingerne forpligtede sig til at være tilfreds med Voldgiftsmændenes Afgørelse.
Dokumentet var underskrevet egenhændigt af Styge Høg, Jesper Vognsøn, Lars Ousen, Peder Selgensen, Lars Pedersen, Jens Pedersen, Niels Jensen, paa egne, Moders og Søskendes Vegne; og Jens Svendsen, paa egne, Moders og Søskendes Vegne.
Det gik dog ikke saa fredeligt til ved Skiftet, som man havde haabet. Der opstod Strid, fordi det ældste Hold Arvinger - af Hans Mørks 1. Ægteskab, hævdede, at der ikke havde været holdt Skifte efter Hans Mørk, men at hans anden Hustru var kommet ind i et uskiftet Bo. Sagen kom for Herredstinget og derefter for Landstinget, hvor der ses at være afsagt Dom 14. Marts 1607, men hverken Dombog eller Justitsprotokol haves for dette Aar. Endvidere ses der at være afsagt "uendelige" Domme ved Hvetbo Herreds Ting 12. Sept., 31. Okt., 7. Nov. 1607 og ved Land stinget 21. Nov. 1607 dels angaaende Arvingernes indbyrdes Stridigheder og dels angaaende Vogn Hansens Skyld til Aalborg Slot. 1608 kom Sagen atter for Landstinget, men hjemvistes til Herredstingets endelige Paakendelse. Den fungerende Herredsfoged der, Christen Olufsen i Kvorup, har sikkert ikke kunnet rede disse spegede Traade.