Sognepræst Mads Stephansen Buch

   FamilySearch #: GSNX-FVS.

  Notater:

Fulgte sin far Stephan Sørensen i embedet som sognepræst for Veerst-Bække menigheder. Eftermanden i embedet skrev om ham, at; "han geraadede udi så stor vidtløftighed og gæld, at han aldrig tiendeparten deraf kunne betale".

Wiberg (Verst og Bekke):
2. 16 . . F. S. Mads Stephansen Buch; St. Ribe 15; ~ Apelone . . . . ; [blev 1635 fradømt Embedet formedelst Drab paa Niels N. Alslev i Bredstrup-K.; Eftermanden skrev om ham, "at han geraadede udi saa stor vidløftighed og gæld, at han aldrig tiendeparten deraf kunne betale"].

Mordsag

Hidtil har man ment, at han døde i embedet, men Viborg Landstings domsbog 1655 opplyser, at hans forsvinden havde en helt anden årsag, nemlig en mordsag, som her citeres efter "Fra Ribe Amt" 1950:

Onsdag den 9. sept. 1635 havde lensmanden på Koldinghus indkaldt sandemændene fra Andst Herred for at få opklaret, hvem der var sognepræst til Bredstrup og Kongsted menigheder, hr. Niels Alslevs banemand, og hvad der var hans bane og lifsslaft, da han var fundet død for hr. Madses bordende i veerst den 4. aug. s.å. Der fremlagdes et tingsvidne af 20. aug. om syn på hr. Niels Nielsen. Det gik ud på, at han var bleven funden død. Da man løste hans klæder, fandt man et skudsår straks neden for hans navle, og man mente, at dette havde forvoldt hans død.

Derefter blev fremlagt et andet tingsvidne, hvorefter Oluf Nielsen Buch i Veerst, barnefødt i Egtved, vidnede, at tirsdag den 4. aug. kom hr. Niels Nielsen Alslev til hr. Mads Stephansen, som paa det tidspunkt var i Bække for at lade en præsteeng indkaste, og da han kom hjem, var det over middag. De to præster spiste sammen og bød hinanden velkommen tilbords, og da måltidet var forbi, begyndte de at tale om nogle penge. Hr. Mads sagde, at hr. Niels Nielsen gjorde ham stor uret og begærede, at han skulle give ham kvittance på 20 daler, som han havde anskrevet for højt, men Niels Nielsen sagde, at det kunne han ikke gøre. Alt imens de tvistedes, sad de og drak øl og brændevin til hobe, dog havde de kun en halv pot brændevin. Udi slig tvist og dischurs tog hr. Mads Stephansen en langbøsse i sine hænder og skød hr. Niels Nielsen ihjel for hans bordende, og førnævnte Niels Nielsen bad om sine synders forladelse og befalede sin sjæl i Guds, sin faders, hånd og blev så siddende død. De var da alene i stuen.

Et tredie vidne var præstens karl, Herman Clausen, der fortalte, at da han tirsdag den 4. aug. havde været henne i toften for at flytte to heste og var kommen hjem i gården, kom præstens pige med ordre om, at han straks skulle spænde to heste for en vogn og køre hr. Mads, der var gået mod Kolding for der at gøre kirken regnskab og ret. Han indhentede præsten ved kanten af Veerst Skov. Hr. Mads steg op i vognen, idet han sagde: "Vi kan ikke følge vejen, da manden er død også." Da Herman Clausen hørte dette, ville han ikke køre videre, men præsten nødte ham dertil, og de kørte da til Skalvad. Der lå hr. Mads den nat, og så gik Herman Clausen fra ham hjem til Veerst igen.

Appelone, hr. Madses, vidnede, at den 4. aug., da dette drab skete ("desværre"), da hørte hun, at bøssen gik af, og hun og Maren Staffens løb op i stuen, hvor hr. Mads Buch stod med sin ryg op til en væg, klagede sig og sagde: "O ve, Jodut! (klage- eller nødråb) Mig arme mand, hvor ulykkeligen er det tilgangen med mig, at bøssen var spændt. Jeg vidste det ikke!" Maren, hr. Staffens, vidnede ligeså.

Derefter aflagde sandemændene ed og svor førnævnte Mads Staffensen manddød over og fra sin fred, for sagløs mand, hr. Niels Nielsen, han ihjelskød.

Drabet i Veerst præstegård er måske en blanding af et hidsighedsdrab og en ulykkelig hændelse. Den fredløse præsts videre skæbne er ukendt. Han og hans karl kørte ad omveje til Skalvad, der må være vadestedet sydøst for Vejen, hvorfra karlen "gik hjem". Præsten har beholdt køretøjet og har vel som så mange andre søgt ind i hertugdømmerne eller til udlandet.

Mads blev gift med Appellone.