Niels Rasmussen Muus [3164] ¹

   FamilySearch #: LV94-5QF.

  Om Niels

1. Han boede i 1622 i Agger gård, Vang. Norge.

2. Han boede i 1630 i Lille Hverven Gård, Stange, Norge.

3. Han boede i 1632 i Tokstad Gård, Stange. Norge.

4. Han boede i 1646 i Frøberg Gård, Furnes, Norge.

5. Han boede i 1648 i Hassel Gård, Stange, Norge.

Fra Muus slægtens Slægtstavle

Niels Rasmussen Muus blev født i 1595 antageligvis i Danmark eller Varberg i Sverige. På hvilket tidspunkt Niels kom til Hedmark er uvist, men vi ved at Niels som ung rejste udenlands for at skaffe sig livserfaring. Som ung var Niels først i tjeneste hos nogen adelige ukendte personer for derefter i 1610 at tjenestegøre hos Hertug Jørgen af Braunschweig-Lüneburg (Hannover). Hertugens datter var Sophie Amalie som senere blev gift med Kong Fredrik III og hun blev således Dronning af Danmark.

Skrivekyndigheden var der nok ikke noget i vejen med hos Niels Rasmussen Muus. Som 21-årig i 1616 nævnes han som tingskriver på Øvre Romerike og i Solør. Den 6.juli 1622 blev han af Kong Christian IV beskikket til "Sorenskriver paa Hedemarken i Akershus len".

Samme år, 1622, giftede Niels sig med Agnete Lisbeth Henriksdatter, Som sorenskriverfamilie boede de først på Agger (Åker) Gård i Vang som senere blev adelig sættegård.

Niels var stadig på farten rundt om i distriktet. På sine tjenestereiser, fra omkr 1626, benyttede han uniform og hjelm. På hjelmen hadde han sit eget segl (waaben). Motivet var en mus med 5 standarter. Standarter var faner/mærker for hestfolket. Han havde også sit eget brevsegl til vigtige dokumenter og dette indeholdt hans navn og initialer.

Etter at have boet i Vang nogle år, flyttede Niels og familien til Lille Hverven Gård i Stange i 1630. Lidt senere gjorde Niels et mageskifte med Østen Tokstad hvor Niels Muus overtog dele af Tokstad Gård i Stange. Tokstad var "meget forfallen", men var et krongods og 28.december 1632 forsøgte lagmand i Opplandene Torbjørn Torbjørnsen Skaktavl at slå klo i Tokstad Gård. Den samme lagmann Torbjørn blev senere svigerfar til Niels Muus søn Diederich Muus.

I 1646 flyttede familien Muus til gården Frøberg i Furnes hvor de boede til 1648 og senere til Hassel Gård i Stange. På denne tid var Niels Muus en meget velholden mand og bekostede blandt andet dele af altertavlen i Ottestad kirke. Deres navn står fortsat skrevet bag på denne altertavle i Ottestad kirke.

I 1649 søgte han forgæves om forflytning til Bragernes i Drammen, men dette blev aldrig indvilget.

Niels fik derefter flere tunge år. Der var kommet mange klager og flere ønskede at tage stillingen som sorenskriver fra ham. I november 1660 døde hans kone gennem 30 år Marichen og i december samme år skrev han et brev til Kong Fredrik III hvor han meget ydmygt beder på sine knæ om at få lov til at beholde sin stilling. Han blev ikke hørt og tiden som sorenskriver var definitivt slut. I 1661 blev han suspenderet fra sit sorenskriverembede og derefter afsat ved dom. Niels ville tilbage til Danmark, men han kom ikke længre end til Christiania. Der han ble syg og døde 14.december 1663. Niels Rasmussen Muus blev gravlagt i Christiania på lille julaften 1663.

Han blev far til mange børn i begge ægteskaber.

Niels Rasmussen Muus og Agnete Lisbeth Henriksdatter børn:

Lisbeth Nielsdatter Muus, 1621-?.
Bente Nielsdatter Muus, 1622-1722.
Rasmus Nielsen Muus, 1623-1670.
Jørgen Nielsen Muus, 1625-1668.
Anne Nielsdatter Muus, 1626-?.
Henrik Nielsen Muus, 1627-1646.

Hans første kone, Agnete Lisbeth Henriksdatter døde ca. 1628. Året etter giftede Sorenskriver Niels Rasmussen Muus sig igen. Denne gang med Marichen (Marie) Diedrichdatter Nøff.

Niels Rasmussen Muus og Marichen Diedrichsdatter Nøff børn:

Enevold Nielsen Muus, 1629-?.
Christoffer Nielsen Muus, 1630-1714.

Jens Nielsen Muus, 1632-1720.
Didrick (Diederich) Nielsen Muus, 1633-1706. Student fra Roskilde 1653, kapellan i Ringsaker Kirke 1661 og sognepræst på Stord i 1687. Han giftede sig med enken Maren Skaktavl. Maren var datter af lagmand i Oppland, Torben Torbensen dy. Hun var enke efter Mogens Hansen Handingsmann og havde med ham 11 børn som voksede op. Det siegs også at Diederich havde et barn udenfor ægteskab med datteren til sognepræsten i Biri kirke. Dette leiermål skal være sket mens Diederich malede et portrætt af sognepræsten og hans hustru. Dermed faldt den gode Diederich i stor unåde, noget som forsinkede hans præstekarriere ganske betragteligt. Diederich og Maren fik 2 børn, først en søn før ægteskabet. Denne søns skæbne er ukendt, men det antages at han døde ung. Derefter fik de datteren Marie Benedicte Muus. Maren Skaktavl døde i 1688-89 på Stord. Datteren Marie Benedicte giftede sig med Didrick Muus' efterfølger, Jonas Olsen Haug.

Agnete Nielsdatter Muus, født ca. 1635. Hun opholdt sig hjemme hos sine forældre i 1645 og er formodentlig den af Sorenskriver Niels Rasmussen Muus døtre som i 1660 blev forlovet med Morten Petersen. Han havde i mange år været lagtingskriver og sorenskriverens medhjælper i Hedmark. De fik sønnen Enevold Mortensen. Agnete levede i 1670 i Aker hvor hun blev "public absolvert" for leiermål med Peter Petersen, bogholder ved Eidsvold Verk.

Ide Nielsdatter Muus, død før 1675, blev gift den 10.december 1662 i Aker med Jeremias Willumsen fra Hønefoss. De fik børnene: Niels, Jørgen, Willum, Margrethe og Marie som alle var i live ved farens skifte den 6.mars 1680.

Marichen (Marie) Diedrichdatter Nøff døde 5.november 1660.

Niels blev gift med Agnete Lisbeth Henriksdatter [3179] [MRIN: 1164] i 1622. (Agnete Lisbeth Henriksdatter [3179] døde i 1629.)

Niels blev derefter gift med Marichen Diedrichsdatter Nøff [3165] [MRIN: 1158] i 1629. (Marichen Diedrichsdatter Nøff [3165] blev født omkring 1608 i Musstuen, Stange, Hedmark, Norge ¹ og døde den 5 Nov. 1660 i Hassel, Stange, Hedmark, Norge ¹.)