Christen Andersen [3205]

  Begravelsesnotater:

Præsten skriver i kirkebogen at Christen var 52 år ved sin død.

Om Christen Andersen: mellem 1670 og 1685

Fra Keld Emil Damsgaards slægtstræ på Geni:

I Hvetbo Herreds tingbog 5. nov. 1670 starter en sag, hvor Christen Andersen af husbonden, Albert Bilde til Langholt, blev bedt om at være lægdsmand og opkræve skat hos de andre Hjermitslev-bønder: "Christen Andersen i Vester Hjermitslev hermed advares at betjene lægdsmands embede i Hjermitslev Sogn og skatten betimelig her udi skriverstuen klarere. Aalborg den 18. oktober 1670 Mons Villumsen".

En anden bonde, Mads Pedersen i Hjermitslev, havde åbenbart haft jobbet før og havde derfor modtaget skattepenge fra nogle af bønderne. Da Christen Andersen sammen med en nabo ankom til Mads Pedersens gård for at få udleveret skattepengene, kom Mads Pedersen og Christen Andersen i slagsmål, og de anklagede bagefter hinanden for sårmål og ukvemsord. Christen Andersen vandt dog ved husbondens hjælp sagen.

14. sep. 1672 blev Christen Andersen igen såret og skadet i sin tjeneste som skatteopkræver - denne gang af Peder Madsen i Sønder Saltum, som blev dømt for overfaldet, der var sket i drikkelag. Gennem årene i Hjermitslev førte Christen Andersen også flere sager om gæld og uenigheder om jord og diger med naboerne. 3. apr. 1675 stævnede han fx Niels Mikkelsen for nogle gældsbreve, som Niels Mikkelsen allerede havde betalt ham.

11. dec. 1675 fik Christen Andersen på sognemændenes vegne i Vester Hjermitslev tingsvidne på, at manges jord var ødelagt af sandflugt, så de ikke kunne betale skyld til husbonden. 22. apr. 1676 er der en sag om Christen Andersens gæld på 5 tønder byg til husbonden, som han med Laurs Christensen Borups kaution havde lånt for at kunne så forårssæd.

21. apr. 1677 efterlystes bonden Christen Andersen i V. Hjermitslev, som var rømt fra sin gård. "Velbårne Jørgen Arenfeldt lyste efter en mand ved navn Christen Andersen, som har til huse hos Laurs Laursen i Hjermitslev på den gode mands gods, som nu deraf skal være bortrømt og forbød nogen at huse eller helle ham og er i dag den første lysning og forbud."

11. dec. 1675 kan man læse i en foregående sag, at Christen Andersen opholdt sig hos sin svoger Laurs Christensen i Borup og derfra havde udleveret 2 stude til husbonden, som Christen Andersens efterfølger på fæstegården, Laurs Laursen, skulle betale i fæste. De 2 stude, som var på græs ved Laurs Christensen i Borup, var i øvrigt anledning til en lang, indviklet sag. Det viste sig, at Laurs Laursen også havde lovet studene som betaling for lejermålsbøder, og ved en fejl kom Laurs Christensen til at betale med 2 af sine egne stude.

Christen Andersen blev efterlyst 3 gange - sidste gang 12. maj 1677. Det fremgår ikke af tingbogen, hvordan han fik sit fæste på huset i Skjulsmark, men næste gang han optræder i tingbogen er 19. sep. 1684, hvor han stævnede Jørgen Pedersen i Damsgaard for gæld.

26. sep. 1685 stævnede Christen Andersen Tøger Clemensen i Brødslev for løn til sin afdøde stedsøn, Laurs Simonsens arvinger. Laurs Simonsen døde i Skjulsmark og blev begr. 13. aug. 1685.

Flere af hans hel- og halvsøskende var flyttet med Christen Andersen og Maren Christensdatter til Skjulsmark og blev boende tæt på hjemmet til deres død. De optræder som faddere sammen med familien i Borup ved Anders Christensen Damsgaards børns dåb.

Christen blev gift med Maren Christensdatter Borup [3206] [MRIN: 1167], datter af Christen Jensen Borup [7519] og Anne Laursdatter [7520], den 9 Dec. 1666 i Hjermeslev Kirke, Hjørring.¹ (Maren Christensdatter Borup [3206] blev født i 1624, døde i 1708 i Skjulsmark, Ingstrup, Hjørring og blev begravet den 6 Maj 1708 i Ingstrup Kirkegaard, Hjørring ³.)

  Parnotater:

9 Decemb: Christen Anders oc Maren ChristDatter.