Peder Sørensen Selgensen Kjærulf [8817]

  Notater:

Fra Kjærulfske studier:
Han var vist opkaldt efter Herredsfogden i Slet Herred, Peder Selgensen i Lemdrup (Malle Sogn), der muligt har været af hans Fædreneslægt.
Sidstnævnte var en af Vesthimmerlands mest ansete Selvejerbøn der og var Herredsfoged 1519, da han med Lovhævd indværgede Kronens Gods under Aalborghus for Slet Herreds Vedkommende (Top. Saml. Nørrejyll., 224); han var 1532 Rebsmand til Lendum Mark i Vendsyssel sammen med en hel Del andre Storbønder og enkelte Adelsmænd, 1535 var han Voldgiftsmand i en Ejendoms trætte mellem Søren Nielsen i Dalgaard og Christen og Henrik Sole, 1545 fik han kgl. Brev angaaende nogle paastaaede Rettigheder i Kronens Gods i Slet Herred, og 1549 fik han kgl. Oprejsningsbrev for et uretfærdigt Vidne, som han og Anders Winter i Næsborg havde vidnet mellem Christen Jensen, Borger i Aalborg, og Mourids i Mølgaard.
Dyrskjøt siger vel, at alle Søren Skrivers Børn blev "ved-kaldt" Kjærulf; men Peder Selgensen nævnes dog aldrig med dette Slægtsnavn, og hans Børn heller ikke, hvorimod det er muligt, at senere Efterkommere har antaget det.
1605 boede Peder Selgensen i Vadumtorp i Vadum Sogn, men da hans Hustrus Broder, Vogn Hansen Mørk i Saltumgaard, døde 1606, flyttede Peder Selgensen til denne Selvejergaard og blev Herredsfoged i Hvetbo Herred efter sin nævnte Svoger. Vogn Hansen havde givet sine to Søstermænd, Peder Selgensen og Lars Pedersen i Ø. Halne, Ret til at gaa lige i Arv med sig ved Skiftet efter hans Moder Johanne Vognsdatter (Vognsen af Hæstrupgaard), men da hun sad i uskiftet Bo efter sin Mand Hans Mørk i Saltumgaard, der havde Børn af et tidligere Ægteskab, medførte Vogn Hansens Død 1606, at hans to Svogre, som han for deres "trohjertige Bistand i
hans store Trætte" havde villet belønne, nu blev indviklede i aarelange Processer med Hans Mørks Børn af første Ægteskab. Det vilde føre for vidt at omtale disse Forhold nærmere, og man skal derfor nøjes med at henvise til Kancelliets Brevbøger 8. Novbr. 1594 og Landstingets Dombøger A. 1621, fol. 345, 1622 fol. 422 ff, 1623 fol. 44 flf og 1625 fol. 315 fT.
Peder Selgensen ejede ikke saa lidt Jordegods, saaledes foruden 1/2 Saltumgaard i Hvetbo Herred endvidere 1/5 af Fogedgaard i Vadum Sogn og Gaarden Kolding i V. Hassing Sogn (en jordegen Halvgaard; Kronens Rettighed i den blev 1664 udlagt til Landsdommer Jens Lassen), men han synes dog at have levet under trykkende økonomiske Forhold, maaske hidførte af >KejserkrigenEfter Peder Selgensens Død 1631 havde hans Hustru og Børn da ikke saa lidt Bryderi med at holde Kreditorerne borte, bl. a. havde de Proces 1635 med Borgmester Hans Sørensen i Aalborg og 1633 med Jakob Jakobsen i Nykjøbing Mors, der 1629 havde overladt Sønnen Peder Pedersen Selgensen 12 Tønder Byg og 6 Tdr. Rug mod Faderens Kaution. Peder Selgensen fik 300 Daler i Medgift med Inger Mørk.
Peder Selgensen Kjærulf var (1596) gift med Inger Hansdatter Mørk af Saltumgaard, der døde 1637.

Peder blev gift med Inger Hansdatter Mørk [8818] [MRIN: 3139], datter af Hans Laursen Mørk [8855] og Johanne Vognsdatter [8856], i 1596. (Inger Hansdatter Mørk [8818] blev født omkring 1575 i Saltumgaard, Saltum, Hjørring og døde i 1637 i Saltumgaard, Saltum, Hjørring.)