Anders Sørensen Kjærulf [8835]

  Notater:

Fra Kjærulfske studier:
f. 15.., død 1631. Nævnes i Jordebøgerne 1600-1605 sammen med Faderen i Holtet i
Ajslrup Sogn og blev vistnok o. 1596 Faderens Eftermand som Foged i Kjær Herred, en Stilling, han beklædte til sin Død 1631. Under 29. April 1602 udgik kgl. aabent Brev, at Anders Sørensen Kjærulf. i Holtet, der i lang Tid har været Herredsfoged i Kjær Herred og som saadan haft stor Besværing og tilmed bor paa Alfarvej, hvor han besværes meget med Gæsteri af vejfarende Folk, maa bruge en Eng kaldet Holte Eng, der er indsvoret og brugt til hans Gaard, og hvoraf der nu svares Særskyld til Kronen, kvit og frit, saalænge han er Herredsfoged, eller indtil Kongen giver anden Ordre. Hans Segl findes paa Tingsvidne af Kjær Herredsting 12. April 1608.
Den ovenomhandlede Kronens Eng, som laa mellem Vraa Enge og Holtet Enge, og som Anders Kjærulf endnu brugte 1626, blev nævnte Aar mageskiftet fra Kronen til Hans Lindenov til Hundslund; formodentlig er det der, hvor Gaarden Holtet nu ligger, tæt øst for Jernbanelinien mellem Sulsted og Tylstrup. 1603 har han vist overtaget Gaarden Knæpholt i Vadum Sogn, hvortil han flyttede ved denne Tid, og hvor han fremtidig havde Bopæl. Denne Gaard regnedes paa hin Tid kun for et Bol og har muligt oprindelig hørt til Fogedgaards Tilliggende, thi den var jordegent Gods, om end der til Aalborghus svaredes en Skyld af 3 Skiil. Leding, 3 Pund (ca. 18 kg) Smør og 3 Hestes Gæsteri aarlig(Herlighedsafgift). 15. Juni 1665 udlagde Kronen sin Ret i Gaarden til Ejler Holch til Elkjær, og i nyere Tid er Kærene her opdyrkede, saa der nu findes flere større Gaarde i Knæpholt. 22. Marts 1603 tog Anders Kjærulf Tingsvidne angaaende Gaardens Endelsjord. Foruden Knæpholt eller rettere en Del af Knæpholt ejede Anders Kjærulf ogsaa Jordegods i Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, og i Ø. Halne i Vadum Sogn. Da Niels Ibsen i V. Halne døde, og Vadum Sogns Kirkekornliende, som han havde haft kongeligt Livsbrev af 1. Juli 1580 paa, saaledes blev ledig, fæstede Anders Kjærulf denne Tiende af Lænsmanden paa Aalborghus mod en aarlig Afgift af 24 Tdr. Rug og 24 Tdr. Byg. Men Peder Munk til Estvadgaard mente, at han i H. t. et kongeligt Brev var berettiget til at oppebære Tienden, skønt den ikke efter Brevet havde fulgt ham, men Niels Ibsen, hvilket var bevist med Tingsvidne af Kjær Herredsting 1603. Striden havde været for Herredstinget, hvor der ikke gik endelig Dom, men desuagtet havde Peder Munk dog ladet oppebære en Del af Tienden, som Anders Kjærulf burde nyde, og Lensmanden paa Aalborghus, Mandrup Parsberg, førte saa Sagen frem for Kongens Retterting. Her kom den til Behandling 18. Maj 1604. Peder Munk irettelagde sit Fæstebrev af 29. April 1581 og berettede, at Opkrævningen af Tienden skyldtes hans nye Foged, og at han ikke siden vilde befatte sig med den Tiende. Dommen kom da til at lyde, at da Peder Munk selv frafaldt sine Krav, burde Tienden følge Anders Kjærulf og 21. Maj fik han kgl. Stadfæstelsesbrev paa Livstid paa den. Om Anders Kjærulfs Indblanding i en Hekseproces henvises til, hvad der er meddelt foran,
Anders Kjærulf deltog som Fører i den vendsysselske Bevægelse for 1627 at holde saavel de kongelige Tropper som de kejserlige ude af Vendsyssel, og efter hans Søns Udsagn skyldtes det hovedsagelig ham, at Gunde Lange ikke fik sil Bytteri overført til Sundby; Kjærulf vilde hellere "dø paa Stedet" end tillade, at de slap over. At Anders Kjærulfs Søn senere søgte at fragaa, at han havde udtalt sig saaledes, kan der næppe tages Hensyn til. Om Anledningen til Vendelboernes Modstand overfor det kgl. Rytteri se Hiibertz Aktstykker, II, S. 56.
Anders Kjærulf døde som nævnt 1631, og Skifte efter ham blev afholdt 20. December s. A.. Han var gift medBodil Nielsdatter, der endnu levede 1651. 1636 blev hun stævnet for 88 Slettedaler, som hun skyldte Vadum Kirke, og da hun ikke betalte efter at være dømt dertil, nedlagdes der Forbud imod, at hendes Børn husede eller hælede hende. Hun var vel næppe heller saa daarligt stillet i økonomisk Henseende, at hun ikke kunde betale, thi 1633 købte hun af sin Søn Anders den Part af Fogedgaard i Ø. Halne, som han havde arvet efter Faderen, og samme Aar lovbød hun sin ved Knæpholt staaende Vejrmølle med dens Tilbehør. 1634 overlod hun Knæpholt til sin Søn
Christen (den yngre), mod at han fremtidig skulde forsørge hende; senere fik Sønnen Peder Gaarden mod at yde denne Aftægt, men da han døde, og hans Enke giftede sig med Vogn Bertelsen Kjærulf af Aslund, maatte Bodil Nielsdatter gaa den retslige Vej for at faa, hvad der tilkom hende.
1633 blev Bodil Nielsdatter og hendes Børn stævnede af hendes Mands Broder, Anders Kjærulf i Holtet, fordi han var bange for, at Knæpholt, der var tilfalden ham ved Skiftet efter Forældrene, skulde blive forringet. Anders Kjærulf i Knæpholt havde nemlig købt en Halvgaard i V. Halne i Vadum Sogn, hvis Jord han drev under Knæpholt, og der kunde da være Fare for, at denne tilkøbte Ejendom blev forforbedret paa den andens Bekostning, hvorfor Anders Kjærulf i Holtet krævede Knæpholt afleveret til sig.
En saadan Frygt var maaske ogsaa berettiget, thi 16. Marts 1637 toges der Tingsvidne, at den Gaard i V. Halne, som salig Anders Kjærulf fradøde, stod øde, saa der kun var et lille Hus der, hvis Bruger ikke kunde svare Skatter eller Afgifter til Kronen. Ved en Sammenkomst i Vadum Kirke 26. Aug. 1633 blev der imidlertid lavet et Mageskifte, ved hvilket Mag. Erik Nielsen, Præst i Hammer, Anders Nielsen, Præst i Vadum og Provst i Kjær Herred, m. fl. var Mæglere. Anders Kjærulf i Holtet afstod herved Knæpholt til sin Broders Arvinger og tik i Stedet noget Jordegods i Jetsmark Sogn og i Ø. Halne i Vadum Sogn. 1640 var Bodil Nielsdatter og hendes Børn med mange flere indstævnede af Frederik Reedtz angaaende en Grøft, som Christen-Andersen Kjærulf i Fogedgaard havde ladet kaste i Bjørum Skov, og som mentes at være lavet paa Frederik Reedtz' Grund. I Stævningen nævnes de fleste af Søren Skrivers og Else Kjærulfs dalevende Efterkommere.