Væbner, storbonde Jens Barfod [971]

   FamilySearch #: LJB6-XFB.

  Notater:

Nævnes første gang, da han d. 13. april, første søndag efter påske i 1455 blev adlet af Kong Christian 1.

Om Jens Barfod

Hans adelsdiplom lyder således:

Wii Christern med Guds Naade Dannemarekis, Norgis, Wendes og Gottes Koning, Grefve udj Oldenborg oc Delmenhorst, Gjør witterligh alle Mend som nu er oc komme skal, at Vj for Vor Elskel: Clerch oc Tienners Hr. Tyge Terkildsen Canniek i Ribe Bøns skyld, saaoc for Troskab oc Villig tiennlste, som denne brefwiiser Jens Barfod i Sedinge forn. Hr. Tyges Svoger oc hans rette Egtebørn oc afkome oss oc Vore arfwinger oc effterkammere Konger i Danmarck oc Riget hereffter troligen giøre oc beviise maa, hafve undt og gifvet, oc under oc gifver med dette Vort obne bref forn. Jens Barfoed oc hans rette egte børn oc afkom frihed oc frelse, som andre Ridder oc Svenne udi Vort Rige Danmarek nafve med Skiold oc hjelm til evig tid, som er en bar foed j et blaat feldt i Skiolden oc tu bøffel horn hvide oc blaa ofver kors paa hielmen effter di som her malet staar, og Vor oc Cronens Rettighet u forsømet paa Vort fri Bondegods oc Kiøbstad Gods, Thj forbyde Vj alle ihvo de helst ere eller Være kunde oc særdelis Fogder oc Embedsmend forskrefne Jens Barfod eller hans rette Ægte Barn oc afkom derudj at hindre eller hindre lade, med magt que eller u forrette j nogen maade, under Vor Kongl: hefn oc Vrede. Datum in Castro Hafniensi, Domenica quasimodo geniti Anno Dni Millesimo quadringentesimo quinquagesimo quinto.

På grundlag af diplomets ordlyd kan man antage, at Jens Barfod i 1455 har ejet Sæddinge Storgård i V. Horne Herred, Nr. Nebel Sogn. I 1460 var han svend for Otto Nielsen Rosenkrantz, og d. 30. september 1486 mageskiftede han med Vor Frue Domkirke og Kapitel i Ribe "5 læs eng i Bolkjær', som ligger vesten for Peder Ebbesens Og Østen for Jep Nielsens i forannævnte Nebel, hvor de nu bor, for 3 stykker jord, som nu ligger vesten for min gård i forannævnte Nebel, hvor jeg nu bor, og det bol på bjerget ved den nordre ende, som jeg til denne tid har givet skyld af til forannævnte kapitel. " Samme år nævnes han også som vidne på V. Horne Herredsting.

Han må være død før 1493, da hans søn nævnes 'i forbindelse med de ovennævnte enge i Bolkjær.

Af adelsdiplomet fremgår endvidere, at Jens Barfod var svoger til kannik i Ribe, Tyge Terkildsen, der samme år, d. 18. august, fik et kanonikat i Viborg og muligvis var søn af den Terkil Pedersen i Føvling, der 1452 skødede noget gods til Esge Jensen Brok af Essendrop med Albert Barfod som vidne. Forbindelsen videre fra Tyge Terkildsen til kongen kan tænkes at være gået gennem ærkedegnen i Ribe, Claus Kristjernsen Frille, der var halvbror til den formående rigsråd Eggert Frille, og det er da heller ikke usandsynligt, at sagnet taler sandt, når det fortæller, at Jens Barfod havde lånt kongen nogle penge, og at dette forhold var en medvirkende årsag til adelsdiplomet.

Fra Barfod slægtens slægttavle

Vi kender ikke meget til Jens Barfod, men vi ved da, at han den 13. april 1455, den første søndag efter Påske, blev adlet af kong Christian I. Adelsdiplomet lyder således:
Wii Christiern med Guds Naade Dannemarckis, Norgis, Wendes oc Gottes Koning, Grefve udj Oldenborg oc Delmenhorst, Gør witterligh alle Mend, som nu er oc komme skal, at Vj for Vor Elskel: Clerch og Tienners Hr. Tyge Terkelsen Cannick i Ribe Bøn skyld, saa oc for Troskab oc villig Tieniste, som denne brefwiiser Jens Barfoed i Seddinge forn. Hr. Tyges Svoger oc hans rette Egtebørn oc Afkomme oss oc Vore Arfwinger oc Effterkommere Konger i Danmarck oc Riget hereffter troligen giøre oc beviise maa, hafve undt oc gifvet, oc under oc gifver med dette Vort obne Bref forn. Jens Barfoed oc hans rette egte Børn oc Afkom Frihed oc Frelse, som andre Ridder oc Svenne udi i vort Rige Danmarck hafve med Skiold oc Hielm til evig Tid, som er en bar Foed j et blaat Feldt i Skiolden oc tu Bøffel Horn hvide oc blaa ofver Kors paa Hielmen effter di som her malet staar, oc Vor oc Cronens Rettighed u forsømmet paa vort fri Bondegods oc Kiøbstad Gods, Thi forbyde Vj alle ihvo de helst ere eller være kunde oc særdeles Fogder oc Embedsmend forskrefne Jens Barfod eller hans rette Egte Barn oc Afkom derudj at hindre eller hindre lade, med Magt que eller u forrette j nogen Maade, under Vor Kongl: Hefn oc Vrede. Datum in Castro Hafniensi, domenica quasimodo geniti Anno Domini Millesimo quadringentisimo quinquagesimo quinto.
Vi ser, at han ligesom sin halvbror Markvard får sit våben i farver efter sin mors slægt, Brok, der har en sølvspids på et blåt felt, idet Jens får sit våben med en sølvfod i et blåt felt. På grundlag af diplomets ordlyd kan man antage, at Jens Barfod i 1455 har ejet Sæddinge Storgård i Vester Horne herred, Nørre Nebel sogn; i 1460 var han svend for Otto Nielsen Rosenkrantz og den 30. september 1486 mageskiftede han med Vor Frue domkirke og kapitel i Ribe "5 læs eng i Bolkjær, som ligger vesten for Peder Ebbesens og østen for Jep Nielsens i forannævnte Nebel, hvor de nu bor, og det bol på bjerget ved den nordre ende, som jeg til denne tid har givet skyld af til forannævnte kapitel". Samme år (1486) nævnes han også som vidne på Vester herreds ting. Han må være død før 1493, da hans søn nævnes i forbindelse med de ovennævnte enge. I sognet var Sædding Storgård naturligvis den fornemste, hvor adelsmanden residerede, men i denne sidste del af middelalderen var iøvrigt de fleste gårde i byen beboet af selvejere. Desværre har vi ikke nogle eksakte tal fra Jens Barfods tid, men et par hundrede år senere i 1661 var der 28 gårde og 6 huse med ialt ca. 265 indbyggere. På den tid er der ikke flere medlemmer af slægten på storgården, der i 1660 blev delt i to gårde. Gården ligger der endnu, lige udenfor Nørre Nebel, men bygningerne er helt nye og man kan stadig med rette kalde den for en storgård. Jens Barfod har sikkert både dyrket jorden og handlet med korn og kvæg, men han har også som væbner været nødt til i rustning, hjelm og med håndvåben at deltage i kongens krigstogter, når denne bød det. Af adelsdiplomet fremgår det endvidere, at Jens Barfod var svoger til kannik i Ribe Tyge Terkildsen, der samme år, den 16. august 1455, fik et kanonikat i Viborg, og muligvis har været søn af den Terkil Pedersen i Føvling, der i 1432 skødede noget gods til Esge Jensen Brok af Essendrop med Albert Barfod som vidne. Forbindelsen videre fra Tyge Terkildsen til kongen kan tænkes at være gået gennem ærkedegnen i Ribe Claus Kristjernsen Frille, der var halvbror til den formående rigsråd Eggert Frille, og det er da heller ikke usandsynligt, at sagnet taler sands, når det fortæller, at Jens Barfod havde lånt kongen nogle penge og at dette forhold var en medvirkende årsag til adelsdiplomet (Rep. Dipl. 30/9 1486, Klevenfeldts saml. I nr. 16 for Jens Barfod og desuden omtales her adelsbreve for Jens Jensen Fredberg 1451 efter biskop Jens af Århus bøn, 1455 for Niels Knutsen for Jørgen Lauresens skyld og 1457 Peter Jensen for Ivan Bryssels skyld. Jens Barfods adelsbrev i Regesta II bd. I nr 5966 d. 13/4 1455 og i Danske Saml. I, 119 samt hos Klevenfeldt). Har i hvert tilfælde to sønner.

Om alt dette har "Ærbødigst" (Viggo Barfoed, XVI,105) digtet således:

1) Stamfar Jens fra Nørre Nebel har, om krøniken er sand, lånt en farlig hoben penge til den første Christian, som kvittered ved at gøre gamle Jens til adelsmand 2) For Jens Barfoed tjente grunker hver gang han med næveklask solgte stude - men de penge tabte efterslægten rask. Samme vej gik adelsskabet, der gik også af i vask. 3) Slægten spredtes over hele landet, rundt i øst og vest. Præster blev de næsten alle, skåret over samme læst. Mange børn og ingen penge. Det er skæbnen for en præst.

Sæddinggaard

Uddrag:
Fra Vester- og Nørre Horne Herreder
Historiske og topografiske efterretning
af A. Ravnholt

Sæddinggaard.

Paa Sæddinggaarden boede i mange Aar Familien Barfod. der var en almindelig Bondeslægt, som i Aaret 1455 blev ophøjet i Adelstanden. Det var den daværende Ejer Jens Barfod, som paa Forbøn af sin Svoger, Kannik i Ribe Thyge Therkildsen „saa og for Troeskab og villig Tieneste som denne Jens Barfod i Sedinge og hans rette Børn og Afkom Os Og Vore Arvinger og Efterkommere, Konger i Danmark, og Riget herefter troeligen gøre og bevise maa" af Kongen blev naadeligen forlenet med Adelsbrev og Skjold. Familien Barfods Vaaben bestod i et Skjold, hvori der i et blaat Felt var afbildet en bar Fod og to Bøffelhorn, et hvidt og et blaat overkors over en Hjelm. „Thi forbyde vi alle, ihvo de helst er eller være kunne, forskrevne Jens Barfod eller hans rette ægte Børn og Afkom derudi at hindre eller hindre lade med Magt kvæle eller uforrette i nogen Maade under Vor kongelige Hævn og Vrede". Om Jens Barfod kan der iøvrigt nu kun oplyses lidt. Fra 1486 kendes et Mageskifte, hvorved „Jens Barfod i Sedinge i Nybøl Sogen" til Ribe Domkapitel udlagde 5 Læs Eng i Bolkjær for 3 Stykker Jord, „som ligger næst vesten for min Gaard i fornæfnte Nybøl, som jeg nu bor og det Bol paa „Berghen" ved den nørre Ende, som jeg til denne Tid har givet Skyld af til fornævnte Kapitel". Det ser iøvrigt ikke ud til, at Jens Barfod har agtet sit Adelsbrev særlig højt. I et Tingvidne fra 15. Aarh. Slutning ser vi ham saaledes opført uden Titel og bagefter baade Herredsfogden og Stadsmanden i Varde, skønt det paa den Tid var Skik altid at sætte Adelsmænd øverst. Dokumentet er dog forsynet med Barfods adelige Segl. Saavidt det er oplyst, havde Jens Barfod 2 Børn, nemlig 1. Hans Barfod, Kannik og Rektor i Ribe. Fra 1491 findes et Lovhævd, som han tog sig over Kapitlets Gods i Henne Sogn. 2. Knud Barfod, der sikkert har overtaget Sæddinggaarden, idet der fra 1493 findes Oplysning om, at han af Kapitlet fæstede ovennævnte Eng i Bolkjær for 4 Mark danske Penge aarlig. Uden Tvivl var han tillige Tingholder eller Herredsfoged i Vester Horne Herred, idet han i Tiden omkring 1500 nævnes som saadan. Endnu kan hans Vaaben ses paa Segl fra den Tid. Knud Barfod havde 5 Børn: 1. Jens Barfod, 2. Johanne Knudsdatter B., 3. Garit Knudsdatter B., 4. Niels B. og Klaus B. Den første fik Gaarden. Han var ligesom Faderen Herredsfoged. 1541 tog han Lovhævd paa Tudmose Hussted i Lunde Sogn, hvorfra hans Hustru var, idet hun var af Styggeslægten paa Frøstrupgaard. Rimeligvis er det hendes Broder den Væbner Thomas Stygge, der nævnes som nærværende ved Affattelsen af ovennævnte Lovhævd, hvorved Jens Barfod kendte „ingen anden at have Del i Stedet end mig og mine Søskende". Johanne Knudsdatter B. blev gift med Per Knudsen i Synderstoffued, en nu nedlagt Gaard i Give Sogn. 1553 ses det, at Per Knudsen med sin Hustrus Samtykke solgte Tudmose Hussted, som da stod øde og var udlagt Johanne i Søskendeskifte efter Faderens Død, til Thomas Stygge i Frøstrup. Garit Knudsdatter B. blev gift med Th. Christensen i Kvong, der paa sin Hustrus Vegne beholdt et Engskifte fra Husstedet, beliggende i Debel. Den fjerde af Knud Barfods Børn var Niels Barfod om hvem det hedder, at han 1563 boede i Nebel og endnu levede 1581. Den sidste i Rækken, Klavs B., nævnes i et Brev fra 1554, hvoraf man ser, at Palle Bang til Hennegaard, Otto Klausen, Nørholm, Thomas Stygge, Frøstrupgaard, og fire Bønder fik Paalæg om at undersøge Klaus Barfods Sag. Forholdet var nemlig dette, at Klaus ikke under Grevens Fejde saaledes som hans øvrige Slægt gjorde det, har stillet sig paa Bøndernes Side, hvilket egentlig var det naturlige, da Barfoderne sikkert i det væsentlige levede som Bønder. Det er derfor rimeligt, at de har stillet sig paa deres Side, hvorfor de ogsaa fik deres Gods forbrudt og blev Fæstebønder under Riberhus. Men om Klaus Barfod hedder det derimod, at han ikke forbrød sig paa sit Gods, fordi han havde „tjent til Hove i den Tid sidste Opløb var i Nørre Jylland i Skipper Klemens Tid". Jens Barfod paa Sæddinggaard døde omkring 1565. Af Sæddinggaards senere Ejere tilhørende Barfod- Slægten kan nævnes Sønnen Knud Barfod. Derefter Jens Barfod 1541-64, Laurids B. havde den fra 1564 til 1581, og Peder og Thomas B. indtil 1626. Laurids B. var Herredsskriver og nævnes 1564 som Tingsvidne. 22. Maj 1573 fik han kgl. Brev paa at holde sin Gaard fri for Landgilde, Ægt og Arbejde saalænge han beklædte Stillingen som Herredsskriver. Efter indhentet Tilladelse fæstede han 1579 Nebel Kongetiende mod at betale 1 gl. Daler af hver Td. Rug og Byg. Muligvis staar dette i Forbindelse med, at han 1575 opsatte 2 Stolestader i Nr. Nebel Kirke. De ses endnu forsynede med Barfodernes Vaaben. Den latinske Indskrift inde foran Stolesædet er et Citat fra den romerske Digter Vigil og lyder i Oversættelse: „Lader Eder paaminde, lær Retfærdighed og foragt ikke Kristus". Det bag paa Stolen anbragte Bomærke bestaar kun af et Skjold, hvorpaa er anbragt en bar Fod, men intet Vaabenmærke. Dette kunde tyde paa, at der i Slægten baade har været en borgerlig og en adelig Linje. Rimeligvis har det da, som Oluf Nielsen formoder, kun været Stamgaardens Besiddere, der har benyttet det adelige Vaaben. For henved en Menneskealder tilbage var der endnu Folk der kunde erindre, at der ude i Engen ved Sæddinggaard saas Træstolper, som betegnede Skel og som bar Barfodernes Navnetræk. Saavidt det har kunnet oplyses døde Laurids Barfod 1580. Hans Enke, der benævnes Ane Lauridskone, levede endnu 1605. Deres 5 Børn hed: Niels, Klaus, Gertrud, Thomas og Peder. Den første blev Præst i Nr. Nebel, Klaus Præst i Sneum. Gertrud blev gift med Jørgen Jørgensen i Grimstrup. Thomas fik Fædrenegaarden og Peder Barfod en Gaard Brenggaard eller Brandgaard i Vandborg Sogn Vandfuld Herred. Paa Vester Horne Herreds Ting lod han 23. April 1664 oplæse et Brev, .som mine Forfædre, Barfodernes Slægt haver af kgl. Maj. for mange Aar siden erlanget og hvonidi dem er adelig Frihed forundt for dem og Efterkommere". Ikke mindre end 24 Dannemænd vidnede ved den Lejlighed, at .velfornemme og agtbare Mand Peder Barfod er ærlig og ægte født og baaren i Nebel Sogn, Sædding By, af de Barfoders Slægt, Byrd og Afkom". Aabenbart har denne Oplæsning kun haft til Hensigt at fastslaa over for Samtiden og Omverdenen, at jeg, Peder Barfod til Brenggaard er ikke af almindelig borgerlig men af adelig Herkomst. Om Sæddinggaard skal det her kun yderligere nævnes, at den efter Barfodernes Tid blev kongeligt Gods, og at en Kaptejn Freiberg, der døde 1720, købte Gaarden af Kongen nogen Tid i Forvejen. Nu er Sæddinggaard delt i 3 selvstændige Gaarde. Om Gaarden Riddersholm i Nr. Nebel Sogn hedder det, at Kongen i 1580 af Mette Munk til Stubbergaard, salig Iver Kjeldsens Efterleverske, foruden forskellige Gaarde og Bol i Lunde og Outrup, fik denne Gaard i Mageskifte. Den omtales endnu i daglig Tale som „æ Hvolm".

Jens blev gift med Terkelsdatter [2579] [MRIN: 403], datter af Væbner Terkel Pedersen [2580] og Ukendt.