Herredsfoged Las Nielsen

  Notater:

I Jens Abildtrups bog om slægten bog 2 står der: Las Nielsen var født i Obling som søn af Niels Lassen. Han blev herredsfoged over Nørre Horne Herred og giftede sig ind i den gamle selvejergård Bindesbøl i Oddum sogn. I 1534 boede her en mand ved navn Visti Pedersen. Denne Visti må være Las Nielsens svigerfar selvom det ikke kan bevises. Las Nielsens ældste søn hed Visti hvilket må være opkaldt efter hans svigerfar. Der står side 32 også at Las Nielsen var en af de ivrigste til at forfølge eller tage hekse/trolde i forsvar. Dette har J. Aldal skrevet om i en stor afhandling om vestjyske trolddomssager og har bl.a. skrevet om Las Nielsen i Bindesbøls optræden overfor heksene. I 1595 blev han udnævnt til kirkeværge for Oddum kirke. Han skænkede både en prædikestol og en altertavle til kirken.

Overtog ved sit giftermål svigerfaderens gård i Bindesbøl.
Las Nielsen var lige som sin far herredsfoged i Nørre Horne Herred og var tillige fuldmægtig for lensmanden på Lundenæs.
Las Nielsen blev i 1595 udnævnt til kirkeværge for Ådum kirke. Han interesserede sig for kirken og dens udsmykning, idet han skænkede den både en prædikestol og en altertavle.
I 1754 fandtes på kirkens nordside et epitafium over Las Nielsen med hustru og børn
Kirkens indre: Alterbordet er muret op og bærer kirkens firesøjlede renæssancealtertavle fra begyndelsen af 1600-tallet. Herredsfoged Las Nielsen Bindesbøl var kirkeværge og på et nu forsvundet epitafium stod der bl.a. "Aar 1595 blev Las Nielsen Kircheværge oc iblant haver han ladet forbygge oc indsætte denne nye Altertavle oc Prædiche Stoel."
Sandsynligvis er det kirkens nuværende altertavle og prædikestol, Las Nielsen omkring 1600 lod fremstille.
Altertavlens midterste felt viser et maleri af Nadveren. Til venstre et billed af Troen, til højre Håbet. Topstykket er Korsfæstelsen.
Alterstagerne er sengotiske, fra 1500-tallet. De har spor efter tre fødder. Kilde fra DDS

I Las Nielsens tid som herredsfoged blev adskillige hekseprocesser behandlet. Den daværende præst i Ådum, Christian Pedersen, synes at have været særlig ivrig efter at forfølge hekse. Las Nielsen optrådte dels som hans hjælper i anklagen mod nogle af heksene, og dels som andre udlagtes og anklagedes forsvarer. I 1619 blev Johan Hvidsdatter fra Gjedbjerg i Ål Sogn indstævnet for Viborg landsting. Det var præsten i Ådum, der til landstinget indkaldte kirkenævningene for at få deres dom bekræftet. Anklagen gik ud på, at Johan og hendes søster Margrethe i langsommelig tid havde taget mælk og øl fra Las Mikkelsen i Bindesbøl og Anders Frandsen. Da Johan var kommet i usattes mål (skænderi) med sidstnævnte, fordi han havde slået hendes ko, havde hun ved troldom taget livet af tvende øg. Desuden beskyldtes hun for med sin troldoms kunst og bedrift at have voldt præsten sygdom samt hans og Las Mikkelsens mors død. Det værste bevis imod hende var dog, at hun var "rømt og siden tvende gange af fængsel udbrudt og undvigt, hvilket hun og selv er gestendig (tilstår) og i så måde gerningen vedgangen".
Lensmand på Asmild Kloster, Niels Krag til Agerkrog, under hvis forsvar Johan Hvidsdatter må have hørt, lod på herredstinget optage et otte mands vidne over, at hun, før dommen fældedes over hende, i Las Nielsen i Bindesbøls nærværelse bekendte bekendte ved Helgens Ed og oprakte finger, at første gang, hun bortrømte fra Ådum Kirke, " var Las Bindesbøl årsag derudi, idet han befalede hende at drage ned til hans gård, den dag Anne Staffensdatter blev brændt."
Las Nielsen i Bindesbøl blev af den anklagede beskyldt for at have bortfjernet 12 tavler bly fra Ådum kirke, som han "lod kaste over Groben paa Degnens Have" Denne beskyldnings rigtighed bekræftedes af Johan Hvidsdatters mand, Christian Grøn.
Las Nielsen benægtede indigneret rigtigheden af denne beskydning, og landsdommeren tog da heller intet hensyn dertil.
Johan Hvidsdatter blev dømt i henhold til den brændte Anne Staffensdatter bekendelser, på trods af Recessens bestemmelse om, at en misdæders ord ikke skulle stå til troende, og endvidere på grundlag af, at hun intet vidnesbyrd kunne fremlægge om, at hun havde forholdt sig ærligt og kristeligt " medens et ondt Rygte for Trolddom havde påhængt hende".
Det gik ikke bedre for moderen Maren Christens, hvis sag blev behandlet for Viborg landting senere på året. Det var atter Las Nielsen i Bindesbøl, der optrådte som anklager. Han lod indkalde for landstinget de kirkenævninge der havde, der havde oversvoret Maren Christens trolddom, for at få "ders Ed og Tog kendt ved Magt".
Maren Christens var udlagt af 3 andre troldkvinder: Karen Christens, Anne Staffensdatter i Odderup og endvidere af datteren Johan Hvidsdatter. Maren Christens havde boet i Obling i Sønder Bork og havde her lært trolddom af en gammel kvinde. Hun blev anklaget for mange ting, der var sket for 14-15 år siden. En kone vidnede, at hendes første mand Per Ibsen havde nægtet Christen Hvid noget af en stud, denne havde stukket ihjel for ham, og 4 år efter mistede de deres bedste svin, og det havde Maren Christens gjort ved trolddomskunstner; hun og Johan Hvidsdatter var 2 vitterlige troldfolk!
Maren Christens var så rømmet fra Sønder Bork til Ådum, og her optrådte Las Nielsen i Bindesbøl som hovedanklager mod hende. Maren Christens havde lovet ham ondt, og straks derpå blev et af hans øg sygt. I dombogen gengives ialt 12 vidnesbyrd imod hende.
Landstingets dom hævder, at vidnerne beviste, at Maren Christens havde lovet folk ondt, "som dem i adskillige Maader er hændet". De fremmødte vidner bekræftede deres vidnesbyrd, og Las Nielsen i Bindesbøl fremstod for landstinget med oprakt finger og helgens ed og sigtede Maren Christens som en vitterlig troldkvinde. Desuden havde trende misædere sagt hende skyldig i trolddoms bedrift, og da der intet kunne fremlægges om, at hun havde skikket sig ærligt og kristeligt, men at hun tværtimod i langsommelig tid havde haft trolddoms rygte og derpå var bortrømt, lod landsdommeren hende følge datteren og Anne Staffensdatter på bålet.
Ådumpræsten, der havde ladet Johan Hvidsdatter fængsle, havde været ivrigt efter at få at vide, hvem hun var i ledtog med om sine trolddomskunstner, og det lykkedes ham i fuldt mål. Hun bekendte d. 29 juni 1619 om "en hel Hoben" kvinder og en enkelt mand i sognet, som havde været med til hendes kunstner. Mange af disse blev indkaldt for landstinget, hvor sagen behandledes d. 22 april 1620. Mærkværdigt nok optræder Las Nielsen Bindesbøl, der havde virket så stærkt for at få Johan Hvidsdatter og hendes mor dømt, nu som de sigtedes "visse Bud", d.v.s. Fuldmægtig og forsvarer. Dette kan kun forståes således, at han har stået i venskabsforhold til en eller flere af disse sognefæller. Han erklærede uden videre Johan Hvidsdatters udlæggelse for løgnagtig digt og påfund, og deri landstingsdommeren ham medhold: Johan Hvidsdatter var en misæder, som var "heden rette for Troldoms Bedrift", og det var ikke bevist, at de anklagede havde lovet noget ondt, som dem var vederfaret, og bekendelsen var ikke så nøjagtig, at den burde have nogen magt eller komme dem til nogen forhindring. Altså blev alle de udlagte fuldstændig frifundne.

Las blev gift med Mette Vistisdatter, datter af Visti Pedersen og Ukendt, omkring 1570. (Mette Vistisdatter blev født cirka 1550 og døde efter 1587 i Bindesbøl, Aadum, Ringkøbing.)